Læsetid: 4 min.

Voldtægt og selvtægt

8. januar 2000

VOLDTÆGT er en af de rigtig grimme forbrydelser, en eftertragtet triumf for beskidte kriges sejrherrer, en grundig ydmygelse af ofrene. Men også i mindre dramatiske sammenhænge en mandlig misforståelse af grænsen mellem lyst og ulyst, hvor fænomener som forførelse og fortrydelse begynder at dukke op i analysen.
Det går jeg og tænker over i Læderstræde en sen eftermiddag i det indre København. Gadens navn har hverken med skomagere eller med lak og læder at gøre, det går tilbage til 1400-tallet, hvor den hed Ladebrostræde, altså landingsplads for skibe, da den endnu var del af byens havnekaj. Men ordet blev snart omtydet, fortæller håndbogen Storbyens Stednavne.
Det, der nu er landet i tanken, er en skillingsvise om et attentat mod en ældre herre, udført af en ung kvinde. Og det er ikke almindeligt, at en dame viser mod til udgydelse af blod, siger visen. Det er sjældent, at man ser slige scener her i staden:

Men i Læderstræde nylig
Blev en Læge greben an,
Daaden troedes først
afskylig,
Men til slutning hører man,
At han ej var ganske fri
For et slemt galanteri.

SKILLINGSVISEN, der bærer trykkeåret 1880, ledsagedes, som det var skik og brug, af en grundig journalistisk beretning, her fra Fredagen d. 18de Juni d.A., hvor fodgængere i Læderstræde opskrækkedes af flere revolverskud. De var rettet mod en vis læge Leerbeck, en kugle havde strejfet hans øre, en anden gav ham et par lette sår i fingrene, en tredje slog an i stenbroen.
Det tyder på enten uøvethed med skydevåben eller en særegen, betydningsbærende elegance hos angriberen.
Det var den 22-årige studerende Anna Hude, der gengældte en voldtægt, hvorefter hun blev overmandet og i eksalteret tilstand ført til politistationen. Doktoren havde skrækslagen søgt tilflugt i et vildfremmed hus i Kompagnistræde. Det natlige forhør foranledigede, at han blev anholdt.
Det var hendes families huslæge, som hun havde været angst for. Man havde dog beroliget hende med tanken om hans alder af 66 år. Hun havde derfor fortsat konsultationerne, selv om han på et tidspunkt havde henlagt behandlingen til et lejet værelse.

Til en Dame ung og dejlig
Stod hans Hu og Kjærlighed,
Men han tog dog ellers fejl i,
At det skulde gaa i Fred,
som visen siger med et avanceret rim.
Det anføres tit, at kvinder selv er ude om det på grund af enfoldig uforsigtighed, og han hævdede da også, at han nok havde forført hende, men at hun ikke havde skreget, heller ikke klaget til sin familie, og at de siden havde haft flere møder samme sted hos en Madam Jacobsen - der i øvrigt blev sigtet for rufferi.
Doktoren havde i arresten en kort samtale med sin hustru. Ud på morgenstunden fandt man ham hængt under en hylde i cellen i en af sine seler. Oplivningsforsøg gav intet resultat.
Selvmordet kunne jo nok ligne en tilståelse. Frøken Hude derimod kastede sig over historiske studier og endte først sine dage i 1934. Hun kom i Encyklopædien for sine meriter også som første kvindelige erobrer af Københavns Universitets guldmedalje, som første kvindelige dr.phil., som kvindesagskvinde og spiritist, gift med den førende historiker, Kristian Erslev. Hun skød således papegøjen.

VISENS dokumentarisme er et lillebitte del af litteraturens mange skildringer af emnet, fra antikken over folkeviserne til Märta Tikkanen med romanen Mænd kan ikke voldtages (1975) - og alligevel kan de, siger hun dér.
Den ældre danske vise om Hr. Ebbes døtre handler om en dobbelt voldtægt, også i det bedste miljø. To brødre, Hr. Bonild og hr. Skanild beslutter at tage de to døtre med magt, mens deres far er på pilgrimsrejse. Bonild tog den ældste, og videre hedder det:

Det var herre Skanild,
han tog den jomfru med vold;
så stege de på deres heste,
de rede så glade af gårde.

Først tænker pigerne på at drukne sig i mølledammen af skam, men de ændrer strategi. Nogen tid derefter drager de til kirke, hvor også brødrene kommer. Pigerne er velbevæbnede og slår hr. Bonild ned allerede ved kirkedøren, men når først hr. Skanild ved alteret, hvor de dræber ham.
Det gjorde de søstre to,
de gjorde deraf god gammen.
Og omkvædet lyder sammenfattende: Så listelig på jorden - hvordan det så går i himlen.

HANDLINGEN udspilles i Quesso eller Kviste, der kunne lyde som en norsk lokalitet, men balladen kendes kun i en dansk og islandsk version. Men sagnet om disse voldsomme begivenheder henlægges af nogle til Odsherred og til kirken i Højby, en egn, hvor jeg jævnlig har min gang.
Men nu står jeg i Læderstrædes tusmørke ud for nr. 26, hvor de famøse revolverskud lød og doktoren kun i første omgang slap med skrækken. Det er nu bagindgangen til Hennes & Maurits. Gennem glasdørene ses en lysende travlhed af unge mennesker mellem tøjstativer og store ladninger af varer. Så listeligt på jorden med ganske fredsommelige forførelser og fortrydelsesret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu