Læsetid: 3 min.

De ældre sættes uden for døren til ældrehøring

29. februar 2000

Poul Nyrup håber på dialog med vælgerne om velfærden. På torsdag starter han med eliten

"Panik før lukketid" kalder en ekspert i offentlig organisation det, når statsminister Poul Nyrup Rasmussen på torsdag i Eigtveds Pakhus i København vil snakke ældrepolitik med 'vælgerne' på den første af regeringens fire højt profilerede konferencer om problemer i velfærden.
Det er dog langt fra sikkert, at de enkelte familier rundt om i landet følger op på konferencens diskussioner, sådan som statsministeren ønsker det.
"Det ville virke mere troværdigt med de fire konferencer, hvis de indgik i en mere langsigtet politik. Så kunne det være et eksempel på, at Socialdemokratiet ville skabe forbindelser til folk på gulvet," siger Henrik Bang, der er leder af Center for Offentlig Organisation og Styring.
Indtil nu har regeringen ikke mere at byde på end de fire konferencer. Og så er det langt fra sikkert, at Nyrup får sat gang i en diskussion med de vælgere, der ellers markerer deres utilfredshed med den førte politik i medier og meningsmålinger.
"Det ser ikke ud som om, de har styret deres projekt ind på at inddrage almindelige mennesker," siger Henrik Bang til Information.
Han mener, der kunne være gode grunde til, at regeringen for alvor lagde op til diskussion og debat.

Overordnet diskussion
"Der er brug for en overordnet diskussion af, hvordan vi kan forny demokratiet. Det her virker som panik lige før lukketid," siger han.
Et problem er en opdeling af diskussionerne i to lag, et lag for eliten og et lag for den almindelige dansker, borgeren eller vælgeren.
"Hvis det skal ændres, så kræver det, at indstillingen til at debattere er anderledes end debatten hidtil har vist. Eliten diskuterer den fornuftige politik med sig selv i elitemedierne. Borgerne er mere til pop og underholdning," siger Henrik Bang, der ikke mener, at "regeringen skaber lige præmisser for diskussionerne" med sine konferencer.
Henrik Bang mener, at et af de store spørgsmål er, "hvordan vi får toppen og bunden af det danske samfund til at snakke sammen. Det er helt utroligt, at regeringen ikke forholder sig til det her problem."
Meget tyder på, at de fire konferencer ikke fører til det ønskede resultat. Der skal helt andre, og stort anlagte virkemidler til, før vælgerne for alvor sætter gang i diskussionerne om problemer i velfærdssamfundet.
Et eksempel her er TeknologiRådets konsensus-konferencer, et andet de såkaldte folkehøringer, hvor en gruppe af udvalgte borgere over en periode på otte eller 14 dage diskuterer et emne indgående. Forskere måler så holdninger før og efter høringerne for at sammenligne debattørernes holdninger. Og her rykker det.
Men de fire konferencer ligger meget langt fra de folkehøringer, Henrik Bang kender til. Han taler om "en svag afglans."
Det kan være, at Nyrup solgte sit projekt med de fire konferencer lige lovlig hårdt, da han præsenterede det i forbindelse med regeringsrokaden onsdag i sidste uge.
De fire konferencer har ifølge Ugebrevet Mandag Morgen været planlagt længe som et led i Finansministeriets debatprojekt om velfærdssamfundet. Under overskriften Service og Velfærd har ministeriet siden sommeren sidste år udsendt en stribe pjecer, der tager fat på problemer i velfærdssamfundet, fra brugerbetaling til udlicitering og ældrepleje. På en særlig hjemmeside kan borgere så kaste sig ud i debatten. Også her er det universiteternes forskere, organisationernes repræsentanter, ministre og borgmestre, der diskuterer.
Afdelingschef Adam Wolf med i Finansministeriet ansvaret for konferencerne. Han er ikke klar med en opfølgning: "Det er mit indtryk, at politikerne vil tage emnerne med ud i landet, til møder. Det er muligt, at der planlægges en opfølgning, men jeg kender ikke til det," siger Adam Wolf.
Konferencerne sigter heller ikke på, at der opnår enighed blandt de fremmødte om nye initiativer.
"Det har ikke været tanken at danne en konsensus, som ved Teknologirådets høringer. Jeg tror også, at på velfærdsområder kommer man nok ikke uden om, at der er forskellige synspunkter og uenigheder, man nok ikke kan diskutere sig til enighed om. I hvert fald ikke lige med det samme. Men det har heller ikke været målet. Det har været at starte dialogen."

FAKTA
Ældrehøring
250 personer var mandag tilmeldt regeringens folkehøring om ældrepolitikken. Ifølge afdelingschef i Finansministeriet, Adam Wolf, er ca. halvdelen eksperter og organisationsfolk. Den anden halvdel er 'almindelige mennesker'. Tilmeldt er bl.a. ledere og medlemmer af Ældre Sagen og Ældremobiliseringen, Kommunernes Landsforenings socialudvalg, Folketingets socialudvalg, FOA, plejehjemsledere, en række kommunale medarbejdere og borgmestre (fra bl.a. København og Fr.berg) samt hjemmehjælpsledere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her