Læsetid: 3 min.

Andersen som dybfrost-delikatesse

28. februar 2000

Både H.C., Lotte og Samy svøber sig hæmningsløst i hermelin og hånlatter i 'Snedronningen' på Østre Gasværk. En foruroligt frysende forestilling

Musical
Snestormen raser på Østre Gasværk. Rytmerne fyger ondskabsfuldt ind ad sprækkerne i følelserne, og stemmerne vrænger isnende ad enhvert menneskekærligt håb. Kavalergangene er koldere end dybfrost, og blikkene giver følelsesløse pletter i øjnene på den, hvis øjenvipper ikke allerede er frosset sammen.
For Snedronningen har indtaget scenen. Ond, ondere, ondest, sådan er fortællinger ofte, men de allergrummeste fortællinger er dog eventyrene. Det ved Katrine Wiedemann tydeligvis - hun demonstrerede det i hvert fald forrige sæson, da hun skabte sin teaterversion af Alice i Underverdenen sammen med scenograferne Michael Kvium og Mia Steensgaard på Edison.
Og nu har hun så prøvet kræfter med selveste H.C. Andersen og Snedronningen på Østre Gasværk, og hun har vundet. Vundet stort og koldt.

Go'nat aftenbøn
For væk er al pyssenysse-hørmen og pseudoromantikken og aftenbønsidyllen, som eftertiden ellers har sukret Andersen til med. I stedet afsløres eventyret som en rå og brutal historie. En historie om at bære kærligheden i sig som en tro og gå igennem alle pinsler uden at miste den.
"Djævelen så straks, at det var kærligheden, der var vidunderet," siger den gamle bedstemor i indledningen til Jokum Rohdes både nutidigt spændstige og guldalderfiffige manuskript. Og så udfoldes hele den berømte historie om Gerda og hendes Kay, der fik en troldsplint i øjet og derfor holdt op med at elske. Men som til gengæld var et villigt offer for Snedronningens frysende liderlighed.
På scenen er eventyret blevet til en rock-musical med sanselig krimirock af Lennart Ginman. Tonerne skingrer, ligger på lur og smyger sig, men hver eneste sang munder alligevel ud i tomhed og frysende kulde. Musikken kulminerer i slutningens lyd af skridt i tøsne, mens frostengle og isregnsdjævle kæmper om Gerda - sådan! Det er forførende ismusik, dette her.
Men musicalen er vel at mærke så visuel en forestilling, at hver eneste af eventyrets syv scener fryser fast i hukommelsen som et billede. Scenografen Mia Steensgaard har gengivet eventyrverdenen enten i lommeformat eller grænseløs forstørrelse: En lille, fattig kvistlejlighed hjemme hos bedstemor bliver bogstaveligt talt til fem kvadratmeter, hvor alle må kravle omkring på væggene for at passere hinanden. Og det store prinsesseslot bliver så gigantisk, at både prinsessen og prinsen flyver højt oppe, mens undersåtterne vrider sig langt neden under dem.

To halve krager
Det er svært at sige, hvilke scener, der er mest vidunderlige - eller hvilke kostumer, der betager mest. Alligevel kunne et bud være kragen og dens tamme kragekæreste, som hos Steensgaard er blevet til to halve krager - den ene med hovede og næb, den anden med en vinge.
Men selvfølgelig tilhører forestillingens mest opsigtsvækkende kostume Snedronningen selv. Og sådan som Lotte Andersen bærer sin hvide overflod af hermelin ud over sine kødædende bryster og sine snørrestøvler langt op over sine liderlige knæ, er kuldekvinden perfekt. Hendes stemme skurrer hult og både rasende og rastløst - 'ispassion' kaldes det måske.
Den virkelige heltinde er dog Gerda. Hun optræder i gammel natskjorte, strømpesokker og små røde sko, og Kaya Bruël forærer hende tålmodigt sin bløde, lidt frostsne-støvede stemme.
Som Kay er Samy Andersen et (is)scoop af frækhed og ligefremhed, og hans stemme forbliver varm på trods af troldsplinten. Til gengæld kan hans krop stivne, som havde den ligget i indlandsisen et par millioner år.
Rundt om dem vrimler det med diabolske væsener - fra Steen 'Sort Sol' Jørgensens sangdjævel og Jimmy 'Hotel Hunger' Jørgensens fordrukne Finnekone med den vilde kæft til Dejan Cukics monstrøse røverkone med kannibaltrangen. Alle beåndes af den gamle danser Svend Bunch; som bedstemoderen bibringer han netop forestillingens rosenpoesi. Og troen på kærligheden som det virkelige vidunder. Også midt i snestormen.

*'Snedronningen', musical frit efter H.C. Andersens eventyr. Manuskript: Jokum Rohde. Instruktion: Katrine Wiedemann. Musik: Lennart Ginman. Sangtekster: Steen Jørgensen. Scenografi: Mia Steensgaard. Koreografi: Bill Holmberg. Østre Gasværk Teater til 13. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu