Bølgerne går højt i debatten på Færøerne om at klippe 620 års navlestreng til Danmark. Hernede overlader vi gerne det forkælede barn til sig selv
Under Anden Verdenskrig fik færingerne internationalt anerkendt sit hvide flag med det blå og røde kors. Det markeres hvert år med flagdagen den 25. april, hvor nationalsymbolet overalt i Torshavn blafrer i den friske, færøske vind, processioner går gennem byen, og der er politiske taler i centrum.
I år bliver flagdagen noget anderledes, for der vil være en speciel nationalistisk strømning hos de flagviftende færinger. Situationen er den, at den færøske regering (Landsstyret) på det tidspunkt vil være nået langt i forhandlingerne med Danmark om formodentlig en fuldstændig løsrivelse.
Siden 1380 har de 18 øer nord for Skotland været en del af det danske rige. Det var derfor historisk bemærkelsesværdigt, da et nyt landsstyre i 1998 klart meldte ud, at man ønskede, at øerne skulle være en selvstændig stat. Siden er der blevet udarbejdet en såkaldt hvidbog om forholdet mellem Færøerne og Danmark, og man er nu ved at nå ind i en politisk, afgørende fase. I næste uge skal Lagtingets udlandsudvalg endeligt diskutere, hvilket mandat landsstyret skal have med, når forhandlingerne om en ny traktat begynder mellem landsstyret og den danske regering sandsynligvis i slutningen af marts.
Siden selvstændighedsbevægelsen voksede frem på Færøerne for hundrede år siden, har spørgsmålet om tilknytningen til Danmark i høj grad delt færingerne. Sådan er det også nu. Lederen af det store oppositionsparti Socialdemokratiet, folketings- og lagtingsmedlem Jóannes Eidesgaard, siger til Information, at "muligheden, for at vi i Landstingets udlandsudvalg når til enighed om et forhandlingsmandat, er ikke tilstede længere."
Der behøver heller ikke være enighed, for landsstyret har et flertal i ryggen på 18 stemmer mod 14 i Lagtinget. Men Poul Nyrup Rasmussen vil nok gå til forhandlingerne med den færøske lagmand, Anfinn Kallsberg, med en vis skepsis, hvis Kallsberg ikke har et mandat fra et klart flertal af de omkring 45.000 færinger med sig. Det kan give usikkerhed om resultatet af en planlagt folkeafstemning på Færøerne om traktatudkastet.
Det, der skiller vandene på øerne i Golfstrømmen, er graden af tilknytning til Danmark. Socialdemokratiet og Sambandspartiet ønsker firkantet udlagt at bevare Rigsfællesskabet og afvikle det årlige bloktilskud fra Danmark på rundt regnet 950 millioner kroner. Folkeflokken og Det Republikanske Parti vil oprette en selvstændig stat (men dog bevare en del af fællesskabet) og afvikle bloktilskuddet.
Ude fra set kan det virke som en strid om ord, fordi den ene part vil bevare rigsfællesskabet, mens den anden part vil nøjes med fællesskabet. Men for færingerne er der både økonomi og følelser i klemme, hvilket bl.a. kan ses af, at de planlagte forhandlinger med Danmark er et halvt år forsinket.
Blandt politikerne er stemningen oppisket, og der er brugt ord som "landsforrædere". Folk i bygderne tager det mere roligt, omend de ifølge digteren Jóanes Nielsen er chokerede over, at løsrivelsesplanerne nu er blevet alvor. Han fortæller om en oplevelse forrige sommer:
"Det skotske fodboldlandshold var her. Jeg mødte en af deres fans, som gik rundt med kilt. Han sagde, at vi var nogle babynationalister, for vi har jo aldrig taget os sammen til slå folk ihjel for vores selvstændighed - ikke en gang nogle overløbere. Det var en fuldstændig korrekt betegnelse set i et skotsk eller irsk perspektiv, for bølgerne går altså ikke så højt i den færøske befolkning."
Bevares Rigsfællesskabet vil færingerne i mange år frem kunne regne med en økonomisk milliard-indsprøjtning fra Danmark samt at have Danmark som udenrigspolitisk fortaler og militær forsvarer. Oprettes en selvstændig stat har Nyrup Rasmussen signaleret, at det ret hurtigt vil få økonomiske følger.
Det vil kunne mærkes, for i dag dækkes en tredjedel af de offentlige udgifter af Danmark. Hertil kommer, at færøske studerende i Danmark får uddannelsesstøtte fra Danmark.
Normalt bider man jo ikke den hånd, som fodrer én. Når et tilsyneladende flertal af færingerne ønsker at gøre det, hænger det sammen med en række forhold:
nHistorisk set ønskede færingerne allerede i 1946 løsrivelse fra Danmark. Men flertallet var så snævert, at den danske regering ikke ville anerkende det.
nI 1992 var de to ledende færøske banker ved at gå fallit. Den danske stat ilede til med penge, hvilket reddede Den Danske Bank for et meget stort tab på datterselskabet Færøbanken. En del af regningen for redningen af den finansielle sektor blev sendt til Færøerne. For stor en del, mente færingerne. Det har de fået ret i, og Danmark har ydet en erstatning på 1,4 milliarder kroner. Den såkaldte bankskandale har imidlertid skabt mistillid til Danmark. Et andet tegn på mistilliden er, at lagmand Kallsberg lægger op til, at en ny traktat om forholdet mellem Danmark og Færøerne skal deponeres hos FN i New York.
nLandsstyret påpeger, at det er på tide, at magt og ansvar følges ad på øerne.
Et eksempel på ansvarsforflygtigelse er, at da den færøske økonomi blev overophedet i 1980'erne greb de færøske politikere ikke ind, for skulle det gå helt galt, så kunne storebroders (læs Danmarks) pengepung nok klare udlandsgælden. Vicelagmand Høgni Hoydal har beskrevet det manglende ansvar således til Morgenavisen Jyllands-Posten: "Hvis vi fortsætter med hjemmestyreordningen, ender vi som en forvokset baby i en kravlegård - konstant råbende på mere mad."
nSiden 1996 har den færøske økonomi været i stor fremgang. Det går godt for hovederhvervet - fiskeriet. Der er overskud på betalingsbalancen og nogenlunde styr på de offentlige udgifter.
nI år vil Landsstyret uddele de første koncessioner til olieefterforskning. Det ser lovende ud og kan om ti år gøre Færøerne til en forgyldt oliestat.
Færingerne har med andre ord en god bund at begynde på som ny stat. Fra dansk side er der dog (efter nogles mening paternalistisk) holdning om, at færingerne har en fiskermentalitet, som gør, at de bruger pengene, når de er der og glemmer at sætte penge af til at kunne klare fiskeriets uundgåelige bølgedale. En kilde med særdeles god indsigt i færøsk økonomi og mentalitet siger, at "et olieeventyr vil være katastrofalt for Færøerne, for færingerne er ikke så økonomisk sofistikeret, som Danmark har været det, siden vi stod på afgrundens rand".
At den færøske kultur kan klare at stå på egne ben, er der ingen tvivl om. For den lever i bedste velgående, selv om tusindvis af færinger opholder sig i Danmark, og dansk bliver indlært fra barnsben. At man fra dansk side er parat til at slippe Færøerne løs, er der heller ingen tvivl om. Økonomisk set er øerne mest en byrde, og kulturelt står den nordiske identitet svagt i Danmark. Det kan dog komme til at gøre lidt ondt i den danske storheds-selvbevidsthed, hvis Færøerne snart og med grønlænderne i fodsporet om ti år forlader riget. Som en færøsk kilde udtrykker det: "Forsvinder Færøerne og Grønland bliver Danmark et meget lille land ved Øresund. Strøget af imperium forsvinder." s
