Læsetid: 3 min.

Blide bloddryp til børnene

24. februar 2000

Taastrup Teater har omformet den klassiske Dracula-historie til et venligsindet splattereventyr for børn. Og det holder!

Teater
Milde gys, skrappe tanter, hyggelige fætre, lede skurke og en eventyrlig kærlighedshistorie.
Taastrup Teaters børne- og ungdomsforestilling Dracula - for evigt rummer det hele. Og en hel sal fuld af skolebørn kvitterer begejstret med hujen og tilråb - både før, under og efter forestillingen.
Den klassiske bloddryppende Dracula-historie er blevet et venligsindet splattereventyr i dramatikeren Niels Kjærstrup og instruktør Malthe Claudio Linds vellykkede bearbejdelse.
Man bliver hurtigt fuld af tillid til den unge, letkluntede charmør- helt Jonathan (Mikkel Rosenberg) og hans følgesvend (Benjamin Boe Rasmussen), som trods stammen og gakket gangart er i stand til at se klart, når heltens overblik svigter. De to drager af sted til Transsylvanien for at opklare mordet på en ung pige med aparte tandmærker på halsen.
Hele salen af skolebørn er med, sidder helt lavmælt og tisker om Draculabid og historiens gang. Både når helten bliver forelsket i den nisse-kloge Wilhelmina (Pernille Holst), når han får et ordentligt fur af kærestens rappenskralde-mor (Trine Runge), og når han skal på den farefulde rejse op til borgen, hvor grev Dracula (Carsten Bang) bor.
De er på helt frem til forestillingens kulmination, hvor forviklingshistoriens tråde redes ud. Dracula er ved at blive lidt mat i koderne, og hans hverv skal føres videre. Det store spørgsmål er, hvem der ved skæbnens forsyn er udvalgt til hans efterfølger, og hvem der skal have hug. Den dramatiske afslutning er akkompagneret af Sebastians musik, der desværre må nøjes med at vralte ud over scenekanten. Og så har afslutningen slet skjulte referencer til Ødipus-myten, så er der vist ikke sagt alt for meget.

Medie-vampyren
Historien rummer tilmed også en bidsk kritik af medieverdenens utrættelige hunger efter blod og blå blink. For de to helte har den sleske tv-reporter Van Helsing (der spilles af en noget mat Erik Bach) lige i hælene.
Selvom sidehistorien om den fallerede reporter og hans nyhedshunger umiddelbart virker lidt søgt, får den en naturlig plads i fortællingen. For reporteren overtager rollen som skurken i historien. Og det er måske også forklaringen på, at Carsten Bangs Dracula-figur ikke får den fylde, som titelrollen normalt har.
Karakteren er stækket, og egentlig skildres Dracula som et nogenlunde venligt menneske, der mest af alt lider under den kranke skæbne, at han partout må suge uskyldige menneskers blod. Og når han ikke selv har valgt ondskaben, kan han - i hvert fald inden for stykkets rammer - tilgives mere eller mindre.
Det kan tv-reporteren derimod ikke. Han er et menneske, der bevidst har valgt at leve som snylteren på andre menneskers ulykke. Medieluderne er vore dages vampyrer, synes forestillingens samtidskritiske konklusion at være.
Hvad enten man bryder sig om forestillingens tanker om skæbne og ondskab eller ej, så er den i hvert fald et knaldgodt oplæg til diskussion. Og så beviser Taastrup Teater med disse dages Dracula-forestilling, at det - trods enkelte skønhedsfejl - kan lade sig gøre at lave intenst børneteater om drabelige emner uden at drukne forestillingen i de rå effekter og den ubarmhjertige nethindevold, der er så rigt repræsenteret alle andre steder.
Som en af skoledrengene sagde i udgangen: 'Dracula holder!'

*Dracula - for evigt. Instr.: Malthe Claudio Lind. Dramatiker: Niels Kjærstrup. Musik: Sebastian m.fl. Medv.: Carsten Bang, Mikkel Rosenberg, Pernille Holst m.fl. Taastrup Teater til 8. marts.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her