Læsetid: 3 min.

Briternes dyre bekendtskab med kogalskab

29. februar 2000

Storbritanniens omgang med kogalskab har givet landet ry som et håbløst sløset og smudsigt sted, hvor mennesker og dyr falder om som ramt af en ny slags pest.

LONDON - Kogalskab er en alvorlig sygdom, som kan føre til allehånde katastrofer. Ikke bare for de stakkels dyr, men for hele industrier og befolkningen som helhed.
Det viser det britiske eksempel.
Da den ny variant af den menneskelige kogalskab, CJD (Creutzfeldt-Jacob Disease), dukkede op i midten af firserne, dukkede også mistanken om dræberbøfferne op - at den dødelige sygdom måske kunne tilskrives, at ofrene havde spist oksekød fra dyr, der havde kogalskab.
Den høje forekomst af kogalskab i Storbritannien blev igen tilskrevet, at køerne var blevet fodret med benmel fra andre inficerede dyr. De grøntædende køer var med andre ord blevet gjort til kannibaler.
Hele verden var i oprør. Det ene land efter det andet lukkede for import af britisk oksekød, og EU smækkede i 1996 et decideret eksportforbud på briterne, som måtte indføre helt nye og strenge regler for håndtering af oksekød.
Eksportforbudet blev endeligt ophævet sidste år, men i mellemtiden er dele af det britiske landbrug sunket i knæ, britiske blodtransfusioner er blevet suspekte, og ikke mindst er 51 mennesker med sikkerhed eller stor sandsynlighed døde af den nye variant af CJD mellem 1995 og år 2000.

Landmænd i krise
De britiske landmænd har mærket skandalen med kogalskab hårdt. Før eksportforbudet i 1996 eksporterede briterne lystigt deres oksekød til alle mulige lande. National Farmers Union siger, at eksporten udgjorde 520 mio. pund - i dagens mønt ca. 6,2 mia. kroner - og det er altså også det beløb, som landbruget har tabt i mistede eksportindtægter siden da. Om året.
Ikke så sært, at landmændene kvier sig. Ganske vist vil det offentlige bruge 4,6 mia. pund - ca. 55 mia. kroner - på krisen i perioden 1996-2001. Men det beløb er ikke bare støtte til landmændene. Det omfatter også f.eks. den forbedrede kødinspektion og indføring af nye procedurer på slagterier.
Og krisen er på ingen måde ovre. En ting er, at eksportforbudet er blevet ophævet. Noget ganske andet er igen at få folk til at sætte tænderne i britisk oksekød. Visse lande nægter fortsat pure at importere det britiske kød - f.eks. Frankrig og Tyskland, som af samme årsag er blevet hevet for Europa-Domstolen.
En anden industri, der er blevet ramt af kogalskabskrisen, er briternes blod-business. I 1998 fandt et ekspertpanel frem til, at der var teoretisk risiko for, at CJD kunne transmitteres via blod. Siden har lande som USA og New Zealand indført, at borgere, der har besøgt Storbritannien i en periode på et halvt år mellem 1980 og 1996, ikke må give blod. Frankrig har en lignende regel.

Ingen epidemi
Men det mest katastrofale resultat af kogalskabskrisen er naturligvis dødsfaldene. Ganske vist er der ikke tale om den epidemi, som først var frygtet - på fem år menes 51 mennesker at være døde som følge af den nye variant af CJD ud af en befolkning på 58 millioner.
Men eksperter advarer fra tid til anden om, at risikoen består i, at der dukker mange flere dødsfald op, fordi inkubationstiden er lang.
Samtidig skændes eksperterne om, hvorvidt og i givet fald hvordan den menneskelige kogalskab egentlig kan overføres fra kvæg. De fleste hælder til den mening, at overførslen sker ved simpelt hen at spise kød fra inficerede køer. Andre synes, det lyder usandsynligt. For hvordan kan det så f.eks. være, at langt de fleste af CJD-ofrene er unge mennesker?
Ældre briter, der har guffet oksekød i årevis, inden den strengere kødkontrol blev indført, måtte vel være udsat for større risiko?
Og hvordan kan det være, at et af ofrene - en ung pige - havde været vegetar i 12 år, inden hun blev syg?
Og hvordan kan det være, at der er så mange syge i Storbritannien med den nye variant af CJD, når f.eks. franskmændene ikke har tilnærmelsesvis så mange tilfælde af sygdommen?
De har jo i årevis inden eksportforbudet spist importeret oksekød, der må formodes at have været inficeret. Ifølge britiske medier har der kun været tre tilfælde af den nye CJD-variant syge i Frankrig.
Mens eksperterne fortsætter deres søgen efter det endegyldige bevis, tager briterne kontroverserne med sindsro.
Forbruget af oksekød er på nogenlunde samme niveau som i tiden før EUs eksportforbud.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her