Læsetid: 3 min.

Dagens digt

19. februar 2000

I SNART FJERNE TIDER, da Danmarks Radio endnu turde optræde skolelæreragtigt og sørge for den daglige dosis højere værdier, fandtes også institutionen Dagens digt. Det var lige før spisetid, enten ved klokken 12 eller klokken 18. Da lød kendte og ukendte strofer, læst moduleret af skuespillere, f.eks. claussenske ord

Til dine øjnes åndemusik
i skumringstimen vi lytted sørgmodig.
Og det gjorde vi måske, hvis vi ikke forbavsedes ved at høre:
Alle saxofoner og cymbaler
og klingende kar og bækkener
forkynder klagende
de henfarne tiders jammer

og så fik at vide, at det var fra Johannes Wulffs Nyt harpespil.
Kunne man ikke få nok af den slags, var det bare at slå over på Sveriges Radio, der havde samme ide:

Det är vackrast när det skymmer.
All den kärlek himlen rymmer
ligger samlad i ett dunkelt ljus
över jorden
över markens hus.

OG DET VAR JO LET nok at forstå, selv om den sidst citerede linje er lidt lumsk. En mark hedder i almindelighed fält på svensk, så marken er her jorden dvs. terrænet, og hus er en flertalsform. Det var noget, vi engang lærte i skolen af ihærdige dansklærere, som også indøvede alle de andre såkaldt 'farlige ord og lumske ligheder' i svensk og dansk. Det var en vending, som Valfrid Palmgren Munch-Petersen og Ellen Hartmann lancerede med deres hÅndbog, der blev ved at udkomme i forøgede udgaver, alt mens Valfrid underviste radiolytterne i svensk hver eneste danske søndag formiddag.
Svenskerne gav deres daglige radiodigt kælenavnet Dagens snyft, hvad der også er lige til at misforstå. For nok kunne det vel hænde, at oplæseren var forkølet, men snyft betyder hulk. Så det var snarere den overdrevne følelsesfuldhed, der kaldte på en vis skepsis. En dag blev programcheferne i begge lande trætte af alt det højttravende og afskaffede programmet.

ERIK LINDEGRENs berømte digtsamling mannen utan väg (1942), berygtet for sin sværhedsgrad, består af fyrretyve såkaldte sprængte sonetter. Den indledende giver et metaforisk sammensat billede af det moderne menneske, ensomt i mængden siddende på søjler "i speglarnas sal där en enda besmittad snyftning/undkom likgiltighetens korsade värjor". Altså i spejlsalen, hvor en enkelt besmittet hulken undslap ligegyldighedens krydsede sværd.
Digtsamlinger er oversat af Ivan Malinowski i hans antologi fra 1978 af moderne svensk lyrik. Og selv den trænede oversætter og svenskkyndige poet gengav snyftning med snøften.
Det gør ikke ligefrem teksten lettere fattelig.

OGSÅ POUL BORUM havde sit hyr med digtet, fremgår det af det nys udgivne udvalg af hans artikler, Kritisk alfabet.
I en opsats fra 1982 skriver han om sin tidlige besathed af svensk modernistisk lyrik i almindelighed og Lindegrens digte i særdeleshed. Han leverer dér en klargørende oversættelse, en parafrase, over netop digtet fra før: "I spejlsalen - hvor mennesket, for hvem ingenting har betydning, forsvarer sig og spærrer sig inde i sin ligegladhed - dér bryder selvbetragtningens dødsstille menneske ud i bare en enkelt snøften (digtet?), men den er besmittet af hele spejlsalsstemningen."
Om det nu er det besmittede - eller ligefrem smittende - der styrker troen på snøftet, véd jeg ikke, men hulken giver dog stadig bedre mening, også som metafor for digtet.
Nu er der lidt gådefuldt også ved Borums artikel. En note oplyser, at det er et håndskrift, beroende i Det Kongelige Bibliotek, og at det er fordansket af Peter
Nielsen. Borum har måske holdt det som indlæg i Sveriges Radio, han talte udmærket svensk, og så har han vel bare i ro og orden holdt sig til snyftningen.
HVOROM ALTING ER, så er der gode grunde og voksende anledning til både svenskundervisning og til et dagligt digt, et hulk for at holde humøret oppe. Selveste Dansklærerforeningen har givet en hjælpende hånd med antologien Et digt om dagen (1995), bestående af 95 korte tekster - i øvrigt fulgt op af Et digt om natten, begge redigeret af Morten Søndergaard og Janus Kodal. Sidstnævnte indleder med dette udsagn:

Et digt om dagen
der aldrig kommer
en dag med smagen
af evig sommer.

Et digt om livet
med røde kinder
som er os givet
og snart forsvinder.

Snøft eller hulk? Det er et spørgsmål til selvrefleksion og selvspejling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu