Læsetid: 5 min.

Den danske tysker

26. februar 2000

Lisbet Mikkelsen Buhl, 40 år, er gift med en mindretals- dansker og har et barn. Hun har undervist i 14 år og leder den danske skole i Hanved. Det danske mindretal i Tyskland er på knap 50.000 personer

HANVED - Navnet finder man ikke på det tyske vejkort, for landsbyen ved Flensborg hedder i virkeligheden Handewitt. Men det danske mindretal holder fast i de gamle danske navne, lige som det holder fast i sproget, skolen, kulturen og historien med nederlaget i 1864 og den tabte folkeafstemning i 1920. Danskerne i Hanved var ikke stærke nok til at stemme sig hjem til Danmark, så de fik et tysk pas.
"Min far boede på en gård tre kilometer syd for den grænse, der blev draget i 1920," forklarer Lisbet Mikkelsen Buhl, der er leder af landsbyens danske skole. En af 50 i Sydslesvig.
Helt bevidst siger hun ikke "den forkerte side af grænsen". For hun er havnet på den helt rigtige side - den anden - og har forlængst gjort op med sig selv, at hun altid vil være hos mindretallet. Modsat sin far, der stadig drømmer om en ny folkeafstemning og flytning af grænsen.
"Vi plejer at sige, at hvis Sydslesvig blev genforenet med Danmark, ville vi flytte over på den anden side af Ejderen (floden Eider, red.) - for at blive ved med at leve i mindretalssamfundet."
Lisbet har prøvet at bo i Danmark, da hun gik på seminariet, men helt lykkelig var hun ikke.
"Jeg havde forfærdelig hjemve. Danmark er dejligt, men nuanceforskelle gjorde, at jeg savnede hjemstavnen og mangfoldigheden. Vi er ikke kun danskere og tyskere hernede - vi er også frisere, sønderjyder og folk, der taler plattysk. Det virvar kan man ikke sådan undvære."
Rolige ord som "hjemstavn" og "rødder" går igen hos både det danske mindretal i Tyskland og det tyske mindretal i Danmark.
"Det giver mig en sikkerhed at have danske rødder. Men det er ikke så meget anderledes for mig at være dansk, end for dig. Jeg tænker ikke meget over det i min hverdag - jeg skal ikke læse en speciel avis eller spise særlige produkter; jeg er bare dansk."
På skolegangen i Hanved tager børnene det ikke så nøje, om de siger noget på dansk - eller om det flyder nemmere på tysk.
Den ene spørger på dansk, den anden svarer på tysk.
"Som barn troede jeg, at sådan var sprog struktureret, nogle mennesker talte man sådan med, andre sådan - i mit hoved var det ét sprog."
Siden kom bevidstheden om identiteten, og trangen til at bryde ud af de snævre rammer, som mindretallet selv havde udstukket.

Ungdomsoprøret
"Det vi gjorde oprør mod, var at nogle mennesker havde taget patent på, hvad det vil sige at være rigtig dansk og fornægtede den tyske kultur - og det var der et lille ungdomsoprør imod i 70'erne. Vi blev ikke tyskere af trods, men nogle af os flyttede for at komme væk fra andedammen."
"Da jeg var ung var det ikke hipt at være dansk - dengang skulle man sige: 'Jeg vil bo i København eller München.' Sådan synes jeg ikke, det er mere, når jeg hører de 18-19-årige. 'Jeg er bare en glad mindretalsgut, der taler dansk og tysk,' hørte jeg én af dem sige. Vi ville have gravet os ned, hvis vi havde hørt det."
Sammen med sin generation kæmpede Lisbet for - også - at få plads til sin tyske side.
"Du kan ikke leve hernede uden at være kulturelt påvirket. Når jeg møder tyske kammerater og taler om melodi grand prix'et, så taler vi jo ikke om Brødrene Olsen men om den tyske vinder."

En fed tysker
Nogle dage føler Lisbet sig egentlig temmelig tysk.
"Jeg hørte Børneradio (DR), hvor de interviewede nogle børn, som skulle på skiferie og spurgte en dreng, der havde fået sit skitøj på: 'Hvordan føler du dig nu?' 'Jeg føler mig som en stor, fed tysker,' svarede han. Når jeg hører det, tænker jeg: Hvor er det dog åndssvagt. Hvor har han de holdninger fra? Gad vide, hvor mange tyskere han har set? Hvis jeg hører den slags i et dansk selskab, siger jeg: 'Det er mig du taler om.'"
Hun har tysk pas og tyske nummerplader på bilen, og når hun er i Danmark ligner hun en af dem på en prik.
"Jeg har ret til at være i Danmark, og jeg bliver stødt, hvis de råber et eller andet efter mig eller min bil - eller endnu værre i Norge, når de overhaler og giver mig fingeren. Det bliver jeg sur over!"
"Selvfølgelig er der dumme tyskere i gule regnfrakker, men der er også mange flinke og velbegavede tyskere."
Somme tider gør tyskerne hende ligefrem ondt.
"Danskeren er glad for sit flag, og hejser det glad i sin have - dét kan tyskeren ikke, uden at det straks får en underbetydning... Danskere har væsentlig færre problemer med at være danskere, end tyskerne har med at være tyskere. De unge har store problemer med deres nationalitet og fortid, og det giver dem en svær start. De kan jo ikke gøre for, at de er født i dette land - og alligevel skal finde deres plads i det. De pålægger sig selv et tungt åg ved at have så svært ved at acceptere deres land."

Dansk selvtillid
Med al den åbenhed til det omgivende tyske samfund skulle man tro, at det danske mindretal hurtigt kunne blive rendt over ende og opslugt af flertallet, men Lisbet tror, at det forholder sig modsat.
"Hvis man har selvtilliden i orden, så kan man have al den berøring, det skal være. Danskheden bygger på sproget - jeg stammer fra en meget sprogbevidst familie, og vi er ikke kun danskere, vi er også sønderjyder. Det er naturligt for mig at følge med i danske medier, men jeg følger også med i de tyske. Politisk føler jeg nok, at jeg skal virke her og er medlem af Partiet."
For det danske mindretal må ideologiske særinteresser underordne sig det overordnede princip, danskheden. Så er det ligegyldigt, om man er lønmodtager eller arbejdsgiver, har økologiske holdninger eller erhvervspolitiske interesser.
"For det danske mindretal er der kun ét parti (Sydslesvigsk Vælgerforening, SSV), og vores parti favner bredt. Det kan rumme alle - også dem man ikke kan lide..."
"Nogle gange blive vi af tyskerne betragtet som sådan nogle eksotiske mennesker, men sådan ser vi os ikke: Vi er fuldgyldige borgere, betaler tysk skat og har levet her altid. Vi kan ikke forstå, at vi skal betragtes som eksotiske. Og når tyskerne begynder på sådan noget, kan jeg blive stædig og sige: 'Vi var her først!' - når vi for eksempel er nødt til at spørge om lov for at låne kirken - den blev bygget af en dansk konge!"

Serie
Når Danmark bliver multikulturelt
*Danmark vil i stadigt højere grad være et samfund af mennesker med forskellig etnisk og kulturel baggrund. Og det er ikke så meget et spørgsmål om - men hvordan et sådant Danmark kan hænge sammen. Informations serie om det multikulturelle Danmark er nået til det dansk-tyske grænseland

Tidligere artikler blev bragt den 17., 21., 23., 24. og 25. februar. Serien fortsætter

Serie

Hjemstavn

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her