Læsetid: 4 min.

FILM

17. februar 2000

*Quentin Tarantino er et godt eksempel på, at succes kan være farligere for karrieren end fiasko. Siden sin verdenssucces med Pulp Fiction i 1994 har han kun udsendt et enkelt antiklimaks af en film, Jackie Brown fra 1997. Mens et andet vidunderbarn, Steven Spielberg, altid har forstået at ryste de store forventningers dødvægt af skuldrene og klø på med nye, anderledes film, synes Tarantino at være blevet offer for sin egen myte: drengerøven, der skød sig gennem alle forhindringer ved lutter frækhed. Men kan Tarantino holde sig præstationsduelig på en diæt af vold og macho, junk og pulp, når han som trods alt tænkende person nu nærmer sig de 40? Eller vil han forblive, hvad forfatteren Norman Mailer engang i et ondt øjeblik kaldte sin kollega J. D. Salinger: The greatest mind ever to stay in prep school? - TV2 har gjort den kommende lørdag-søndag til en Tarantino-weekend ved både at vise gangsterdramaerne Reservoir Dogs (den med det afskårne øre) og Pulp Fiction (den med John Travolta i comeback-rolle som stupid gangster). Og som om det ikke var nok, skænkes der fredag en aperitif ud i form af From Dusk Till Dawn, eleven Robert Rodriguez'
ustyrlige volds-ekstravanza efter mesters manuskript og med Tarantino selv i en af hovedrollerne. Dertil kommer den Tarantino-producerede Killing Zoe, instrueret af Roger Avary, der var med til at skrive Pulp Fiction. - Altså et festmåltid for Taranteenies mere end for skeptikere som rubrikbestyreren, der nok kan se talentet (det kræver blot øjne i hovedet), men frastødes af kynismen hos en instruktør, der er blevet kendt for udtalelser som: At sige at man ikke kan lide vold på film, er det samme som at sige, at man ikke kan lide falden-på-enden-komedie eller danse-sekvenser på film. - Tarantino har været en hovedkraft i knæsættelsen af voldsskildringer løsrevet fra enhver moralsk eller menneskeligt perspektivgivende sammenhæng - lutter kicks for drengerøve af den type, der også har gjort den danske aflægger I Kina spiser de hunde til en succes. Så skønt mester selv synes at være gået på græs, lever hans ånd endnu. Desværre.
From Dusk Till Dawn. TV2, fredag kl. 22.25-00.15
Reservoir Dogs/Håndlangerne TV2 , lørdag kl. 23.00-00.40
Pulp Fiction. TV2, søndag kl. 20.50-23.25
Killing Zoe. TV2, søndag kl. 00.30-02.05

*John Singleton var et spændende navn i amerikansk films sorte bølge i starten af 90'erne. Den 23-årige debutant fokuserede i Boys'N the Hood skarpt og engagerende på den tragiske vold i de lavere sorte middelklassekvarterer, men opfølgeren Poetic Justice lever ikke op til gennembrudsfilmen. Nu står rockstjernen Janet Jackson i centrum som en ung poesi-skrivende frisør, der prøver at kæmpe sig ud af ensomhed og depression. Hendes kæreste er blevet myrdet, og hendes mor har begået selvmord, men nu kurtiseres hun af postbudet Lucky, der ikke har samme greb om ord og digte som hun selv: 'Må jeg lugte til din kusse', er hans bud på forførelseskunst. Men på en tur fra Los Angeles til Chicago lærer de hinanden bedre at kende, og der opstår basis for en romance. - En ujævn film, men med mange autentiske billeder af Singletons særlige miljø: den sorte parcelhus-middelklasse, der trods tålelige sociale vilkår lever et splittet, truet liv i en voldshærget by som Los Angeles.
Poetic Justice. TV3, lørdag kl. 21.00-23.05

*Henry Fonda er ude på en italiensk galej i denne western fra 1973, men det var han jo også i klassikeren Once Upon a Time in West. Og det er netop Sergio Leone - den italienske westerns mester - der har produceret (omend ikke instrueret) Mit Navn er Nobody. Den kaldes af pålidelige opslagsbøger for en seværdig, undervurderet historie om den aldrende gunfighter Beauregard (Fonda), der drømmer om at trække sig tilbage og leve det gode liv i Europa, men indvikles i de vilde planer, som en ung beundrer, Nobody, skitserer. Nobody ser Beauregard som en legendarisk skikkelse og drømmer om hans konfrontation med ikke mindre end 150 vilde banditter. - Den charmerende Terence Hill spiller Nobody, og Tonino Valerii har instrueret. Endelig har - ikke mindst - Ennio Morricone skrevet den meget Leone-agtige underlægningsmusik.
Il mio nome è nessuno/Mit navn er Noboby. DR 1, lørdag kl. 00.05-02.00

*Marilyn Monroe blev af den disciplinerede skuespilkunsts ukronede konge, Sir Laurence Olivier, kaldt "en professionel amatør". Uendelige er historierne om hendes problemer under optagelserne, men når Tre piger søger en millionær fra 1953 går over skærmen, er det tid til at glemme dem og i stedet nyde en højst professionel komedienne, der finder sig selv og sin stil. Året inden var Monroe blevet bygget op som sex-symbol og vamp i Niagara, men den rolle ligger hendes gemyt langt fjernere end den bebrillede klovne-golddigger i Jean Negulescos typiske 50'er-komedie, som Halliwell's Who's Who in the Movies ikke uberettiget udnævner til den kvintessentielle Monroe-film. Her kommer hendes pudsigt charmerende uskyld i hvert fald bedst til sin ret i en vel-timet komisk sammenhæng. Hun slår sig sammen med Betty Grable og Lauren Bacall på millionærjagt, men kommer ofte galt af sted på grund af både fysisk og psykisk nærsynethed - Syv år efter placerede man ikke andre kvindelige stjerner ved siden af Monroe: i Let's Make Love må hun selv trække læsset som showpigen, der igen har chancen for at blive gift med rigmanden, her Yves Montand, der spiller træmand med charme. Men nu er Monroes skønhed blevet nærmest gennemsigtig, med lurende tragisk skrøbelighed i de ofte lidt blege træk. Munter kunne hun dog stadig være. George Cukor har instrueret med flair, og Monroe synger My Heart Belongs to Daddy i et klassisk dansenummer, men filmen som helhed rangerer ikke blandt hendes bedste.
How to Marry a Millionaire/
Tre piger søger en millionær. TV2, mandag kl. 00.25-01.55
Let's Make Love. TV2, tirsdag kl. 00.20-02.20

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her