Læsetid: 3 min.

Findes gode magthavere?

19. februar 2000

Erotik, jalousi og kongemord i højstemt drama i Den Jyske Operas vellykkede opsætning af Peter Heises 'Drot og Marsk'

Opera
Magtens mænd er ikke sjældent skildret som afstumpede, liderlige og helt igennem usympatiske karle, der kun overlever på at sprede frygt omkring sig. I tilfældet Erik Glipping kan vi godt regne med, at alle de saftige historier er rigtige. Et rigtig dumt svin, der forstod at bruge og forbruge mennesker. Sådan er han også skildret i Den Jyske Operas opsætning af Peter Heises Drot og Marsk fra 1978. Blandingen af fiktion og historisk realitet er i dette tilfælde fantastisk som forestillingens dramatiske motor.
Der er al mulig grund til at sætte dramaet om det 714 år gamle kongemord op som et spejl for samtiden. Samklange i datidens og nutidens personlighedstyper er ikke svære at få øje på. De koldblodige slagtere i den igangværende krig på Balkan og hændelser i den amerikanske centraladministration, løber sammen i billedet af blod, sæd, kynisme, menneskeforagt, jalousi, hævn - alle de grimme ord, der ofte knyttes til ledere. Findes de gode magthavere med et menneskeligt ansigt overhovedet? Gandhi? Mandela? Ikke mange kan stille op i den kø.

Magtens erotik
Det historiske sujet er godt materiale til en dramatisk forestilling. Der er noget at blive forarget over, der er nogle at identificere sig med, der er nogen, man kan mene bliver behandlet urimeligt hårdt. Historien om Danmarks foreløbig sidste kongemord blev da også i samtiden indarbejdet i folkevisetraditionen. En rigtig røverhistorie, der er overleveret i forskellige versioner.
I Heises værk savner man ikke dramatik, skønt den småpludrende danske pastorale godt kan virke kedelig i længden. Man forstår at udenlandske scener har vægret sig ved at sætte det danske nationaldrama op. I den aktuelle opsætning er der gjort ikke så lidt for at tydeliggøre den historiske nutid. Ved premieren søgte dirigenten Tamás Vetö at profilere de skarpe kanter i Heises musik, han ønsker at gøre komponisten så moderne som muligt (det er sgutte let), Kasper Holten trækker den storskrydende Don Giovanni-side meget langt frem i Eriks karakter. Magtens erotik og erotikkens magt er fixpunkter i Holtens iscenesættelse - og det virker. Der er ikke langt til de skinbarlige fysiske overgreb. Scenografi og kostumer er hos opfindsomme Steffen Aarfing udarbejdet som en afstemt balance mellem fortid og nutid.
Når sangerne bliver mere fortrolige med placeringerne på scenen, bliver dramatikken mere intens. Man har endnu fornemmelse af, at flere medvirkende bevæger sig robotagtigt mod den position, de er udset til at indtage, og der er fumleri omkring udløsning af blodpose. Det er til at overse, men det højdramatiske har en tendens til at blive komisk, når ikke alt fungerer optimalt.

Godt førstehold
Den Jyske Opera har skabt en god forestilling. Med beskedne virkemidler og diskrete antydninger får scenografi den ønskede virkning. I en tid med visuelle bombardementer opleves gengivelsen af Heises værk dog undertiden næsten puritansk. Opera- og musical-fans forventer både noget for øjet og noget for øret. Det kan lade sig gøre at lave magnifikke opsætninger med de historiske skikkelser, der tilbyder en episk og dramatisk handling. Tænk blot på svenskernes succesopsætninger af Gefors' Christina og Börtz Marie Antoinette. Her er det ingen undskyldning at de nævnte komponister er nulevende - det gør ofte emnet meget
mere kompliceret at formidle.
Man sidder efter forestillingen af Drot og Marsk tilbage med oplevelsen af, at Den Jyske Opera slipper rigtig godt afsted med opsætningen, men at det kunne blive endnu mere vedkommende, først og fremmest ved at turde at gå endnu mere ekstremt til værks.
Elisabeth Meyer-Topsøe hitter som Fru Ingeborg (man tror på hendes fortvivlelse), Lone Rasmussen er også værd at opleve (hun udspænder rollen til at omfatte både kulsvierpigen og demi-monden). Morten Frank Larsen som Kong Erik er lidt sværere at sætte ord på, idet sangeren var lettere indisponeret. Jens Krogsgaard (som Rane) udrettede det hæderlige med den stemme, der er til rådighed. Et lille velsyngende kor spillede en ikke uvæsentlig rolle i værket.

*'Drot og Marsk' af Peter Heise. Aarhus Symfoniorkester, Den Jyske Operas Kor under ledelse af Tamás Vetö. Morten Frank Larsen (Kong Erik), Kjeld Christoffersen (Marsk Stig), Elisabeth
Meyer-Topsøe (Fru Ingeborg), Jens Krogsgaard (Rane), Lone Rasmussen (Aase). Iscenesættelse: Kasper Holten. Scenografi og kostumer: Steffen Aarfing. Musikhuset Aarhus torsdag. Spilles også 21., 22., 23. feb. i Musikhuset. Derefter på turné

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu