Læsetid: 5 min.

Flirt med det religiøse højre

25. februar 2000

Mange moderate og uafhængige vælgere føler ubehag ved George Bush' tætte forhold til Christian Coalition

Som så ofte før i republikanske primærvalg er religion også denne gang blevet et kontroversielt emne.
Det startede i den konservative sydstat South Carolina, og hvad der skete dér, vil utvivlsomt sætte præg på resten af valgsæsonen i USA - helt frem til den endelig afstemning i november.
Under den første af to tv-debatter i South Carolina blev de republikanske præsidentkandidater spurgt, hvilken statsmand eller politisk filosof de så mest op til. Texas-guvernør George W. Bush' svar var overraskende lakonisk: "Jesus Kristus, fordi han ændrede mit liv."
Heri er der selvfølgelig intet dubiøst. Metodisten Bush er, hvad man i USA kalder en "genfødt" kristen. Det betyder, at han genopdagede Jesus på et vist tidspunkt i sit liv, hvorefter han helligede sig hans lære.
Baptisten Jimmy Carter, USA's præsident 1976-80, var ligeledes en genfødt kristen. Vicepræsident Al Gore, baptist, siger også, at han er genfødt.
Utvivlsomt har denne genfødsel betydet enormt meget for George W. Bush. Man må nemlig erindre, at han var alkoholiker og lidt af en lediggænger, indtil han fyldte 40 og mødte Kristus. Hans hustru Laura og deres børn har siden kunnet føre et normalt familieliv med ham.
Ikke desto mindre blev guvernørens svar i tv-debatten hånet af kritikere i pressen, der med rette påpegede, at Bush var kommet ubehageligt tæt på at udfordre den traditionelle deling mellem kirke og stat. Det afviste præsidentkandidaten straks, og der er ingen grund til at betvivle hans respekt for dette princip.
Blandt South Carolinas store gruppe af genfødte kristne lød Bush' erkendelse imidlertid som musik i ørene.
"Bush er vores topkandidat. Han er ikke bange for at sige, at Jesus er hans idol," sagde Angie Watson, en pensioneret skolelærer nogle få dage før primærvalget den 19. februar.
"Mange her i South Carolina beundrer Bush for at have sagt det. Hvorfor kan vi ikke være åbne om vores religion. USA bliver mere og mere sekulært," beklagede bibellæreren Ed Cheek.
Texas-guvernøren slog da også sin rival senator John McCain i den konservative sydstat, og de konservative religiøse vælgere kan med stolthed hævde, at deres stemmer gav ham sejren. En tredjedel af de 600.000 vælgere erklærede, at de identificerer sig med "det religiøse højre", og Bush vandt 66 procent af disse stemmer.
Tre dage senere tabte Bush i midtveststaten Michigan, selv om han vandt samme andel stemmer fra vælgere, der føler sig knyttet til det religiøse højre. Én åbenlys årsag er, at denne gruppe kun udgjorde en fjerdedel af de fremmødte vælgere.
En anden og langt mere interessant forklaring synes at være moderate republikaneres og katolske vælgeres ubehag ved Texas- guvernørens besøg på Bob Jones University i South Carolina samt hans åbenlyse flirten med tv-prædikanten Pat Robertson, leder af den landsdækkende organisation Christian Coalition.
Dagen efter at have tabt primærvalget i New Hampshire holdte George W. Bush en tale til 6.000 kristelige studerende på Bob Jones University i Greenville, South Carolina og blev straks i medierne dadlet for at have smøget udenom læreanstaltens forbud mod parforhold mellem hvide og sorte. Grundlægger Bob Jones er endvidere stærkt antikatolsk. Han har kaldt paven "antikrist".
Først da Bush på et pressemøde senere samme dag blev spurgt, fordømte han den forkastelige racepraksis. Under næste tv-debat bebrejdede den sorte republikanske præsidentkandidat Alan Keyes ham. "Jeg besøgte også universitetet og fordømte den uværdige praksis på selve stedet," indvendte Keyes.
John McCain sagde, at han ville have gjort det samme som Keyes, hvis han var blevet inviteret. Det var han naturligvis ikke, fordi det religiøse højre ikke stoler på senatorens personlige overbevisning i spørgsmål som modstand mod abort og homoseksuelles rettigheder.
"Bush" optræden på Bob Jones University er meget problematisk," mener Rich Bond, tidligere formand for det republikanske parti. "Når George fra et konservativt synspunkt ønsker at overbevise vælgerne, taler han om at appellere til deres samvittighed. Nuvel, da han stod foran 6.000 studerende fandt han det ikke opportunt at appellere til deres samvittighed og bede dem om at ændre praksis."

Sagen er, at en tæt forbindelse til folk som Pat Robertson og hans religiøse højre automatisk diskvalificerer en republikaner fra at blive USA's præsident. Et flertal af amerikanske vælgere kan ikke udstå de skinhellige og selvretfærdige. Dette diktum blev bekræftet i Michigan tirsdag.
I dagene før primærvalget begik Pat Robertson en fatal brøler, som utvivlsomt kostede Bush stemmer. Tv-prædikanten fik sin gruppe til at sende automatiske telefonopkald til tusinder af konservative og religiøse vælgere i Michigan med følgende budskab:
De skulle ikke stemme på John McCain, fordi formanden for hans kampagne, tidligere senator Warren Rudman fra New Hampshire, er "en ondskabsfuld bigot, der har skrevet, at politisk aktive fra det religiøse højre er fanatiske modstandere af abort, homofober og potentielle tilhængere af censur."
Robertson glemte at nævne, at Rudman i sin selvbiografi kun hæfter disse prædikater på nogle politisk aktive i bevægelsen. Andre kalder han "seriøse og oprigtige mennesker."
I telefonopkaldet hedder det endvidere, at McCain lovforslag i Senatet - der vil forbyde partier og skattefrie organisationer at rejse penge fra private kilder til politisk propaganda - vil gå ud over Christian Coalition. Det er i princippet rigtigt, bortset fra at den seneste version undlader at nævne skattefrie organisationer. Altså en fordrejning af sandheden.
George W. Bush hævder, at Pat Robertson selv tog initiativ til denne kampagne i Michigan. Det bekræfter prædikanten, men hvem kan tro på ham? Robertsons tidligere højrehånd i Christian Coalition, det politiske geni Ralph Reed, er nemlig toprådgiver for Bush.
Det perverse ved denne historie er, at Pat Robertson stillede op til præsidentvalget i 1988 mod Bush' far og kritiserede ham inden primærvalget i Michigan for at være ligeså "blødsøden" som McCain i fundamentale moralske spørgsmål. Tv-prædikanten vandt 24 procent af stemmerne i Michigan. George Bush blev alligevel USA's præsident.
Nu har Bush Jr. budt sin fars gamle fjende velkommen i sin lejr. Det skyldes, at det religiøse højre har været et uundværligt fundament i det republikanske partis vælgerbase siden 1980. Selv om de udgør ca. 10 procent af USA's befolkning, tæller de langt mere end andre grupper under republikanske primærvalg, og deres organisatoriske indflydelse svarer til fagbevægelsens, som altid støtter den demokratiske præsidentkandidat.
For Bush er det religiøse højres opbakning en nødvendighed i dysten om partiets nominering, fordi McCain er rykket mod midten og tiltrækker stemmer fra "partiuafhængige, demokrater, libertære og vegetarianere," som han plejer at sige. Men forbindelsen til Robertson bliver en møllesten om halsen på Bush, hvis han vinder og skal konkurrere med den demokratiske kandidat til efteråret.
McCain slipper for det dilemma. På den anden side kan han næppe vinde sit partis nominering uden mere opbakning fra konservative religiøse republikanere. Han bliver nødt til at forsikre dem om sin moralske standhaftighed, og det skulle egentligt ikke være så svært for en krigshelt. Hagen ved det er blot, at Robertson rent faktisk er mere fanatiker end politiker.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu