Læsetid: 1 min.

FOLK

26. februar 2000

Catherine Zeta-Jones
*Modellen og filmskuespilleren Catherine Zeta-Jones skal have et barn med filmstjernen Michael Douglas. Hun fortsætter indspilningen af filmen Traffic sammen med Harrison Ford. I den spiller hun nemlig bekvemt nok en gravid kvinde.

Arno Victor Nielsen
*I rækken af brokkehoveder på søndagsudflugt til Nyhavn taler filosoffen Arno Victor Nielsen denne søndag kl. 14.30 på Cap Horn over temaet: Brokkehoved eller kværulant?

Jesper Nordquist
*På Ritzaus dagsliste ser vi, at bevaringschef Jesper Nordquist i dag fylder 60 år. Han holder sig da godt, håber vi.

Mykologer
*Foreningen til Svampekundskabens Fremme holder lørdag Svampedag og generalforsamling i Botanisk Auditorium, København. Ved pludselige mavesmerter: tilkald en ambulance.

Henry Cooper
*Sværvægteren Henry Cooper, som havde Muhammad Ali i gulvet i en kamp i 1963, er som den første bokser blevet slået til ridder af Dronning Elizabeth.

Bayere
*Fra sportens verden: Søndag fejrer en af Tysklands mest succesrige (og rige i det hele taget) fodboldklubber gennem tiderne 100 års jubilæum. Det drejer sig om institutionen Bayern München.

Tony Blair
*Søndag er en dag, hvor New Labour og Tony
Blair kan tage Old Labour i hånden og fejre 100årsdagen for det engelske arbejderpartis stiftelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her