Læsetid: 1 min.

FOLK

24. februar 2000

Jytte Hilden
*Pop-gruppen Aqua præsenterer i morgen aften sin nye cd. Det foregår ved et arrangement hos kulturchef Jytte Hilden i Den Sorte Diamant på Københavns havnefront.

G. Andritsos
*Den græske bartender Georgeos Andritsos optræder i aften på Club Absalon på Strøget i København med kunsten at jonglere med flasker, shakere, glas mv. Denne disciplin hedder flashing.

Hemmelighedskræmmere
*Udenrigspolitisk Nævn holder i dag møde "med hemmelig dagsorden".
Så er man sikker på at have pressens opmærksomhed.

Ritt Bjerregaard
*Om FBI-chef J. Edgar Hoover sagde præsident Lyndon Johnson engang: "Jeg vil hellere have ham inde i teltet, så han kan pisse ud, end uden for teltet, hvor han kan pisse ind."

Kong Deva
*Denne torsdag er 25-årsdagen for kroningen af Nepals Kong Birendra Bir Bikram Shah Deva i hovedstaden Katmandu.

Erling Madsen
*Ifølge Ritzau-listen kan man, såfremt man ønsker at vide mere om udstillingen Alt for Damerne Live i Forum i København, kontakte en Erling Madsen på telf.
45 76 57 00. Måske det er Madsen, der er alt for da-merne?

Søren Kragh-Jacobsen
*Filmen Mifunes sidste sang, instrueret af Søren Kragh-Jacobsen, fortsætter sin globale sejrsgang, når den i morgen fredag får officiel premiere i USA, nærmere bestemt Washington.

Redigeret af Flemming Kyed

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her