Regeringen vil have vælgerne til at snakke velfærd. De får måske en bedre styring af
den velfærd, det offentlige tilbyder
Opskriften
Socialdemokratiet og de radikale har to problemer.
For det første vender vælgerne ryggen til regeringen og fortæller i meningsmålinger, at de hellere vil have Anders Fogh Rasmussen som statsminister med en stærk Pia Kjærsgaard som støtte.
For det andet fokuserer vælgere og opposition på Christiansborg på de enkeltsager, hvor velfærdssamfundet svigter.
Det åbne spørgsmål er, om Poul Nyrup Rasmussen både kan vende vælgernes vandring og flytte deres fokus fra enkeltsager til en mere overordnet værdidiskussion ved hjælp af den regeringsrokade og det oplæg til en bred diskussion af velfærdssamfundet, som han præsenterede i går.
Johannes Andersen, der er lektor i statskundskab ved Aalborg Universitet tvivler på, at det kan lykkes. Den politiske kultur er for rodfæstet i de enkeltsager, som medierne svømmer over med.
"Politikerne har fokuseret så meget på decentralisering af beslutningerne og på borgeren som bruger af private og offentlige ydelser, at den enkeltes behov står i centrum. Det er det, Poul Nyrup Rasmussen og Marianne Jelved forsøger at ændre. Men det kan man ikke bare ved at snakke om det," siger Johannes Andersen.
Alligevel står Marianne Jelved fast.
"Det koster ikke nødvendigvis flere penge at ændre velfærdssamfundet, men det koster holdningsændringer. Vi vil meget gerne styrke diskussioner af det fælles som noget, der ikke kan undværes. Lige nu er vi oppe mod en ekstrem individualisme eller egoisme, som vi kalder det i vores oplæg. Vi kan miste de ting, der holder sammen på et samfund," siger Marianne Jelved.
På den måde peger den radikale leder på et af de problemer, der følger af, at borgeren er blevet bruger. I stedet for at opfatte sig som borger i et samfund med et vist ansvar for helheden, så er borgeren i stedet blevet til bruger af en dagsinstution, et bibliotek eller et hospital. Med det rolleskift kan fornemmelsen af et ansvar for det fælles forsvinde. Tilbage står så den enkeltes irritation over et velfærdssamfund, der så ofte leverer ydelser under mål, at medierne har rigeligt med sager at øse ud over de daglige spalter.
"Det er ingen sag at finde ti partier i Folketinget som vil bruge nogle ekstra milliarder på sundhedsvæsenet. Men det hjælper ikke. Vælgerne tror ikke mere på velfædssamfundet, selv om vi bruger flere penge. Sundhedsvæsenet har fået mange flere milliarder, mens vi har været i regering. Alligevel fortsætter kritikken, som om det ikke var tilfældet," siger Marianne Jelved.
Vælgernes tiltro til velfærdssamfundet hænger ikke nødvendigvis sammen med tilførslen af ekstra milliarder. Heller ikke regeringens arbejde for at sikre alle børnefamilier mulighed for at få passet børnene har hjulpet på det store på vælgernes opfattelse af velfærdssamfundet.
Det åbne spørgsmål er så, om regeringen idet hele taget har de store muligheder for at påvirke vælgernes grundholdninger til velfærdssamfundet.
Johannes Andersen er skeptisk, men vil på den anden side heller ikke afvise det fuldstændigt.
Jelved ser en mulighed i dialogen med borgerne.
"Vi vil gerne have et mere klart billede af, hvad forældre opfatter som kvalitet i folkeskolen. Hvad er en god folkeskole, hvad mener for ældrene. Vi må have en dialog, en fælles forståelse af, hvad der er galt," siger hun.
Regeringen forsøger da også med sit oplæg og en stribe konferencer at inddrage vælgerne i diskussionerne af, hvordan skoler, plejehjem og hospitaler kommer til at fungere bedre.
"Vi må have defineret tryghed, værdighed og kvalitet i behandlingen af de ældre. Vi kan ikke have et system, der tager magten fra de enkelte. Vi må ikke få sager som den fra et plejehjem, hvor de ansatte skulle vende bleerne i stedet for at skifte dem," siger Marianne Jelved.
Borgerdeltagelse
Velfærdssamfundet skal fungere bedre. Regeringen lægger op til et opgør med System-Danmark og vanetænkning.
Set på den måde kan der være mange gode hensigter bag regeringens oplæg.
Spørgsmålet er bare, om regeringen følger sine egne gode hensigter om at inddrage borgerne.
Her er fire emne-konferencer over de kommende to måneder helt centrale. Den første finder sted på Christiansborg med titlen: "Høring om kvalitet i ældreplejen".
Programmet er fastlagt og offentliggjort på regeringens særlige hjemmeside for debat om service og velfærd på internettet.
Regeringens tre topministre, Poul Nyrup Rasmussen, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved møder op til konferencen sammen med den nye socialminister, Henrik Dam Kristensen. Statsministeren byder velkommen, hvor efter borgmester Vagn Ry Nielsen fra Horsens og tidligere vismand og socialdemokrat Bent Rold Andersen holder hvert deres oplæg.
Efter velkomst og de to oplæg er der plads til reaktioner fra salen. Her vil Mogens Lykketoft indlede en spørgerunde. Senere vil andre oplægsholdere præsentere eksempler på velfungerende ældrepleje. Til slut vil socialministeren afslutte og opsummere dagens debat.
Der er med andre tale om en konference med et ganske normalt komprimeret forløb: der bliver sat væsentlige emner til diskussion, målet er, at regering, kommuner og amter i fællesskab trimmer den offentlige sektor. Det kan være nok så påkrævet, men det fører ikke nødvendigvis til andet ned bedre management.
Denne type konferencer fører ikke nødvendigvis til, at mange vælgere diskuterer og rent faktisk ændrer holdninger. Der skal mere til.
TeknologiRådet har i en årrække forsøgt at inddrage borgere i diskussioner af komplicerede problemstillinger. Her er der er tale om forløb over flere dage, hvor borgerne udspørger eksperter og politikere om løsninger. På det grundlag træffer de så deres stilling. Og ikke så sjældent rykker det ved folk indstilling.
Regeringen når ikke så langt med deres konferencer.
