Læsetid: 3 min.

De gode gamle dage?

2. februar 2000

Caleb Carrs 'Mørkets engel' er fermt skrevet, men nogen egentlig fornyelse er der ikke tale om

Krimi
Den har været ventet længe, Caleb Carrs historiske krimi nummer to. Sindssygelægen vandt hæderspriser både hjemme i USA (1995) og siden her (1998). "Et brag af en kriminalroman," som det hed.
Hvad der især begejstrede var Carrs tætresearchede århundredeskiftebillede af New York, hvor han kunne spille på det tekniske opdagelsesarbejdes fascinerende begynderstadier - fingeraftryk, ballistik osv. - på en genoptagelse af en snedig Sherlock Holmesk deduktionspraksis, og på skønsom distribuering af farverige historiske personligheder som realitetsmarkører. Foruden selvfølgelig en oplagt flair for den gode grimme historie, som spejler samfundsmæssigt bredt og som kun ad lange omveje når frem til sin kulmination og afklaring.
Mørkets engel er endnu bredere, hele 629 sider lang, så svulmende at den næsten truer læseren med forstoppelse. Igen møder vi det centrale persongalleri fra debuten, og det er rigtignok et krydret udvalg.
Børnehjemslægen, den humanistisk tidlig-freudianske dr. Kreizler, der stædigt fastholder at psykiske sygdomme kun kan forklares fyldestgørende gennem den bredest mulige 'kontekst'-forståelse; hans ungdomsven - fortælleren fra Sindssygelægen - kriminalreporteren John Schuyler More, en sand 'Watson'; den meget stolt selvstændige kvindelige detektiv Sara Howard; de jødiske politiassistent-brødre Isaacson med deres nyeste tekniske fif - og ikke mindst historiens fortæller, den i 1897 kun trettenårige dr. Kreizler-myndling Stevie, en tidligt voksen dreng, præget af en hård barndoms gadeoverlevelse.
Det er godt nok, sjovt nok. Og den grumme historie er virkelig grum: en række mystiske dødsfald for spædbørn i offentlig pleje, med det fælles træk at en bestemt kvinde synes at have været dem farligt nær inden deres mystiske død. Kvindens identitet viser sig imidlertid svær at fastslå, og hun har tilsyneladende i øvrigt papirerne i orden og stærke forbundsfæller både oppe og især nede i det sociale hierarki.
Så da hun endelig kan stilles for en domstol, er det ingen ringere end den legendariske Clarence Darrow, hun får som forsvarer. Ydermere er sagen politisk forviklet, eftersom en spansk diplomatfrue er dens udløser: hendes baby kidnappes, på et tidspunkt da USA og Spanien er på kanten af krig ...

Ingen fornyelse
Det bliver altså en lang historie. Ikke uinteressant i og for sig, for det er et ærværdigt gammelt dogme som sættes i tvivl: Mødre elsker ubetinget deres børn og kan aldrig, aldrig gøre dem noget ondt. At det ikke uden videre forholder sig sådan får man grundigt demonstreret, så grundigt at enhver 'kontekst'-forståelse også truer med at gå op i limningen, overvældet af en noget nær metafysisk opfattet ondskab. På den led bliver den møjsommelige opgravning af barnemorderskens ulyksalige barndom og fortid næsten omsonst. Og ligemeget hvor fornøjeligt rapkæftet fortælleren Stevie 22 år efter begivenhederne stadig er, så visner spasen noget, også fordi Carr ikke kan nære sig for excessiv og vældig kulørt brug af historiske skikkelser som Th. Roosevelt og mange andre.
Megen historisk akkuratesse er der næppe i flådens - Roosevelts - intervention i New Yorks slumbande-krige. Show-off snarere, og altså en tyk nostalgi i fremmaningen af de gode gamle dage, da de onde var tydelige i landskabet, og hvor den gode læge med den skarpe logik stadig kunne skære igennem.
Caleb Carr skriver yderst fermt og med forslugen veloplagthed. Men nogen egentlig fornyelse af krimigenren er der nu ikke tale om.

*Caleb Carr: Mørkets engel. Oversat af Henrik Stamer Hedin. 629 s., 445 kr. Forlaget KLIM

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu