Læsetid: 4 min.

De Grønne glider i olieudslip

25. februar 2000

Miljøpartiet risikerer at havne under spærregrænsen ved søndagens valg i Slesvig-Holsten. Grunden er atomkraft, Kosovo-krig og 16.000 døde havfugle i en oliepøl

KIEL - Godt ser det ikke ud for De Grønne. Meningsmålinger forud for valget i Slesvig-Holsten begraver partiet under spærregrænsen. De Grønne risikerer at dele skæbne med Bahama-fragtskibet 'Pallas', der under en efterårsstorm i 1998 gik under ved vadehavsøen Amrum. 580 tons olie og 100 tons diesel lækkede ud i det følsomme naturområde, 16.000 havfugle døde. Olieforurening sker med jævne mellemrum, men lige netop Amrum står under en grøn miljøministers beskyttelse, og Rainder Steenblock fik hurtigt skylden for ulykken.
Påfaldende var det også, at der gik 14 dage før han bekvemmede sig til at se besøge øen.
"En grøn miljøminister bør da personligt skrubbe olien af hver eneste edderfugl," belærte de politiske modstandere. Vraget af 'Pallas' ligger stadig i brændingen ud for Amrum. Som et ofte anvendt symbol på De Grønnes fallit. Først i januar i år - 15 måneder efter forureningen - kom parlamentets uheldsrapport. Heri står, at miljøministeren ikke har ansvaret for en forkludret række bjærgningsforsøg - men lige lidt hjælper det: Rainder Steenblock er en ulykkesfugl og De Grønne smurt ind i spildolie.

Vi må se...
"Ja, 'Pallas' bliver altid brugt som billedet på De Grønnes fiasko, men det kan man jo ikke sige, for undersøgelsesudvalget har frikendt delstatsregeringen. De andre partier bliver bare ved med at gentage beskyldningerne, fordi de håber, at noget bliver hængende."
Annegret Brauckmann er De Grønnes formand i valgkredsen Nordfriesland, hvor 'Pallas' uheldigvis strandede. Bemærkningerne om partiets svigt har hun lagt øre til i månedsvis, men hun tror ikke, det går så galt ved valget, som meningsmålingerne spår, for hun får masser af positiv respons under vælgermøderne.
"Vi må se, hvordan det går."
Men der er andre sten i de grønne sundhedssandaler - NATO's krig mod Serbien og atomkraften.
"De Grønne har måttet indgå kompromiser, fordi de sidder i regering. Nu må vælgerne vænne sig til, at man ikke kan komme igennem med radikale krav. Partiets problem er især, at det ikke kan formidle sine sejre," mener Annegret Brauckmann.
Partitoppen i Berlin ser med stor bekymring på et truende nederlag i Slesvig-Holsten og sendte derfor A-kæden til det afsluttende vælgermøde i Kiel onsdag, forkvinderne Radcke og Röstel og den uofficielle leder, udenrigsminister Joschka Fischer.

Krigens skygge
Havnebyens Oslo-terminal fungerer som forsamlingshus denne aften.
Mellem billetsalg og slikbutik står et par tusinde mennesker, politiet fylder også godt. Man skal ikke risikere en gentagelse af tumulterne sidste år i Bielefeld, da medlemmerne skulle tale om Kosovo-krig, og Joschka Fischer blev ramt af en malingbombe.
I Kiel bliver alle kropsvisiteret. Inde i terminalen sælger Lars Schmidt hjemmelavede Joschka-t-shirts.
"Joschka synes, den er fed!" Lars Schmidt læser samfundsfag på universitetet i Kiel, tilhører partiets ungdomsafdeling og ser med fortrøstning på valget.
"Alle hakker på Rainder Steenblock, men det var ikke hans skyld."
Der er så meget at være stolt af som grøn i Slesvig-Holsten, mener han: Det lykkedes at oprette en naturpark i Vadehavet, bremse den ny Østersø-motorvej, give eleverne medindflydelse i skolebestyrelserne.
"Og så kommer 15 procent af delstatens strøm fra vindkraft. Det har været en succesrig periode trods problemerne," opsummerer Lars Schmidt og betegner sig som Joschka-fan: "Han har en stærk personlighed."

Hold kæft, Joschka
Da Joschka Fischer går til mikrofonen, forstummer den summende samtale i terminalen for en stund. Men længe har han ikke ro, pludselig hæver en gruppe unge aktivister deres blå NATO-flag og begynder at larme løs. Med ét virker udenrigsministeren skrøbelig, famlende, defensiv. Han væver, leder efter ordene.
"Hold din kæft," råber én. Tv-holdene kaster sig gennem menneskemasserne for at få billeder af de revolutionære. Når modvinden pisker ham i ansigtet, vågner den gamle græsrod endelig. Han var aktivist i Frankfurt længe før, disse hvalpe blev født.
Siden har han vundet Madeleine Albrights anerkendelse. Hvalpene her klarer han også.
"Hvis vi ikke havde stået fast, var det fortsat til Montenegro, Makedonien og resten af Balkan. Overbevis mig om, at jeg tager fejl - ellers vil jeg gerne vende tilbage til det væsentlige emne, valget."
Derpå ridser han alvoren op for de vankelmodige i forsamlingen: Ryger De Grønne ud, kan den konservative Volker Rühe danne regering. Denne tidligere forsvarsminister og fredsven. Ha.
Truslen gør ikke indtryk på pensionisten Inge Loehr, medlem af den kristlige fredsbevægelse.
"Jeg er totalt imod Kosovo-krigen. Den 24. marts vil vi holde en andagt på dagen for krigens begyndelse."
I flere år har hun stemt grønt - det er slut.
Denne gang vælger hun SSV, det danske mindretals parti, selvom hun er etnisk tysk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her