Læsetid: 4 min.

Guldbjørn til Magnolia

21. februar 2000

Ingen overraskelser i årets prisuddeling. Men franske overraskelser i de sidste dages program

Berlinfestival
Søndagens prisuddeling blev ingen overraskelse. Allerede lørdag gik rygterne om, at den internationale jury med den kinesiske stjerne Gong Li som formand, tidligere end nogensinde havde nået sin afgørelse. Og rygterne mente yderligere at vide, at det ville blive en stjernespækket ceremoni søndag aften. Hvis rygterne talte sandt, var der flere film, der kunne udelukkes, og ud fra en kvalitetsvurdering desuden en række andre.
Skulle det være stjernespækket, måtte det næsten blive en amerikansk film, sådan som det har været i tre ud af de sidste fire år. Og således gik Den Gyldne Bjørn til Paul Thomas Andersons Magnolia, mens Sølvbjørnen gik til Zhang Yimous bevægende The Road Home, begge omtalt torsdag. Begge er værdige vindere, men begge har også deres svagheder, og selv om denne udsendte føler stærkere for Yimous vidunderlige lille film, har den måske ikke format til hovedprisen. Det har derimod Andersons ambitiøse Amerika-billede.
Milos Forman blev også prisbelønnet for bedste instruktion af filmen Man on the Moon om komikeren Andy Kaufman, spillet af Jim Carrey. Kaufman, der døde af cancer i 84, var i 70'erne en af USA mest populære og hadede komikere, der i sin optræden gik til grænserne - og nogle mente længere - og provokerede sit publikum, der belønnede ham med kultstatus. Mange har gættet på, at Carrey var en solid kandidat til en skuespillerpris for denne præstation, men Sølvbjørnen for bedste mandlige hovedrolle gik i stedet til Denzel Washington for portrættet af bokseren Rubin Hurricane Carter i Norman Jewisons Hurricane, hvilket heller ikke vil kunne skabe skandaleoverskrifter. Rubin Carter var bokseren, der i 1966 blev dømt for et mord, men insisterede på sin uskyld og så sig som offer for et racistisk komplot.
Sølvbjørnen for bedste kvindelige hovedrolle gik til Bibiana Beglau og Nadja Uhl for præstationerne i Schlöndorffs Die Stille nach dem Schuss om vesttyske terrorister i asyl i Østtyskland (omtalt fredag). Schlöndorff selv fik Die Blaue Engel-prisen for filmen, som gav stærkt delte tyske pressereaktioner.

Kroatisk perle
Wolfgang Staudte-prisen der for 11. gang uddeles til en film i Forum-programmet, gik til Vinco Bresans inspirerede kroatiske perle Marshal omtalt torsdag, mens den internationale filmkritikersammenslutning FIPRESCI gav sin pris til Claude Millers La chambre des magiciennes, vist lørdag og efterfulgt af et varmt og langt bifald. Det var en af festivalens positive overraskelser, der baseret på tredje kapitel i Siri Hustvedts roman Med bind for øjnene, skaber et lille, velspillet og originalt forløst drama.
Oprindelig var det et projekt bestilt af tv-stationen ARTE som en tv-film i en ny serie kaldt Petites caméras, hvor konceptet i bedste dogme-stil skulle være små produktioner optaget med digitalt kamera. Og det er filmen også. Med to kameraer, hvoraf det ene skulle have friheden til at eksperimentere med billedvinkler, nærbilleder mm., mens det andet fungerede som et filmkamera. Håndholdt det hele, på nær nogle få sekvenser, hvilket, sagde Miller på pressemødet efter filmen, gav ham en helt ny frihed og en anden intensitet end med et filmhold. Og filmens styrke er da også bl.a. dens store bevægelighed og den musikalitet den lille historie afvikles med.
Hovedpersonen er Claire, der lider af en hovedpine, som ingen specialister har kunnet hjælpe hende med. Da hun dropper en afgørende eksamen for at lade sig indlægge, havner hun sammen med den jordbundne, naive Odette, der har en anderledes menneskelig gavmildhed, samt den småsenile Éléonore, som hun til at begynde med er reelt bange for. Opholdet kurerer hende måske ikke fysisk, men ender mere med at have inspireret hende til at forstå andet end fysiske årsager til hovedpinen.

Tyvagtig alenemor
Overraskende var også en af Forum-programmets franske film: Claire Devers' Le voleuse de St. Lubin/ Tyven fra St. Lubin. Tyven er en alenemor, der ikke kan få de økonomiske ender til at mødes og derfor en dag stjæler i supermarkedet og ender for en domstol. Her argumenterer hun for sin sag med, at hun hellere vil arbejde, selv om hun måske kunne være bedre tjent med at lade sig forsørge af det offentlige, og at hun derfor så sig nødsaget til at stjæle, for hendes to børn kan ikke leve dag efter dag af spaghetti. Den kvindelige dommer frikender hende med henvisning til en nødværgelov i fransk juristik, men så går retsmaskineriet i gang: vil det sige at butikstyveri legaliseres.
Hun bliver en mediebegivenhed og får politiske opfordringer fra Front National, der straks har sloganet klar: fransk kvinde tvunget til at stjæle, mens indvandrere får alt forærende.
Desværre slutter det hele næsten for hurtigt i en konfliktknude, der for hende næsten synes uden udvej. Der kunne være meget mere at fortælle om Francoise Barnier, som hun spilles med desperat styrke af Dominique Blanc, i en stilistisk prunkløs, men med meget desto mere politisk prægnant film.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu