Den amerikanske livsstil og kultur dominerer i vor tidsalder, men et multiplex af modbilleder gør globaliseringens fortælling mere broget
Verdenskompas
PALMA - En franskmand direkte importeret fra Euro-Disneyland i Paris skal lede Rule Britannias prestigefyldte årtusindkuppel, the Millenium Dome... værre kan det næsten ikke blive for den i Blair-epoken så stolte britiske nation.
Men det er ikke desto mindre sandt. Den 34-årige 'whizzkid' Pierre-Yves Gerbeau, som også har en amerikansk MBA-grad, er trådt til som ny topchef for Millennium Experience Company, men flere medlemmer af det britiske underhus har truet med at fratage selskabet op imod 330 millioner kroner i subsidier, hvis Gerbeau 'disneyficerer' Domen for meget. Det må ikke blive ren entertainment-kultur; Domen skal også bruges til uddannelsesformål, mener de dannede MP's.
Gerbeau forsøgte mandag at berolige alle skeptikerne, da han sagde, at det vil 'være en stor fejltagelse' at bruge Disney-konceptet i Millennium Dome.
Det er sjældent, at disneyficeringen gøres til genstand for offentlig polemik i Storbritannien. Nuvel, på et tidspunkt protesterede nogen over disneyficeringen af Winnie the Pooh, den kære gamle plysbjørn - som nogle danskere går til kamp for Peter Pedal.
Amerikansk dominans
Momentvis opstår lokale modreaktioner, men der er ingen tvivl om, at amerikanismen efter det korte 20. århundrede har et kulturelt overherredømme i den globale økonomi. The American Way eksponeres og eksporteres via Hollywood-film, mobilismens livsstil, parcelhuslivet i forstæderne, hårde hvidevarer, hypermarkeder, business-schools, amerikansk softwaresprog, Internettet og AOL Time Warner.
Tag f.eks. de amerikanske films dominans i Europa. I 1998 sad Hollywood på 80 procent af de to største europæiske markeder - det britiske og det tyske. Året forinden, d.v.s. i 'Full Monty'-sæsonen sad de 'kun' på 70 procent af markedet. Og det amerikanske koncept med 'multiplex-biografer', der har et overdådigt udvalg af biografsale, kombineret med shopping og fastfood, vinder frem i Europa. Ikke kun med det københavnske minikompleks Scala.
Det har den fordel, at antallet af biografsale i Europa er steget fra 23.000 til næsten 27.500 i løbet af de sidste fem år, og at antallet af biografgængere er steget med 150 millioner til 895 millioner i 1999. Men det fremskridt begejstrer ikke alle.
Karsten Grummitt, adm. dir. for Dodona Research, sagde fornylig til den amerikanske avis The New York Times: at "i Frankrig og Italien, hvor regeringerne beskytter filmindustrien, opfattes multiplex-biograferne som en helt igennem amerikansk plan, som skal skabe amerikansk dominans i industrien."
I Frankrig har antiamerikanismen stærke rødder, og de amerikanske glosers indtrængen kan sætte sindene i kog.
Modreaktion
I de senere år er det på den franske venstrefløj blevet moderne at sætte lighedstegn mellem globalisering og amerikanisering. Det er en tænkemåde, som eksponeres i f.eks. Le Monde Diplomatique, - og kan man ikke læse fransk, kan man læse den engelske version på Internettet.
På det nylige Davos-møde i World Economic Forum gik demonstranter anført af den franske bonde José Bové til angreb på alpebyens McDonald's og skrev grafittien: "Dræbermad!"
Fra Italien har tøjkoncernen Benetton fornylig lanceret en aggressiv kampagne imod USA's brug af dødsstraffen.
I Tyskland har Disney-koncernen netop lukket sine butikker, fordi der var for få kunder, og Warner Bros har skrinlagt sit tyske eventyr. Og Coca Cola har meddelt, at markedsføringen skal decentraliseres for at give plads til de forskellige nationale kulturer og smagsmønstre. Naturligvis med det formål at sælge flere Coca Cola'er globalt.
Også uden for Europa kan amerikanismen skille vandene. Som i Ecuador, hvor studenter og indianere protesterer imod 'dollariseringen' af landets økonomi. Og som Venezuelas præsident Hugo Chavez, der siger nej tak til amerikansk militærhjælp, mens han meget illustrativt spiller baseball med anti-amerikaneren over dem alle, Cubas Fidel Castro.
Det er alt sammen stikpillereaktioner - hovedstrømmen i den globale kultur og økonomi er stadig amerikansk.
Eller som en selvsikker Michael Elliot skrev forleden i det amerikanske ugemagasin Newsweek: "De som hader Amerika hader sig selv."
Amerikas førerstilling
"I en globaliseret verden bliver al kultur en smule amerikansk, også selv om USA bliver mere åben for påvirkning fra andre nationer. Immigranter fra Indien og Frankrig, ja overalt, flokkes om Internettet og sender deres elektroniske beskeder rundt i verden. I Seattle, Washington, importerer Starbucks italienske espresso-maskiner, laver kaffe i enorme kopper i Texas-size og ser moden efterlignet i hundredevis af udenlandske lufthavne. Amerikanske sitcoms som "Dallas" og "Dynasty" forsvinder fra tysk tv, for blot at blive erstattet af hjemmelavede shows, som ligner og bygger på de samme temaer som deres amerikanske forgængere," fastslår Elliot.
I Japan har en kommission nedsat af ministerpræsident Keizo Obuchi anbefalet sine landsmænd at bevæge sig væk fra den japanske konsensustradition og tage ved lære af den amerikanske individualisme, selvtillid og multikulturalisme. Japanerne skal af hensyn til landets internationale konkurrenceevne lære at læse og skrive det globale sprog, engelsk - d.v.s. amerikansk.
I Internationale Herald Tribune hilser Reginald Dale, det velkomment:
"På mange måder er det den rigtige beslutning. Amerikas succes i de ledende informations- og kommunikationsteknologier kan delvis forklares med den kreativitet, der udspringer af dets individualistiske og innovative samfund. Pragmatisk, fleksibelt engelsk er blevet sproget for business, økonomi, lufttrafik og Internettet. Den dominerende frie markedsøkonomiske filosofi har rødder i det angelsaksiske regelbaserede system."
Således velsignet af den førende globalt-amerikanske avis, er det nok på sin plads også at citere den mexicanske forfatter Carlos Fuentes, der i fredags skrev en nuanceret kronik i det spanske dagblad El Pais, hvor han opfordrer det nye europæiske venstre til at arbejde for en demokratisk styring af globaliseringen. "Globaliseringen er hverken et monster eller en værdi i sig selv," fastslår Fuentes. "Regeret er globaliteten en mulighed for alle. Uden styring flyder den over i anarki og ulighed for alle. I dag fraterniserer globaliseringen og uansvarligheden i overmål."
