Læsetid: 7 min.

Det handler om dominans

12. februar 2000

Det er USA's ønske om at fastholde positionen som verdens eneste supermagt, der ligger bag planer om et raketforsvar. Men hvad siger russerne og kineserne? Er der risiko for en ny
oprustningsspiral? To eksperter giver hver sit bud

Stjernekrig
Når Clinton-administrationen og Kongressen indadtil og udadtil skal forklare, hvorfor USA har behov for at udvikle og opstille et raketforsvars-system, et National Missile Defense (NMD), så er det truslen fra de såkaldte rogue states, 'slyngelstaterne', som trækkes frem. Scenarier med en gal Saddam Hussein, som i desperation fyrer en atomraket af over en amerikansk storby, gør behovet for et NMD-projekt forståeligt for et bredt amerikansk publikum.
Men truslen fra 'slyngelstater' er kun et sekundært argument i forhold til det egentlige formål med raketforsvars-systemet: At gøre USA usårligt og dermed sikre videst mulig amerikansk handlefrihed i rollen som verdens eneste supermagt. Eller verdens 'politibetjent', om man vil.
Det mener to af Danmarks mest fremtrædende sikkerhedspolitiske eksperter, professor Bertel Heurlin, Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) og professor Ole Wæver, Københavns Universitet.

Total overlegenhed
"USAs argument med truslen fra slyngelstater er ikke det afgørende. USA har så mange andre midler til at imødegå sådanne trusler. Det afgørende er, at USA ikke vil kunne stilles i en situation, hvor man bliver udsat for afpresning. Det egentlige motiv bag planen om et raketforsvar er ønsket om at fastholde sig selv som den førende militære og teknologiske magt i verden", siger Bertel Heurlin.
"USA forsøger at hæve sig over den balance, der gjaldt i gamle dage mellem supermagterne. Ved at sætte sig ud over truslen fra, hvad der før var det definitive våben, kernevåbnene, markerer USA sin totale overlegenhed".
- Men investeringerne i ny militærteknologi som modvægt mod reelle eller påståede fremtidige trusler står i grel modsætning til, hvad USA investerer i andre former for sikkerhed, f.eks. konfliktforebyggelse. Er det ikke paradoksalt, når man nu vil være verdens leder?
"Det kan man sige. Man kan sige, at National Missile Defense teknologisk er langt ude, at det økonomisk er helt hen i vejret i et land, hvor 25 mio. mennesker ikke får mad nok hver dag, og at modstanderne iøvrigt kan modgå det ved at lave flere sprænghoveder på deres raketter. Man kan mene, at USA skulle lade være at skære i bistanden til Den Tredje Verden og i bidraget til FN".
"Alt det kan man sige. Men det ændrer ikke ved, at der i den amerikanske befolkning, i Kongressen og i Clinton-administrationen er bred enighed om, at USA skal være så mægtig, skal have så teknologisk udviklede krigsmidler til rådighed, at man helst helt kan undgå at bruge denne styrke".

Trussel mod Rusland?
Så Bertel Heurlin forventer, at Clinton formentlig til sommer vil beslutte sig for at etablere National Missile Defense-systemet og tage den konfrontation, der følger med, især i forhold til Rusland. Heurlin mener ikke, man skal "blæse til alarm" af den grund.
"For det første kan der jo ske det, at Rusland og USA forhandler sig til rette om ændringer til ABM-traktaten. Man må stille spørgsmålet, om NMD er en trussel mod Rusland. Er der trusler mod Rusland, kommer de ikke fra NATO, men fra de islamiske lande ved Ruslands sydgrænse og fra Kina".
"Men selv om Rusland og USA ikke bliver enige, og ABM-traktaten opsiges, er det ikke så afgørende. Traktaten var vigtig i 1972, hvor det gjaldt om at undgå, at atomvåbenbalancen mellem supermagterne blev anfægtet. Den er mindre vigtig i dag".
Bertel Heurlin forventer heller ikke, at forholdet mellem Europa og USA lider skade ved en amerikansk beslutning om at opstille NMD - trods europæisk skepsis over for projektet.
"USA er nu som før den eneste sikkerhedspolitiske garant for Europa, og det er alle klar over. Det interessante er, at USA og Europa næsten arbejder tættere sammen nu end under Den Kolde krig. For Europa gælder det om at holde fast i USA".
- Er det hensigtmæssigt i det internationale politiske system, at én magt, USA, er den altdominerende?
"Jeg er dybt skeptisk over for mange aspekter af det amerikanske samfund og ønsker dem ikke overført til Europa. Men samtidig må jeg erkende, at de værdier, USA står for, ligger betydeligt nærmere de værdier, vi har, end så mange andre magters. Uden USA ville vi have en multipolær verden - en verden med flere magtcentre - og det ville være endnu værre. Det har hidtil ført til to verdenskrige".

Lille gevinst, høj pris
Også Ole Wæver mener, at det er USA's ønske om dominans, om at være 'verdens ordenshåndhæver', der ligger bag planerne om opstilling af NMD.
"Truslen fra slyngelstaterne betyder noget i den forstand, at den bekymrer den amerikanske befolkning, og hvad der bekymrer befolkningen, betyder noget for politikerne - ialtfald i et valgår. Reelt tror de førende politikere næppe meget på truslen om et angreb fra en slyngelstat, for det ville jo være særdeles tåbeligt af en Saddam Hussein at sende en atomraket af, hvis han havde én - han ville vide, hvad der ventede Irak bagefter".
Men argumentet virker den modsatte vej rundt: "Den dag, Saddam Hussein virkelig fik atomvåben, ville USA være afskrækket fra at gribe ind over for aggression fra Iraks side, hvis man ikke havde udviklet et atomskjold. USA's råderum i international politik ville være indsnævret. Det er her, NMD-systemet er en gevinst for USA. Og sågar nogen gange for os allesammen. Der kan være situationer, hvor vi gerne så, at man kan sætte f.eks. Nordkorea eller Irak på plads".
Ole Wæver understreger, at denne gevinst er meget lille i forhold til "den vanvittigt negative effekt", NMD kan få over for Rusland og Kina.
"NMD vil i første fase primært have betydning over for slyngelstater. I fase to over for Kina og i fase tre over for Rusland. Det taler USA ikke højt om, men det ved man naturligvis i Moskva og Beijing. Formelt set er NMD ikke rettet mod Rusland, men det er klart, at sætter USA denne proces i gang, vil man med tiden kunne udbygge systemet, så man også kan beskytte sig over for raketangreb fra Rusland".
"Moskva ved, hvad det betyder: At det russiske atomarsenal ikke længere har værdi som afskrækkelse, og at Ruslands stormagtsstatus er anfægtet. Er der noget, russerne bekymrer sig om for tiden, er det status".
Derfor tror Ole Wæver heller ikke meget på, at Rusland vil gå med til at ændre ABM-traktaten, så USA kan opstille raketforsvaret uden at bryde traktaten.
"Man kan ikke udelukke noget, og der vil givet være nogle blandt Putins rådgivere, som siger: Lad os protestere så længe som muligt og så slå en handel af i sidste øjeblik. Men så er spørgsmålet, hvem Putin lytter til. Hidtil har han i høj grad støttet sig til militæret, som er høge i dette spørgsmål, og Putins retorik kører på, at Rusland skal blive ved at være en stormagt. Så jeg tror ikke meget på, at han vil indgå en aftale med USA".

Konsekvenser af brud
-Hvilke konsekvenser vil det få, hvis Clinton træffer beslutning om at iværksætte NMD og
ABM-traktaten falder?
"Det kan få virkelig radikale konsekvenser. ABM-traktaten er hovedhjørnestenen i alle våbenkontrol-aftaler. Den var banebrydende i den forstand, at militærfolk og strateger i begge lande modstræbende indså, at det var i begge supermagters interesse at være sårbare over for et atomangreb, fordi det afskrækkede begge parter fra selv at indlede et #angreb og og dermed gav stabilitet", siger Ole Wæver.
"Hvis den logik anfægtes, er det pludselig et helt andet spil. Så vil russerne begynde at gruble over, hvad de kan lave af modforanstaltninger. Vi kan komme i samme situation som i 1970'erne og 80'erne, hvor russerne tager Europa som gidsel ved at sætte SS-20 mellemdistanceraketter op".
- Danmark har en rolle at spille, fordi radar-anlægget i Thule ifølge planen skal være en vigtig del af NMD. Hvad kan den danske regering gøre?
"Hidtil har regeringen dukket sig i håb om, at problemet driver over - og det er måske meget forståeligt. Men man må håbe på, at regeringen underhånden og af alle mulige officielle og uofficielle kanaler lader Washington vide, at man er modstander af ideen om et raketforsvar. Man bør bag lukkede døre på forhånd gøre det klart for USA, at kommer der en anmodning om at bruge Thule-basen som led i NMD, så er den danske regerings svar et nej," siger Ole Wæver.

Fakta - Forsvarssystem og traktat

*NMD
National Missile Defense, et raketforsvarssystem, som USA har udviklet med det angivelige formål at beskytte landet mod få fjendtlige atomraketter. Præsident Clinton skal til sommer tage stilling til, om systemet skal etableres. Den amerikanske Early Warning-radarstation i Thule indgår i NMD.

*ABM-traktaten
Blev indgået i 1972 mellem USA og Sovjetunionen. Forbyder i hovedtræk etablering af raketforsvars-systemer, dog tillades systemer med op til 100 luftværnsraketter omkring hovedstæderne. Kan opsiges med et års varsel. Det planlagte amerikanske National Missile Defense vil klart være i strid med ABM-traktaten.

*Dette er den femte artikel i en serie om USA's raketforsvarsplaner. De forrige blev bragt den 5.-6., 7., 8. og 10. februar. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu