Læsetid: 6 min.

Helt ude i hampen

21. februar 2000

Marihuana har vist sig at kunne lindre smerter og ubehag ved blandt andet kemoterapi. Hvordan skal man forholde sig til vigtig medicin, der er klassificeret som et forbudt narkotisk stof?

Hamp
"Intet er så ydmygende og demoraliserende som at sidde med hovedet ned i en toiletkumme og betragte bunden."
I bogen Marihuana - the forbidden medicine af Harvard-lægerne Lester Grinspoon og James B. Bakalar opsummerer en amerikansk mand sine erfaringer med den ukontrollerbare og intense kvalme, som er en af kemoterapiens værste bivirkninger. Efter denne erkendelse begyndte manden at ryge pot for at mindske kvalmen og det fik kvalmen til at forsvinde.
I foråret 1992 fik en anden 37-årig amerikansk mand, kaldt B., konstateret testikelkræft. Han fik at vide, at behandlingen ville bestå af fire omgange af kemoterapi. Efter at have oplevet frygtelige anfald af voldsom kvalme var B. parat til at prøve hvad som helst for at komme kvalmen til livs. I sin ungdom havde B. røget pot ved flere lejligheder uden, at det været den store succes.
Egentlig havde B. et meget ambivalent forhold til marihuana. Han syntes, at folk, der røg pot regelmæssigt, var lettere tåbelige og irriterende. På den anden siden vidste han, at pot øger appetitten, og netop derfor begyndte han at ryge pot i det håb, at det ville undertrykke den ubehagelige kvalme. Kvalmen forsvandt ganske rigtig, da B. røg pot efter sin tredje behandling med kemoterapi. Ved sin fjerde behandling havde B. nogen kvalme, selv om han havde røget pot - om end kvalmen var behersket.
B. var heldig at blive kureret for sin testikelkræft efter fire behandlinger med kemoterapi. Til gengæld forandrede kræftsygdommen hans syn på marihuana. I dag synes han stadig, at folk, der ryger pot for sjov, er uinteressante - men samtidig vil han ikke tøve et øjeblik med at anbefale pot mod kemoterapiens ubehagelige gener.
Ovenstående beretning er blot en enkelt patienthistorie blandt mange som marihuana - the forbidden medicine er spækket med. Forfatterne arbejder og forsker i marihuanas medicinske brug på Harvard universitetet i USA. Deres bog indeholder meget interessant og tankevækkende materiale om marihuanas medicinske egenskaber.

Angst for kvalme
Stephen Jay Gould, den berømte evolutionsbiolog og forfatter, beskriver i bogen om sin brug af pot i forbindelse med et ondartet tilfælde af mavekræft. Kun en lille og eksklusiv gruppe af mennesker overlever denne meget specielle type af mavekræft, og Gould var heldig. Men heldet havde sin pris, og prisen var en hård kemoterapi.
Som jordbunden videnskabsmand havde Gould ikke megen tiltro til alternative behandlingsforsøg, men ikke detsto mindre var han klar over, at en positiv attitude og tro var nødvendig for at komme igennem langvarig kemoterapi. Han frygtede især kvalmen, kemoterapiens demoraliserende sideeffekt, og var meget bevidst om at bekæmpe kvalmen for at kunne opretholde en positiv holdning til sin sygdom.
Først prøvede han alt det legale medicin, han kunne få fat på, hvilket til dels hjalp, men efter et par omgange kemoterapi blev kvalmen alligevel for intens. Gould følte sig tvungen til at gøre alt, hvad der stod i hans magt for at bekæmpe kvalmen, da han ellers frygtede ikke at ville overleve behandlingen.
Gould havde godt hørt om, at marihuana kan lægge en dæmper på kvalme, men som et noget atypisk barn af 60'erne hadede han alle euforiserende midler af et godt hjerte. Han afskyede alt, hvad der forhindrede hans hjerne i at fungere. Dog havde han prøvet at ryge marihuana to gange før, men da han hverken kunne eller ville inhalere, havde han ikke oplevet nogen mærkbar effekt.
Gould gør derfor ingen hemmelighed af, at han var en stor modstander af marihuana - men på den anden side var han så langt ude i tovene, at han var parat til at prøve hvad som helst for at få det bedre.

Fri adgang til stoffet
Da han endelig besluttede sig til at ryge marihuana efter sine kemobehandlinger virkede det optimalt. Kvalmen og ikke mindst den lammende angst for kvalme forsvandt og livet blev pludselig langt mere tåleligt. Han brød sig stadig ikke om marihuanas sideeffekt, den milde rus - men tolererede rusen, da den var minimal i forhold dens lindring af kvalmen.
Gould afslutter sin beretning med at bemærke, at han simpelthen ikke fatter, hvorfor de, der kunne opnå en smertelindring ved marihuana, ikke har adgang til stoffet.
De gavnlige medicinske egenskaber ved marihuana, og hampplanter generelt, hjælper ikke blot patienter som lider af kvalme efter kemoterapi. De kan også hjælpe patienter, som lider af MS (multiple sklerose), øjensygdomme, aids, depressioner og andre sygdomme.
Marihuana indeholder blandet andet det psykoaktive stof tetrahydrocannabinol (THC), som findes i alle dele af marihuana planten, men i mest koncentreret form i blomstertoppen. THC går ind og påvirker centralnervesystemet på flere forskellige måder. I tilfældet med kræftpatienter går THC ind og stimulerer appetitten. Patienter med grøn stær bruger marihuana til at lette trykket på øjene, og dermed øges deres syn. THC er blevet fremstillet i syntetisk form, men den syntetiske form har ikke vist sig helt så effektiv som den naturlige form.

Psykoaktiv plante
Problemet med at bruge marihuana som medicin er, at marihuana allerede i starten af 1900-tallet blev klassificeret som et forbudt narkotisk stof. I og med at planten har et stigma af forbud over sig, er læger og patienter ofte uvillige til at afprøve den medicinske virkning. Men marihuana har ikke altid været et forbudt stof. Faktisk har marihuana været kendt som lægemiddel siden tidernes morgen.
Hamp er en af de ældste kendte psykoaktive kulturplanter i verden. I Centralasien er marihuana blevet kultiveret i mere end 10.000 år. I Kina findes 4.000 år gammelt nedskrevent materiale om hamp, hvor den bliver fremhævet som god imod malaria, gigt og meget mere.
Hamp er nævnt i antikkens medicinske litteratur, og hamp skulle også være brugt en del i middelalderen. I 1600-tallet anbefalede en engelsk præst at bruge marihuana som kur imod melankoli, men det var først i midten af 1800-tallet, at den vestlige lægeverden for alvor fik øjnene op for hampens medicinske egenskaber.
En anden engelsk læge blev under et ophold i Indien grebet af indernes medicinske viden om hamp. Lægerne bragte denne viden med hjem til Europa. Her blev denne viden mødt med voldsom interesse, og i de næste årtier blev marihuana undersøgt på kryds og tværs. Onde tunger påstår, at man kendte mere til marihuanas medicinske brug i 1800-tallet, end vi gør i dag.

I skyggen af kemien
Men efter 1890'erne dalede interessen for hampens egenskaber. Det skyldtes først og fremmest, at kemisk fremstillede stoffer var på kraftig fremmarch, og man mente, at de havde en kraftigere og mere stabil effekt end hamp. Senere skulle disse kemiske stoffer vise sig at påføre brugerne foruroligende bivirkninger - som eksempelvis blødende mavesår. Modsat marihuana, som ikke har alvorlige bivirkninger - bortset fra en let rus og røde øjne.
I 1937 kom et amerikansk forbud mod marihuana. Formålet var at stoppe den rekreerende brug af marihuana. Formålet var ikke at forbyde den medicinske brug, men det kom af sig selv i kølvandet på forbudet, fordi det blev for besværligt for lægerne at få fat i stoffet.
Op igennem 1960'erne var det mest magasiner som Playboy, der bragte artikler om marihuanas medicinske brug. Ti år senere opdelte den amerikanske regering narkotiske stoffer i fire grupper. Derefter begyndte en stor diskussion om, hvilken kategori marihuana skal placeres i - en diskussion, der endnu ikke er afsluttet.
I dag er interessen for marihuanas medicinske virkninger stadig voksende. Men på grund af marihuanas status som narkotisk stof er behandlere såvel som patienter delte i spørgsmålet, om marihuana kan være gavnlig.
På den anden side viser stadig flere undersøgelser, at marihuana hjælper en hel del mennesker, der lider af diverse sygdomme. Så måske har Stephen Jay Gould og de andre skribenter i bogen fat i den lange ende, når de ikke fatter, hvorfor marihuana ikke legaliseres til medicinsk brug.

*Lester Grinspoon og James B. Bakalar: Marihuana, the forbidden medicine, Yale Unversity Press, 1997.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her