Læsetid: 3 min.

Helteepos tegnet til Wagnermusik

5. februar 2000

Den amerikanske mestertegner Frank Miller har ladet sig inspirere af en af Herodots mange heltebeskrivelser

Ny tegneserie
At et nederlag på længere sigt kan føre til sejr inspirerede sidste år den amerikanske tegner Frank Miller til at skabe den visuelt flotte tegneserieroman 300, hvis fem afsnit netop er blevet samlet i et samvittighedsfuldt indbundet album.
Med udgangspunkt i historieskrivningens fader Herodots skildring af den persisk-hellinistiske krig for 2.500 år siden og i særdeleshed det berømte slag ved Thermopylæ, hvor Spartas Kong Leonidas og hans 300 mænd udslettedes af perseren Xerxes' hær, fortæller Miller historien om en samling krigere, som via mandsmod og høj moral var eksempel for det splittede Grækenland til i fællesskab at besejre den persiske overmagt.
Frank Miller, manden der blandt andet gav den forfaldne Batman-figur nyt liv, regnes for den store fornyer af den amerikanske tegneserie, men faktisk har han altid haft nogle ret gammeldags budskaber i sine serier. Også denne gang er det de ædle dyder, han dyrker i fortællingen om Leoniades, der ikke vil lade sig underkue af fremmede imperialister. Allerede i indledningen, med Millers suveræne grafiske overblik, der kompenserer for hans manglende tegneevner, og Lynn Varleys meget stemningsfulde farver, anslås den højtidelige tone.
I et interview har Miller sagt, at han lyttede til Richard Wagner under udførelsen af serien, og det stemmer fint overens med historiens temperament. Serien indledes med et persisk sendebud, der forlanger vand og jord som tegn på Spartas underkastelse. Det afvises prompte af de ærekære og selvgode spartanere, der i stedet fremprovokerer persernes krigserklæring ved at smide sendebuddet i en dyb brønd.

Det spartanske offer
I 4-500-tallet før vor tidsregning var Persien et verdensrige, der strakte sig fra Punjab i øst til Ægypten i vest. Landområderne Thrakien i det østlige Grækenland og Ionien på Tyrkiets kyst mod det Ægæiske Hav forsøgte at løsrive sig med hjælp fra Athen og Sparta, men den persiske overmagt var for stor. Opstanden blev knust og Persiens Dareios valgte at gå videre og indlemme Grækenland i sit verdensrige. Trods talmæssig overlegenhed viste det sig dog at være sværere end antaget, og i 490 før vor tidsregning blev den persiske hær nedkæmpet af græsk militærstategi ved Marathon-sletten.
Herefter trak perserne sig ud af Grækenland, Dareios døde og afløstes af Xerxes, der forberedte hæren til at gøre et nyt forsøg på at få fodfæste på det europæiske kontinent. Efter nogle gigantiske søslag lykkedes det perserne at komme på græsk grund, og således valgte Leonidas at ofre sig selv og sine 300 spartanere, for at Athen og resten af Grækenland kunne vinde tid og siden besejre erobrerne.
Snarere end de historiske detaljer vælger Miller at lægge vægten på spartanernes mentalitet og livsførelse. Han bærer ved til myten om Sparta som en bystat af krigere i kontrast til Athen som humanismens og demokratiets vugge. "The boylovers" i Athen ligger Leonidas fjernt, Han leder sine mænd som en kampenhed, hvor hver kriger har sin faste plads i kollektivet.
Lige som Herodot har Miller også tendens til at manipulere med sit publikum. Således har den korrekte historiske afvikling af fortællingen ikke højeste prioritet, og personerne bliver skåret til, så de passer ind i Millers form.
Xerxes, der inden det endelige opgør gør et sidste forsøg på at få underlagt sig Leonidas på fredelig vis, fremstilles med et androgynt ydre, så den spartanske he-man må lægge yderligere afstand til de seksuelle tilnærmelser.
Ephitales, grækeren der forråder sit land og går på persernes side, afbilledes som en svigtet krøbling i en mere kulørt udgave end selv Herodot ville have gjort, selv om også han ikke var bleg for at afvige fra historiske fakta til fordel for propagandaen.

Reaktionære holdninger
Generelt lufter Miller sine til tider lidt for reaktionære synspunkter ved at føje til den uendelige række af vesterlandske fremstillinger af østens folk som barbariske horder, der i Millers udgave er sorte i huden og piercet over hele ansigtet, og han ser bort fra, at Sparta heller ikke stod tilbage for despoti og
fascisme.
Frank Millers ærinde har naturligvis aldrig været at belyse begivenhedernes korrekte forløb, men at skabe en smuk og ren fortælling, der nok sine steder hænger for meget fast i den amerikanske superheltetradition af småpatetisk sniksnak, men som beretter om en lille gruppe, der ofres for at opnå et større samlet gode.
Leonidas er en kompromisløs helt, der satser hele butikken og i sidste ende vinder den moralske sejr. En tragisk helt lige efter Frank Millers hoved.

*300. 94 sider hardcover. Udsendt i Amerika af Dark Horse Comics. 300 kr i tegneseriebutikker

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her