Læsetid: 3 min.

Hiroshima i slowmotion

14. februar 2000

Camilla Hübbe og Maja Ravns teatergendigtning af 'Hiroshima min elskede' er en video-stærk kommentar til Duras' film. Men sanseligheden forbliver en påstand

Teater
Så avanceret en videoscenografi som Maja Ravns Hiroshima-sansning har dansk teater vist aldrig før præsteret: En turistoptagelse af det nye årtusindes Japan, der myldrer med mobiltelefoner og trafikklumper, neonhysteri og uniformsklædte skolebørn - og blomstrende kirsebærtræer. Men også en video, der er grafikmanipuleret med en sådan distance, at synsindtrykket tvinges ind i slowmotion. Som om sansningen af billederne forsinkes, allerede når billederne møder øjet - og som om glemslen sætter ind et splitsekund før erindringen. Tilbage er kun omridset af glidende slag af fiskehaler i uforstyrret parringsleg...
Ikke mindst takket være Ravns video-digt er teaterforestillingen Hiroshima min elskede på Kaleidoskop blevet en interessant gendigtning af Alain Resnais og Marguerite Duras' film Hiroshima mon amour fra 1959. Alligevel forbliver historiens sanselighed underligt påstået, og forestillingen virker snarere som en kommentar til filmen end som en nyfortolkning: Som et bud på en forståelse af filmens eviggyldige historie om erindringsfortrængning, men 'opdateret' fra 1959 til en verden af år 2000.

Dirrende Lohmann
Det er Camilla Hübbe, der har instrueret stykket - ud fra Lars Bonnevies ordrette oversættelse. Hübbes instruktion glider i ét med scenografiens ambitioner, i hvert fald i begyndelsen:
Her sidder han - den uundgåelige elskede - alene med sin båndoptager og lytter til sine egne samtaler med den kvinde, som han mødte, blev opslugt af og forladt af. Hun findes kun som stemme, og alligevel er Jesper Lohmanns elskende så dirrende til stede i sit begær efter kvinden, at hun lige så godt kunne have været i rummet. Dette er en teaterindledning, der vil noget!
Men så dukker kvinden op, med hud og 50'er-hår, i Heidi Katzenelsons mærkværdigt tæmmede skikkelse. Katzenelson, der tidligere har spillet sit indre dyr ud med hver en fiber i sin hårdføre krop, virker her pludselig hæmmet. Hendes krop er blevet søvngængeragtigt rolig, næsten som om hun var dopet, og selv hendes ansigt med den uudgrundelige skønhed er blevet instrueret til en snert af beregning. Ordene bliver ikke en leg, men en kamp, og hendes kostumers 2000-tjekkethed bliver en fremmedgørelse.

Dødeligt forelsket
Alligevel kan hele historien forståes gennem Jesper Lohmanns insisterende elskerrovdyr:
Historien om den franske kvinde, der er kommet til Hiroshima for at glemme, men som møder ham, den ukendte japaner med den ødelagte familie, og som netop over for ham kommer til at afsløre sin allerdyrebareste hemmelighed om sin dræbte kærlighed i det krigshærgede Frankrig.
Men teaterversionen efterlader spørgsmål, som kun filmen viser sig at kunne besvare. Hübbe og Ravn har ellers valgt at følge filmens historie imponerende omhyggeligt. Men netop hvad angår detaljerne i kvindens fortrængte hemmelighed, afviger teateropsætningen fra filmen.
På scenen antydes hendes fortrængninger så let og kortfattet, at hendes splittelse forbliver påtaget mystisk og uvirkelig. Filmen, derimod, anvender en masse detaljer til at skildre den smerte, der har gjort det nødvendigt for kvinden at glemme fortiden hvert eneste sekund i de forløbne fjorten år siden krigens slutning.
Men måske er det også først og fremmest sådan, at forestillingen appellerer til at blive oplevet: Som nutidig appetitvækker til den historie om krigens ødelæggelse, som kun den oprindelige film formår at fortælle fuldt ud.

*'Hiroshima min elskede' efter filmen af Alain Resnais og Marguerite Duras. Oversættelse: Lars Bonnevie. Instruktion: Camilla Hübbe. Scenografi og video: Maja Ravn. Teater Home Sweet Home på Kaleidoskop til 4. mar.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu