Læsetid: 3 min.

Hvem uddeler grammyerne?

7. februar 2000

Jazzen fik uddelt sine grammyer, men hvorfor må vi ikke kende navnene på jury-medlemmerne?

Riffs
Der er unægtelig gået grammy i jazzen herhjemme. Efter i flere år at have været med ved de velbeslåedes bord, nærmest som den fattige slægtning, der for skams skyld er inviteret med, har jazzen fået sin egen grammy-uddeling. Ligesom den klassiske musik, der også lignede en hund i et spil kegler, når det, der først og fremmest var popmusikkens grammy, blev afviklet under stor medie-bevågenhed.
Og for så vidt som jazzens grammy-fest, der fandt sted fredag aften, synes at have været en arrangementssucces, kan den vel også have sin eksistensberettigelse. Fuldt hus i Langelinie-pavillonen, til trods for nette priser - kr. 375, hvis man ville deltage i spisning, kr. 145, hvis man foretrak at spæge sit kød og nøjes med musikken, der først og fremmest omfattede Radioens Big Band.
En del mediedækning blev det også til, selv om det stadig var pop-grammy-festen lørdag aften, der interesserede fjernsynet. Her i avisen kunne man allerede i lørdags læse om de seks præmierede plader - jeg gentager: Lars Møllers Kaleidoscope (årets danske jazzudgivelse), Dalia Faitelsons Diamond of the Day (årets danske jazzoverraskelse), Susi Hyldgaards Something Special - Just For You (årets nye danske jazznavn), Simon Spang-Hanssens Identified, dvs. Lars Møller Nielsen (årets danske jazzcover), Keith Jarretts The Melody at Night With You (årets internationale nyudgivelse) og Lester Youngs The Complete Verve Recordings (årets internationale genudgivelse).
De første tre kategorier var ret arbitrære, hvilket fremgik af, at Susi Hyldgaards cd også var nomineret som årets danske jazzoverraskelse, mens Jesper Thilos og Olivier Antunes' duo-plade både var nomineret som årets danske jazzudgivelse og som årets nye danske jazznavn (men altså ikke fik grammy i nogen af kategorierne).

Jazz Special
Også en syvende pris blev i øvrigt uddelt ved grammy-festen, nemlig tidsskriftet Jazz Specials Årets danske jazzplade 1999, som gik til Hans Ulriks Jazz and Mambo (der fik sidste års jazz-grammy ved fælles-uddelingen). De næste fire placeringer i Jazz Specials afstemning fik Carsten Dahls Message From Bud, Jonas Johansens Please Move, Jan zum Vohrdes Here and Now og Susi Hyldgaards Something Special.
Mens Johansens plade var nomineret til en grammy blandt årets danske jazzudgivelser og Hyldgaards som nævnt fik en grammy, var Dahls og zum Vohrdes plader ikke engang nomineret til grammyer.
Der var altså stor forskel på de to præmielister, men juryerne var også forskellige. Jazz Specials bestod dels af en gruppe læsere, som havde lyst at lege med, dels af en større gruppe jazzanmeldere og -skribenter, og de to gruppers valg blev afstemt efter hinanden efter sindrige regler.

Grammy-juryen
Grammy-uddelingens jury, som både stod for nomineringer og prisvalg, var derimod ukendt. Ikke engang jurymedlemmerne vidste, hvem de andre medlemmer var. Dette hemmelighedskræmmeri, som vel skal sikre imod sammensværgelser, virker imidlertid også ansvarsforflygtende.
Hvem har f.eks. ansvaret for det mest overraskende valg, det af Lester Young-udgivelsen frem for Duke Ellingtons monumentale The Complete RCA Victor Recordings? For ganske vist er Lester Young-sættet både musikalsk og redaktionelt af høj klasse, men det overskygges unægtelig i begge henseender fuldstændigt af Ellington-sættet, som ganske vist blev nomineret, men altså ikke foretrukket.
Helt har det imidlertid ikke kunnet lade sig gøre at hemmeligholde sammensætningen af grammy-uddelingens jazzjury. Der var ni medlemmer, og de syv er uden større vanskeligheder blevet identificerede.
De er Boris Rabinowitsch og Thorbjørn Sjøgren, begge anmeldere ved Politiken, Anders Kierkegaard og Ole Nimand, medarbejdere ved Jazz Special, Søren Damving fra Radio Jazz, Bent Kauling fra pladeforretningen Jazzcup og fotografen Gorm Valentin. Folk med stor jazzerfaring, hvis navne der ikke er grund til at omgive med tys-tys.
Så hvorfor ikke spille med åbne kort? Så både de kårede, de blot nominerede og de forbigåede kan vide, hvem der har ansvaret. Og så man kan undgå mistanker om eventuelt kammerateri mellem arrangører og jury.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her