Læsetid: 3 min.

Internationale pressefolk forskelsbehandles

22. februar 2000

Det er ofte svært for internationale mediers folk i Danmark at skaffe informationer fra det offentlige og det private erhversliv

Fra vor egen verden
Herboende internationale journalister føler sig ofte diskrimineret af danske myndigheder, institutioner og organisationer. De bliver ofte overset og har ikke adgang til informationer, som deres danske kolleger, siger formanden for det herboende udenlandske pressekorps.
Det offentlige og det private Danmark bruger millioner af kroner hvert år på at markedsføre sig internationalt. Men når et budskab skal ud, giver man oftest kun informationen til danske journalister med den forventing, at udenlandske medier vil viderebringe nyheden dagen efter, den har været trykt i de danske aviser.
Den Udenlandske Presseforening i Danmark repræsenterer 80 journalister fra 15 lande. De har alle slået sig ned i Danmark for at skrive om landet.
"Danskerne har en tyrkertro på, at Danmark er lige så kendt i udlandet, som det er herhjemme," siger Jan M. Olsen, formand for Den Udenlandske Presseforening i Danmark. "De klapper i hænderne af glæde hver gang, de får noget omtale i udlandet, men i realiteten gør de meget lidt for selv at skabe denne omtale."
På trods af at mange udenlandske journalister flittigt kontakter offentlige og private informationsmedarbejdere og deler ud af deres visitkort og e-mailadresser, kan de ikke regne med at modtage informationerne på lige fod med deres danske kolleger.
Dansktalende korrespondenter, hvoraf mange har boet i landet i flere år, fortæller, at de ofte bliver mødt med skepsis. Indsamling af informationer kan minde om et forhindringsløb gennem dansk snæversyn og manglende viden om pressen i udlandet.
"Man har fornemmelsen af, at de ikke vil ud med informationer til medier, de ikke kender," siger Wim Verseput, korrespondent for en række hollandsk-sprogede medier i Holland og Belgien.
Hans russiske kollega fra nyhedsbureauet Itar-TASS, Dmitrij Gorokhov, beskriver det som et tæt netværk mellem myndigheder og den faste stab af danske journalister, som de kender.
"Selv om man flere gange har bedt om at få nogle informationer, kommer det ikke af sig selv gangen efter," siger Dmitrij Gorokhov. "Man skal gang på gang forklare, hvem man er," tilføjer han.
Det internationale mediekorps har adgang til Christiansborg på samme vilkår som deres danske kolleger, men statsministerens åbningstale får de ikke uden videre. Nogle timer før regeringschefen går på talerstolen, gives den til medlemmerne af Presselogen, som består af danske journalister. Men ikke til de udenlandske journalister, der er interesseret i at få talen på tryk.
"Vi er nødt til at reservere det til en lukket kreds. Vi kan ikke bare dele den ud til gud og hver mand," siger Lars Mortensen, informationskonsulent i Statsministeriet.
For nogle år siden sendte Den Udenlandske Presseforening en skriftlig anmodning til Statsministeriet for at foreningens medlemmer fremover kunne få adgang til talen på samme vilkår som danske journalister. Svaret var, at man ville tage individuelle beslutninger hvert år. Lars Mortensen siger, at han ikke er bekendt med dette, men ser gerne en ny anmodning fra foreningen.
Wim Verseput savner et centralt mailsystem i stil med Sverige. Der kan de udenlandske korrespondenter melde sig til og få tilsendt pressemeddelelser fra alle svenske ministerier og Riksdagen per email.

Vi glemte jer
Men det er ikke kun det offentlige, også det private erhversliv, kultur- og sportsverdenen halter bagefter. For eksempel kunne MD Foods sidste år fortælle den danske offentlighed, at man planlagde en fusion med den svenske konkurrent Arla. Der blev indkaldt til et pressemøde i København, men hos MD Foods måtte man derefter erkende, at man havde glemt at informere det udenlandske pressekorps om nyheden. Verdenspressen dukkede dog op efter et tip fra en kollega.
Samme scenarie udspilledes, da flagskibet for dansk design skulle søsættes i januar: Efter et vink med en vognstang fra foreningen koblede Dansk Design Center herboende udenlandske journalister på deres præsentation af deres nye bygning på H.C. Andersens Boulevard. Historien om det nye hus gik verden rundt.
Et andet eksempel er Københavns Universitet, der uddeler Sonning Prisen. Den ville få større international opmærksomhed, hvis universitet brugte mere energi på at informere den udenlandske presse.
"I Danmark vil man gerne være international i udlandet, men helst ikke for meget indenfor landets grænser," siger Jan M. Olsen, der til dagligt arbejder for nyhedsbureauet Associated Press. "Det ses også i forholdet til EU - man vil gerne sidde med ved bordet, men man nipper kun til den mad, man har lyst til at spise."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her