Læsetid: 2 min.

JAZZ

8. februar 2000

Sommerfugle-drømme
*Carsten Dahl som solopianist er hvad man hører på den nyeste plade med vores for tiden mest fængslende klaver-begavelse. Pladen rummer 14 optagelser med varigheder mellem knap to og akkurat seks minutter, angiveligt fri improvisationer og lutter første-takes. Musikken er eftertænksom, romantisk og impressionistisk, beslægtet med soloklaver af Chick Corea og Keith Jarrett, og kun i nr. 4 med voldsomme udbrud à la Cecil Taylor. Kun optagelse nr. 13 har en titel, som også er cd'ens, åbenbart en guitaragtigt elektrisk eller metallisk drøm (delvis med spil på flygelstrengene?). Spændende musik, men næppe en egentlig forløsning af Dahls kæmpetalent.
Carsten Dahl: The Butterfly Dream. Storyville STCD 4243

Evans og Getz
*For dem, der ikke har haft økonomi til de større, samlede udgaver, foreligger nu to separate udgivelser af klassisk materiale med jazzens to store romantikere, Bill Evans og Stan Getz. Fra den førstes boks med 18 (!) cd'er er udskilt Further Conversations with Myself, identisk med den oprindelige plade fra 1967, men gen-digitaliseret og med nye, læseværdige noter af J.R. Taylor. Fra Getz' 3-cd-sæt East of the Sun: The West
Coast Sessions er hentet en udvidet udgave af den plade, der oprindelig hed The Steamer. Evans-pladen er hans andet forsøg, fra 1967, med overdubbing af flere klaverspor, her dog kun to, mod tre ved første forsøg i 1963, og med et mere luftigt resultat, som dog ikke når højdepunkterne fra 1963. Getz spiller i 1956 med en udmærket vestkyst-rytmegruppe i et overvejende udadvendt repertoire, og begge dele giver nogle begrænsninger i en ellers meget vellykket session.
Bill Evans: Further Conversations with Myself. Verve 559.832-2
Stan Getz: The Steamer. Verve 547.771-2

To gange Konitz
*I april og maj 1999 indspillede Lee Konitz to plader i selskab med den mindre kendte tenorsaxofonist Ted Brown, der er jævnaldrende med Konitz og ligesom han har gået til spil hos Lennie Tristano. På den først indspillede plade, Sound of Surprise, ledsages de to saxofonister i et rent Konitz-repertoire af en superb trio med John Abercrombie (guitar), Marc Johnson (bas) og Joey Baron (trommer), på den anden, Dig-It, ligeledes med original-materiale, men også af Brown og Tristano, er det knap så flot med kun Ron McClure (bas) og Jeff Williams (trommer). Versioner af to Konitz-klassikere, "Hi Beck" og "Subconscious Lee", findes usædvanligt nok på begge plader, og på den første, som har den mest tiltrækkende besætning, hører man gudhjælpemig også Konitz som chetbakersk scatsanger (i "Singin".
Lee Konitz: Sound of Surprise. RCA Victor 7432-169.
309-2
Lee Konitz & Ted Brown: Dig-It. SteepleChase SCCD 31466

EST
*Den 28. januar spillede den svenske trio EST i Copenhagen JazzHouse som led i Venue-festivalen, og samtidig forelå trioens sidste cd i Danmark. EST betyder Esbjörn Svensson Trio, som består af Svensson (klaver), Dan Berglund (bas) og Magnus Öström (trommer). En herligt sammenspillet trio med inspirationer fra bl.a. Keith Jarretts ditto, men på den ny plade helt koncentreret om eget materiale, der ganske vist ligger godt for trioen, men i mine ører i for høj grad savner tematisk karakter.
EST: From Gagarin's Point of View. Superstudio Gul C-3 74321 648 102 (Sony/GDC)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her