Læsetid: 4 min.

Jörg Haider gøres til et hjemligt problem

2. februar 2000

De 14 statslederes advarsel til Østrig bekræfter, at EU-landenes indbyrdes forhold ikke længere er udenrigspolitik

Kommentar
Der findes ikke længere nogen forskel på indenrigspolitik og udenrigspolitik. Den opdeling hører det 19. århundrede til.
Det sagde den tidligere statsminister og Balkan-mægler Carl Bildt, da han forrige år gik af som leder af Sveriges Moderate Parti.
Bildts ord er bekræftet af den advarsel, de 14 stats- og regeringsledere har sendt til Østrig om følgerne af Jörg Haider-partiets ind-træden i landets regering.
Advarslen har sin baggrund i en traumatisk fælleseuropæisk erfaring. Som Ritzau fremhæver, kom meddelelsen om, at Østrigs konservative parti havde indbudt Haider til regeringsforhandlinger tirsdag i forrige uge. Samme dag som ledere fra 48 lande var ved at indfinde sig til den stort anlagte Holocaust-konference i Stockholm.
Den israelske udenrigsminister, David Levy, udsendte fra Jerusalem en erklæring om, at Israel ville hjemkalde sin Wien-ambassadør og overveje Israels forbindelser til Østrig, hvis Haiders parti deltog i en østrigsk regering. Ministerpræsident Ehud Barak gjorde det i sine samtaler i Stockholm klart, at den seneste politiske udvikling i Østrig sendte "et højst foruroligende signal for alle jøder i verden".

Advarsel fra kansler
Temaet blev taget op ved konferencens åbning af Østrigs fungerende kans-ler, socialdemokraten Viktor Klima. Han sagde:
"Enhver, der benægter eller bagatelliserer Holocaust, besidder ikke de grundlæggende, menneskelige kvaliteter, der er en forudsætning for enhver ansvarlig deltagelse i det politiske liv."
Hermed sigtede Klima tydeligt til nogle af Jörg
Haiders famøse udtalelser, f.eks. om KZ-lejrene som "straffelejre."
"En af de normer, som den næste forbundsregering i Østrig vil blive bedømt efter internationalt, vil være, hvor sensitivt og passende den stiller sig til disse vanskelige og pinefulde spørgsmål om Østrigs nazistiske fortid," understregede Klima."
Dagen efter konferenceåbningen var 55-årsdagen for befrielsen af Ausch-witz. En række af regeringslederne - blandt andre Gerhard Schröder og Ehud Barak - måtte afsted til hjemlige mindeceremonier. Men forinden nåede en kreds at drøfte mulige initiativer til en front mod Haider som regerende europæisk kraft. Disse drøftelser blev på initiativ af Barak fulgt op i dagene efter.
Regeringsledernes usædvanlige advarsel til Østrig skal forstås på baggrund af Stockholm-konferencens stemning: Skammen over nazismens grufulde tragedie; viljen til, at den aldrig gentager sig.
Men bag den fælleseuropæiske forhåbning om at komme til at stå som et tolerancens forbillede ligger også ængstelse for udviklingen i andre af EU-landene.
Fransk ekstremisme

Frankrigs præsident
Jacques Chirac har igennem hele sin omskiftelige karriere vedholdende afvist et samarbejde med det yderligtgående nationale højre. Hvis Haider bliver salon-fähig i Wien, kan Chirac få sværere ved at holde de splittede franske borgerlige på dydens sti. Tilsvarende kan premiereminister Lionel Jospin se besværliggørelse af sin vision om et langsigtet samarbejde mellem sit socialistparti og "det ansvarlige højre".
Og Tyskland! Som altid lurer blandt både tyske og ikke-tyske politikere bekymringen for fremtiden i Europas mægtigste nation.
CDU's sammenbrud i skandale åbner en breche, som socialdemokrater, Grønne og Frie Demokrater ikke vil kunne fylde ud. Den yderligtgående tyske højrefløj, som Haider i årevis har plejet omgang med, vil få nye muligheder for fremstød.
Båndene mellem de europæiske lande går på mange leder.
Med sin stigende regeringsambition har Haiders parti de seneste år lagt vægt på at fremstå stuerent. Han har undskyldt sine tidligere sympatier-klæringer med Det Tredje Rige. Samtidig er andre nationalistiske partier i Europa rutsjet ud i det utilslørede fremmedhad.

Kjærsgaard & Haider
Det gælder for eksempel vort hjemlige Dansk Folkeparti. Efter dets annonce om, at man skal være muslim for at få bolig, er der ikke megen forskel at få øje på mellem "den nye" Pia Kjærsgaard og "den nye" Jörg Haider. Påfaldende nok har Dansk Folkeparti samtidig opgivet sine bestræbelser på at lægge afstand til Haider.
Hvis det lykkes Dansk Folkeparti at skabe alvorlig usikkerhed om Nyrups parlamentariske dækning for sin deltagelse i fællesinitiativet over for Østrig, vil denne glade nyhed med et telefonopkalds hast nå til Wien, hvor Haider og hans folk vil vide at bruge den som bevis for, at EU-ledernes advarsel er et ufolkeligt socialdemokratisk komplot. Tilmed efter zionistisk tilskyndelse, vil det kunne højthviskes i krogene.
Fra krigsudbruddet i 1939 og 60 år frem var det en evigt tilbagevendende diskussion, hvordan demokratierne mere kraftfuldt kunne have imødegået den fascistiske trussel. Hvis de nuværende demokratiske ledere blot havde indskrænket sig til bekymret mumlen, mens Haider banede sig vej mod magten, var det siden blevet til en anklage mod dem og mod EU. Tilmed fra nogle af de partier, der nu interesserer sig mere for at påpege fodfejl og uklogskab.
Når de danske EU-modstandere - med Enhedslisten som bemærkelsesværdig undtagelse - også i denne sag gør fælles front med Pia Kjærsgaard, skyldes det fjendtligheden mod den overbevisning, der ligger bag regeringsledernes aktion:
EU er ikke bare et indre marked, men en fælles politisk skæbne for Europa. Som Nyrup udtrykte det i går:
"Det europæiske samarbejde handler om andet og mere end økonomi og penge. Mennesker kommer før penge."
Ole Krarup, Jens-Peter Bonde, Pia Kjærsgaard og Jörg Haider lever politisk af at lade, som om det hjemligt-nationale er det indenrigspolitiske - det hyggelige, det vi selv bestemmer - og resten af Europa er en fjern udenrigspolitik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her