Læsetid: 7 min.

Kina ser raketforsvar som angreb

21. februar 2000

Kina er stærkt imod USA's planer om et raketforsvar, der kan forrykke magtbalancen og føre til våbenkapløb i Asien. Og så er der problemet Taiwan

Stjernekrig
Hundreder af soldater marcherede over Den Himmelske Freds Plads, efterfulgt af skinnende kampvogne og missiler, mens flyene tordnede henover pladsen, da Kina fejrede 50 års jubilæet for Folkerepublikken 1. oktober sidste år.
Det var en intern kinesisk festdag, men lejligheden blev også benyttet til at puste til den nationale selvfølelse med fremvisningen af nyt militært isenkram som Dong Feng-31, et interkontinentalt, ballistisk missil og det første kinesisk fremstillede kampfly.
Samtidig fik den kinesiske ledelse affyret et signal til omverdenen om, at selvom Kina måske ikke i øjeblikket er en militær stormagt, er man gået i træningslejr og vil om føje år have udviklet hårde, militære muskler.
Det var et budskab, der gik rent ind hos det store opbud af udenlandske gæster og fik tvivlen til at brede sig: Vil Kina blive en fjendtlig eller venligtsindet stormagt i fremtiden?

Ubehagelig klub
De, der hælder til fjendeteorien, blev samtidig styrket i troen på, at USA er på rette kurs med planerne om at oprette et raketforsvar, det såkaldte NMD (National Missile Defense), der skal beskytte USA mod angreb udefra.
Sammen med Rusland har Kina markeret sig som stærk modstander af planerne, selvom USA hele tiden har forsøgt at overbevise netop de to lande om, at raketforsvaret ikke er rettet mod dem, men derimod såkaldte 'slyngelstater' som Irak og Nordkorea. Men foreløbig er hverken Rusland eller Kina blevet overbevist.
"Det er også en ubehagelig klub at komme i," siger Kjeld Erik Brødsgaard, lektor ved Asien instituttet på Københavns Universitet.
Heller ikke en delegation af højtstående amerikanske forhandlere med viceudenrigsminister Strobe Talbott i spidsen kunne under et besøg i Kina i sidste uge ændre den kinesiske skepsis.
"Jeg kan godt forstå, at Kina er nervøs," siger Kjeld Erik Brødsgaard.
"NMD vil forrykke den strategiske balance, og selvom Kina ikke udgør nogen militær trussel mod USA, har man hidtil haft muligheden for, at et enkelt missil kunne slippe igennem, sådan som man truede med i forbindelse med Taiwan-krisen i 1996," siger Kjeld Erik Brødsgaard med henvisning til Taiwans første demokratiske præsidentvalg, der fik Kina til at sende missiler ind over Taiwan-strædet og USA til at sende flådeforstærkninger til området.
Senere er det kommet frem, at situationen var betænkelig tæt på at udvikle sig til et regulært sammenstød, og at Kina en overgang seriøst drøftede muligheden for at angribe en amerikansk storby med et missil.
Det skete som bekendt ikke, men hvis USA opretter raketforsvaret, vil den mulighed - eller rettere muligheden for at kunne true med at gøre det - ikke være der mere. Balancen vil dermed være forrykket.

Våbenkapløb
En ændret magtbalance kan føre til oprustning, og frygten går på, at det i den sidste ende vil medføre et våbenkapløb i Asien.
Kina har i de seneste år gennemført en militær modernisering, der især har fokuseret på forsvaret af kystområdet. Kina har sat fokus på modernisering af flåde og luftvåben og har bl.a. været på indkøb i Rusland og Israel.
Men en anerkendt ekspert på området, David Shambaugh, der er professor ved George Washington Universitetet, peger på, at indkøbene langt fra har bragt Kina militært på højde med Japan eller Vesten.
I tidsskriftet The China Journal beskriver han Kinas konventionelle styrker som "stærkt forældede", fordi de svarer til det niveau, som Europa havde i begyndelsen af 1980'erne. Det samme gælder for flåde og luftvåben.
Til gengæld har Kina satset hårdt på og gjort store fremskridt med at udvikle ballistiske missiler, især de langtrækkende.
Udsigten til at USA går videre med raketforsvarsplanerne, kan give Kina en god undskyldning for at gå langt videre i den retning, og ifølge avisen International Herald Tribune arbejder Kina bl.a. på at udvikle teknologien til at forøge antallet af atomsprænghoveder, hvilket kan være et af midlerne til at trænge igennem et fremtidigt raketforsvar.
Hvis Kina på den måde vælger at udbygge sine atomvåben, vil det ikke alene bekymre USA, men nok så vigtigt blive opfattet som en trussel i resten af Asien, hvor to nye atommagter, Indien og Pakistan, har meldt sig på banen - Indien med den udtrykkelige begrundelse, at det skyldtes truslen fra Kina.
Kinas anden store rival i området, Japan, har i kraft af sin pacifistiske forfatning hidtil afstået fra atomvåben, men kan som den eneste asiatiske stormagt uden atomvåben blive fristet til det, hvis et alvorligt kapløb sætter ind.

Japan i bevægelse
Men i første omgang går den kinesiske nervøsitet dog ikke så meget på det raketforsvar, der skal beskytte selve USA, men i langt højere grad et andet system, kaldet TMD (Theater Missile Defense), som ligger på tegnebrættet sideløbende med NMD, og som har til formål at beskytte amerikanske styrker i området. Sammen med NMD vil det så at sige yde en total beskyttelse af
USA, ude som hjemme.
I forhold til TMD går den kinesiske bekymring dels på, om Japan som USA's allierede i Østasien vil komme ind under systemet.
Japan har foreløbig besluttet at gå ind i projektet for sammen med USA at forske i TMD-systemet. Beslutningen blev karakteristisk nok taget kun få uger efter, at Nordkorea i august 1998 affyrede et Taepodong-missil henover Japan, der chokeret måtte erkende, at landet intet forsvar har mod raketangreb fra det uberegnelige regime i Nordkorea.
Men set fra Kina - og andre asiatiske lande, der led under japansk besættelse under Anden Verdenskrig - sker det samtidig med, at Japan i stigende grad synes at overveje, om landet skal indtage en større militær rolle i Østasien. I maj sidste år vedtog det japanske parlament nye retningslinjer for sikkerhedspagten med USA. Ændringerne giver Japan en større og mere aktiv rolle i det militære samarbejde.

Forfatningen
Men størst bekymring vækker det nok, at det japanske parlament netop har nedsat en kommission, der skal indlede arbejdet med at ændre forfatningen. Selvom arbejdet er langsigtet og først ventes at udmønte sig i en rapport om fem år, er det alligevel et opsigtsvækkende skridt.
Den japanske forfatning er et resultat af det japanske nederlag i Anden Verdenskrig, og i den frasiger Japan sig i al fremtid muligheden for at bruge militær magt.
"Det er stærkt bekymrende for nabolandene, fordi mange japanere stadig ikke mener, at Japan gjorde noget forkert under krigen, men ser sig selv som ofre for atombomberne," siger Xiong Zhiyong, professor ved Kinas udenrigspolitiske institut i Beijing.
Xiong peger på, at Kina netop af den grund stiltiende har accepteret det store opbud af amerikanske styrker i Japan, og han giver samtidig udtryk for den udbredte holdning, at Japan først bør ændre forfatningen, når landets ledere har erkendt og angret Japans rolle under krigen, sådan som Tyskland forlængst har gjort det.

Taiwan med?
Men selvom udviklingen i Japan er bekymrende, er det nok så vigtigt for Kina, om Taiwan bliver indbefattet i det amerikanske raketforsvar.
Kina betragter Taiwan som en oprørsk provins, der før eller siden skal ind under et samlet Kina, og ledelsen i Beijing har hele tiden forbeholdt sig muligheden for at fremme Taiwans genforening med moderlandet med militære midler.
"Hvis Taiwan kommer ind under TMD, vil de våben, som Kina har i forhold til Taiwan, missiler og ubåde, være neutraliserede, og Kina kan intet gøre, hvis Taiwan skulle erklære selvstændighed," siger Kjeld Erik Brødsgaard og betegner det som "alvorligt for Kina", hvis USA beslutter at lukke Taiwan ind under raketforsvaret.
"Kina vil se det som en uvenlig handling og internt i Kina vil det blive set som en aggression og indblanding i Kinas interne anliggender," siger han.
Kina ser i det hele taget de amerikanske planer som endnu et bevis på USA's bestræbelser på at opnå verdensherredømme, og især TMD-planerne vil ramme hårdt, hvis både Japan og Taiwan kommer med: "Man ser det som endnu et forsøg på at inddæmme Kina, og det vil såre den kinesiske selvfølelse som nation," siger Kjeld Erik Brødsgaard, der opholdt sig i Beijing, da NATO i maj sidste år - bevidst eller ved en fejltagelse - bombede den kinesiske ambassade i Beograd under Kosovo-krigen.
Det medførte voldsomme, nationalistiske demonstrationer mod især amerikansk ejendom i Kina, og kineserne var stærkt rystede over den amerikanske magtdemonstration i Beograd.
"Hvis Taiwan kommer ind under USA's raketforsvar, vil det såre den samme form for selvfølelse," mener Kjeld Erik Brødsgaard.
Han peger dog på, at Kina indtil nu har været tilbageholdende i forhold til det kommende præsidentvalg i Taiwan i næste måned og i stedet har været særdeles aktiv på det diplomatiske plan, måske i et forsøg på at forhindre, at USA bliver skubbet mere i retning af Taiwan.
"Det er jo et åbent spørgsmål, om raketforsvaret vil virke eller kun vil få symbolsk betydning? Spørgsmålet er, om USA ikke beskytter sine interesser bedre med diplomatiske midler."

*Dette er den niende artikel i en serie om USA's raketforsvarsplaner. De forrige blev bragt den 5.-6., 7., 8., 10., 12.-13., 15., 17. og 18. februar. Serien fortsætter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu