Læsetid: 6 min.

Libanon betaler for Baraks kvaler

11. februar 2000

Den israelske ministerpræsident har desperat brug for en politisk sejr, som kan aflede opmærksomheden fra hans indenrigspolitiske vanskeligheder. Derfor spiller Barak med musklerne i Libanon

TEL AVIV - "Vi er blevet udnyttet af både Hizbollah og vores egen regering. Som bedre prøvekaniner har vi siddet over tre døgn i beskyttelsesrum til ingen verdens nytte. Det hele drejer sig om, at Ehud Barak skulle spille med musklerne!"
Sådan udtrykker Manny Greifman sig. Han er direktør for kibbutzhotellet i Kfar Giladi, som ligger i det nordlige Israel, mindre end to kilometer fra den mest urolige del af grænsen til Libanon.
Manny Greifman er vred over de sidste dages israelske bombeangreb og siger, at de fleste på egnen deler hans opfattelse.
"Ikke blot har hotellet lidt forretningsmæssig skade, som det vil tage måneder at genopbygge - værre er det, at dette ikke har bragt os et eneste skridt videre i fredsprocessen," siger Manny Greifman videre til Information.

Besked til Syrien
Mens befolkningen i det nordlige Israel i går kom ud af beskyttelsesrummene for at vende tilbage til dagligdagen, fortsatte flyangrebene på Libanon. Efter bombningen af tre kraftværker, som natten til tirsdag henlagde store dele af Libanon uden elforsyning, fortsatte israelske fly angrebene mod den islamiske Hizbollah milits' stillinger. 40 civile libanesere er kommet til skade siden kamphandlingerne greb om sig den 25. januar. I går fortsatte flyangrebene, men vurderes at være taget af i omfang.
Hizbollahs tilstedeværelse i Libanon er af gammel dato. Militsen opstod i forbindelse med Israels invasion af landet i 1982. Efter tilbagetrækningen et par år senere fortsatte Hizbollahs jævnlige angreb på Israels militære tilstedeværelse i den såkaldte sikkerhedszone, en stribe land langs grænsen - omkring 10 procent af Libanons samlede areal.

Vredens Druer
Den officielle grund til dette var at beskytte Nordisraels befolkning mod Hizbollahs angreb med katusja-raketter. Sikkerhedszonen har imidlertid heller ikke kunnet forhindre dette, og med mellemrum har Israel foretaget militære aktioner i lighed med den igangværende.
I 1996 iværksatte man den såkaldte operation Vredens Druer, som kostede flere end hundrede libanesiske civilister livet.
"Hvis Hizbollah skyder katusjaer mod Israel, kommer Libanons jord til at brænde," sagde den israelske udenrigsminister David Levy onsdag, og understregede med dette Baraks hensigt med optrapningen af konflikten, nemlig at minde Syrien om at holde Hizbollah i kort snor.
Man beskylder Syrien for at have mobiliseret Hizbollah for at forhindre, at Israel trækker sig ud af Libanon uden om en fredsaftale, som Damaskus håber kan skaffe Golanhøjderne tilbage.
De israelsk-syriske forhandlinger brød sammen for en måned siden, da Israel nægtede på forhånd at acceptere princippet om en tilbagetrækning fra Golan til våbenhvilelinjen, som var gældende indtil 4. juni 1967. Ehud Barak har lovet at trække israelske styrker ud af Libanon senest i juli i år - med eller uden Syrien.

Afskrækkelse
Hizbollah har i denne runde af konflikten ikke angrebet selve Israel. Men militsens missilangreb på israelsk militær i Libanon, som på en uge kostede seks soldater livet, er Baraks ydre anledning til at reagere.
"Israels militære doktrin bygger stadig på afskrækkelse," forklarer Joel Peters fra det israelske Ben Gurion Universitet til Information. "Barak ønsker helt tydeligt at demonstrere Israels styrke, og i den forbindelse er Hizbollah mindre væsentlig. Budskabet gælder Syrien, som kontrollerer både Hizbollah og til en vis grad Libanon."
"Situationen er utroligt vanskelig," siger Monika Pollack, international sekretær for venstrefløjspartiet Meretz, som sidder med i Baraks regeringskoalition. Partiets undervisningsminister Yossi Sarid stemte imod israelsk militær indgriben i Libanon, men fandt sig i mindretal i regeringens særlige sikkerhedskabinet.
"Barak reagerede på en uacceptabel situation ved at bruge militær magt. Der måtte ske noget, men i Meretz ville vi have foretrukket en øjeblikkelig israelsk tilbagetrækning fra Libanon. Under de givne omstændigheder kan vi dog godt retfærdiggøre bombningen af kraftværkerne, selvom det var en overtrædelse af aftalen fra 1996," siger Pollack videre.
Hun foretrækker også bombningen af kraftværkerne frem for direkte angreb på Hizbollahs stillinger:
"De ligger i libanesiske landsbyer, hvilket iøvrigt også er en overtrædelse af aftalen, og angreb på disse var også kommet til at gå voldsommere ud over civilbefolkningen."
Barak har ikke fuld folkelig støtte til sin nye Libanon-politik, men oppositionen interesserer sig i højere grad for, hvordan Israel kan trække sig ud af det libanesiske kviksand end for de militære operationers moralske aspekter.
"Det bedste vil være en unilateral tilbagetrækning, hvorefter FN-styrker kan blive posteret i Sydlibanon. Erfaringen har jo vist, at sikkerhedszonen ikke kan forhindre katusja-angreb på Israel, så hvorfor skal vi blive der helt til juli?" slutter Monika Pollack.

Barak presset
Ehud Barak ligger under for et voksende pres om at komme ud af Libanon, men søger ifølge analytikere at undgå at dette kommer til at ligne et nederlag.
"Barak blev valgt som Mr. Security," siger Joel Peters. "Han er ikke ude på en militær sejr i Libanon, men ønsker at redde politisk troværdighed. Han har desperat brug for en politisk sejr, som kan aflede opmærksomheden fra hans indenrigspolitiske vanskeligheder.
En fremtrædende israelsk lederskribent har kaldt sidste måned for 'Baraks sorte januar'. Ligesom palæstinenserne havde deres sorte september, da de blev forvist fra Jordan i 1970, peges der på, at årets første måned var tidspunktet, hvor det hele kørte fast for Barak. Fredsforhandlingerne med Syrien frøs til, og trods forsøg på at holde samtalerne med palæstinenserne kørende faldt også de fra hinanden.

Regeringen vakler
Regeringen knager i fugerne på grund af store politiske forskelle ministrene imellem, og ikke mindst fordi fagministrene klager over, at Barak nægter at slippe kontrollen med alt.
Undervisningsminister Yossi Sarid truede i forbindelse med en lærerstrejke, som lammede landets skolevæsen i 11 dage i januar, med at forlade posten, fordi han manglede frie hænder i forhandlingerne med lærernes organisation.
Vedholdende rygter siger, at ministrene Shlomo Ben Ami og Haim Ramon i protest mod Baraks dominans går med tanker om at danne deres egen politiske fraktion, selv om de begge hører til ministerpræsidentens nærmeste politiske allierede og ofte lader sig bruge som dennes talerør.
Baraks håndtering af Israels fattigdoms- og arbejdsløshedsproblemer har også mødt megen kritik gennem den seneste tid. Og frem for alt har en rapport fra rigsrevisionen, som afslørede omfattende brug af ulovlige midler i valgkampen sidste forår, rettet et voldsomt slag mod befolkningens tillid til Barak.

Clint Eastwood
"Libaneserne er blevet ofre for noget, som slet ikke har med dem at gøre," siger Joel Peters. "Barak bruger den militære afskrækkelse lidt som en Clint Eastwood, når han siger 'don't even think about it!' Det er højt spil, som antyder Baraks pressede situation."
I kampenes kølvand er analytikere begyndt at spørge sig selv, om Baraks militære doktrin er virksom. En skole hævder, at truslen om israelsk militær indgriben i lang tid vil være nok til at sikre ro og stabilitet i Libanon - man henviser til, at dette først kan lade sig gøre i dag, hvor Libanon har en regering med magt, som den har agt. Andre siger, at den part med den højeste smertetærskel vil tabe i det lange løb, og det er Israel.
"Det er svært at vide, hvad der foregår inde i hovedet på disse militærfolk. De har somme tider en underlig opfattelse af, hvad der er virkelighed og ej," siger Joel Peters om eks-generalstabschef Barak.

FAKTA
Overenskomsten fra 1996
Efter Israels militære operation under navnet Vredens Druer, som daværende ministerpræsident Shimon Peres iværksatte i april 1996, fik USA både Israel og Hizbollah til at acceptere en overenskomst til begrænsning af kamphandlingernes omfang. Begge parter forpligtede sig til at undlade at rette angreb mod civile mål, ligesom disse skulle afholde sig fra at bruge civil bebyggelse som udgangspunkt for angreb.
Til overvågning af aftalen nedsattes en komité, hvor Israel, Libanon, Syrien, USA og Frankrig har sæde. I sine tre år som ministerpræsident frem til maj sidste år suspenderede Benjamin Netanyahu Israels deltagelse i komiteen. Da Ehud Barak efter sin tiltræden som ministerpræsident genoptog landets komitedeltagelse, blev han mødt med kritik fra højreoppositionen.
Når komiteen i dag holder hasteindkaldt møde i FN-hovedkvarteret i Nakura, en libanesisk landsby i Israels selverklærede sikkerhedszone, vil Israel klage over Hizbollahs angreb, som i de igangværende kamphandlinger har kostet 6 soldater livet, idet man hævder, at disse blev rettet fra stillinger i civile landsbyer. Der vil også blive rettet anklager mod Israel for tirsdagens bombeangreb på tre libanesiske kraftværker, som er civile mål.faf

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her