Læsetid: 7 min.

Løst krudt i spanske medier

7. februar 2000

Stærke mediemoguler forsøger at præge den spanske valgkamp frem til parlamentsvalget den 12. marts. Men det er ikke sikkert, af den med det største mediebatteri vinder, siger professor Ramón Cotarelo

PALMA - Beskyldningerne fyger igennem luften. "Manipulation", "censur", "brutal interventionisme". De politiske fronter er trukket skarpt op i den spanske medieverden her kun fem uger før det spanske parlamentsvalg den 12. marts.
Forleden kom Junta Electoral Central - det organ, der fører tilsyn med de offentlige og private tv-stationers dækning af valgkampen - med en skarp reprimande til det private Tele 5.
Kun to dage efter, at den konservative ministerpræsident José Maria Aznar havde udskrevet valg, optrådte han i et langt interview i Tele 5. Socialispartiet klagede, fordi de mente, at dets egen spidskandidat Joaquin Almunia dermed diskrimineres. Det centrale valgråd gav socialisterne medhold: Tele 5 har handlet i strid med reglerne. For ingen kandidat må interviewes, med mindre det forannonceres mindst fem dage for inden.
Tele 5's informationsdirektør Luis Fernandez var rasende over valgrådets stramme fortolkning af reglerne:
"Det er det rene vanvid, for den forveksler valgpropaganda med information, og det er imod ytringsfriheden. Det en brutal interventionisme," sagde han. Og han fik straks opbakning af den anden store private tv-station Antena 3.
Almunia har siden fået 'oprejsning' og blev interviewet i Tele 5 i onsdags i bedste sendetid.

Magten i kulisserne
Sagen om Tele 5's interview er ikke den eneste, der har bragt nerverne i kog. Partierne vogter skarpt på hinanden, fordi de ved, at slaget om medierne spiller en central rolle i valgkampen.
Lidt på afstand af det hele sidder den 56-årige Ramón Cotarelo og betragter politikernes hanekamp i medierne. Han er professor i statskundskab på Complutense universitetet i Madrid, og han har skrevet en stribe bøger om magten i Spanien, bl.a. bogen Ordena y mando i 1998.
Han mener, at det er vigtigere at diskutere den voksende koncentration af magten i de spanske medier, end at bruger kræfter på at diskutere et interview i Tele 5, "som jeg selv så, og det var meget professionelt og ordentligt."
Cotarelo siger, at de to vigtigste mænd i mediernes diskrete magtspil er Jesus Polanco og Juan Villalonga.
Polanco er nær ven af Spaniens tidligere socialistiske ministerpræsident Felipe Gonzales og er præsident for mediekoncernen Prisa, der bl.a. ejer avisen El Pais.
Villalonga er nær ven af den konservative ministerpræsident José Maria Aznar og er koncernchef i medie- og telekommunikationsselskabet, Telefónica, der bl.a. sidder på 48 procent af aktierne i det private tv Antena 3.
- Hvem vinder valget - Polanco eller Villalonga?
"Det gør Polanco. Villalongas ven José Maria Aznar vil tabe valget, også selv om Aznar får støtte fra et mediemæssigt magtapparat be-stående af Antena 3, det offentlige RadioTelevision Española (RTVE), radiokæden Onda Cero, og aviserne ABC, La Razon og El Mundo."
"Aznar har haft økonomisk succes, men hans politiske projekt skaber ingen illusioner. Aznars mediemæssige batteri er ikke i stand til at sælge projektet, selv om de har de bedste kort på hånden. Det har da sin charme," siger Cotarelo og ler i telefonen.
Grænser for midlerne
Ramón Cotarelo mener dog, at der også er grænser for, hvor langt de to mediemoguler vil gå for at dirigere valgkampen.
Deres medievirksomheder vil nok forfordele deres nære politiske venner, men de ikke vil genere modstanderen så meget, at deres virksomhed vil få problemer, hvis modstanderen skulle gå hen og vinde valget.
"Jesus Polanco og Juan Villalonga er samme type. Ingen af dem bevæges i sidste ende af politiske motiver. De er begge forretningsfolk, og de har sågar aftalt med hinanden, at deres digitale tv-selskaber deler fodboldkampene mellem sig indtil 2009. Selv om de begge har nære venskaber med politikere, så er de - når alt kommer til alt - ikke som Humphrey Bogart, der ofrer forretningen for venskabets skyld."

Manipulation
I de seneste uger har socialistpartiet og avisen El Pais forsøgt at lægge pres på det offentlige radio og tv, RTVE, og klaget over, at public service institutionen forfordeler den konservative regering og dens ministre i sine nyhedsudsendelser.
- Er der hold i beskyldningen?
"Ja. Og det skete også, da socialisterne havde regeringen. Aznar lovede dengang, at når han fik magten, så ville det ikke ske. Men det er blevet meget værre."
"Der er censur, og RTVE manipulerer. På el dia de los reyes valgte TVE blot at vise en sekvens, hvor José Maria Aznar trykker kong Juan Carlos i hånden, men jeg så den direkte sending på den private tv-station Tele 5, og der så man også, at kongen omfavnede Felipe Gonzales. Det var en hjertelig omfavnelse. Det er et billede, der gør indtryk. Det viser, at kongens forhold til Felipe er meget bedre, end det er til Aznar, der har forsøgt at spænde kongen for sine politiske eskapader, som da han nægtede kongen at tage til Cuba på officielt statsbesøg hos Fidel Castro. Men billedet af Felipe, der omfavnes af kongen var klippet væk af TVE."
"Det var det samme, da TVE fornylig bortcensurerede en passage i et interview med den portugisiske ministerpræsident António Guterres, hvor han roste Felipe Gonzales," siger Cotarelo.
Han henviser til et interview fra den 16. januar, hvor interviewet med Guterres sluttede abrupt, midt i en sætning. Sætningen, der forsvandt var Guterres' ord om, at han ønskede, at det portugiske formandsskab for Den Europæiske Union ville blive lige så vellykket, som da Spanien under Felipe Gonzales havde EU's formandsskab.
RTVE's generaldirektør Pio Cabanillas har benægtet, at der "var tale om censur". Klipningen var ifølge ham "en teknisk fejl".
Den 41-årige Cabanillas kan ikke beskyldes for at være en af Aznars partipolitiske delfiner, understreger Cotarelo. Han har en professionel tilgang. Han har en fortid som advokat for mediemogulen Rupert Murdochs Sky Television og i en årrække var han generaldirektør for Prisa, Jesus Polancos medieselskab. Cabanillas har selv defineret sin rolle således:
"Jeg tror på et offentligt radio og tv og på dets nødvendighed i et demokratisk samfund."
Ramón Cotarelo letter på hatten og erkender åbent, at "Cabanillas er en god og tolerant mand med et liberalt sindelag."
I næste uge fremlægger Cabanillas en plan for RTVE's valgdækning, og der er grænser for, hvor partisk han kan tillade sig at være. Det centrale valgråd kan til enhver tid skride ind og kræve, at alle partier får en fair behandling
Pamflet-presse
Det er sværere at kontrollere den skrevne presse. Lige som El Pais alle dage har stået socialisterne nær, så er der en bred front af aviser, som vil støtte Aznar i valgkampen. Og nogle er mere partiske end andre, mener Cotarelo.
"Aviser som ABC og La Razon vil jeg kalde officielle bulletiner for Moncloa (præsidentpaladset, red.). ABC ledes af broderen til en af Aznars nærmeste rådgivere. Og La Razon dirigeres af Luis Maria Anson, der tidligere har været direktør for ABC. De laver tit politiske kommentarer i deres forsiderubrikker. De ligner rene pamfletter," siger han.
"El Mundo er mere moderne som avis, mere levende og har en anden karakter. Bladets chefredaktør Pedro J. Ramirez er mere intelligent og sofistikeret end de andre. Han giver indtryk af, at hans sag er mere raffineret. Men han er venner med José Maria Aznar og Juan Villalonga. Han ringer til Villalonga, hvis der er noget, som han synes skal ændres i Antena 3. Og han øver stor indflydelse på Aznar - også selv om Aznar ikke altid lytter. I sommers opfordrede han Aznar til at udskrive valg, og hvis Aznar havde lyttet, så havde han vundet stort. Nu valgte han i stedet - fordi han lytter for meget til sin kone Ana Botella - at køre hele regeringsperioden ud. Det var meget uklogt. Han kan ikke holde til fire måneders valgkamp, og jeg tror, at han taber den 12. marts."
"Pedro J. Ramirez er en af højrefløjens centrale strateger, og han er besat af sit opgør med 'felipismen'. Han sætter lighedstegn mellem Jesus Polanco, Felipe Gonzales og Prisa. Han skrev engang, at en avis fornemste opgave er at være i opposition til al magt, men det holdt kun indtil, at Aznar overtog regeringsmagten. I dag er El Mundo en 'aznariansk avis'."
- Er det aviserne eller fjernsynet, der har størst magt af medieinstitutionerne i det spanske samfund?
"Det er stadig aviserne. Fjernsynet laver intet, som ikke allerede har stået i aviserne, og deres nyheder er baseret på avisernes forsider. Det er aviserne, som fortsat er herrer i medieverdenen, og det er dem, der graver sager op og sætter dagsordenen," siger Ramón Cotarelo.

Fakta - Aviser - på gaden og på nettet
*El Pais er Spaniens største avis med 450.000 solgte eksemplarer om dagen. 4,6 procent af befolkningen læser den. El Pais' netavis er besøgt af 19,2 mio. gange i 1999.
*El Mundo er anden størst med næsten 400.000 eksemplarer. El Mundos netavis er besøgt 19,1 mio. gange.
*ABC er tredie største avis og sælger ca. 320.000 aviser. ABC's netavis er besøgt 4,9 mio. gange.
Sportsavisen Marca, der er den tredje mest læste netavis, er udeladtKilde: OJD

Fakta - Radio og tv
Radio:
*Cadena Ser er Spaniens største med 11 procent af lytterne.
*Cope er nummer to med 8,3 procent af lytterne.
*Radio Nacional de España har 4,9 procent.
*Onda Cero høres af 4,7 procent af lytterne.

Tv-stationer (akkumulerede seertal):
*TVE1 har de højeste seertal: 47,3 procent af befolkningen zapper forbi hver dag.
*Antena 3 ses af 39,7 procent af befolkningen.
*Tele5 ses af 38,1 af befolkningen.
*Det katalanske TV3 ses af 7,9 procent af den spanske befolkning.
Kilde: AIMC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her