Læsetid: 6 min.

'Vi må skille det kulturelle fra det politiske'

21. februar 2000

Forsøget på at revitalisere danskheden svækker samfundets sammenhængskraft

Mandagssamtale
Det er højst problematisk at lede efter samfundets bærende værdier i den danske kultur, mener Ove Korsgaard, lektor på Forskningscenter for Voksenuddannelse på Danmarks Lærerhøjskole:
"I dag har vi andre kulturer og religioner end den kristne inden for samfundets rammer. Hvis vi koncentrerer os om at finde værdier, der kan danne grundlaget for samfundet i den danske kultur, skal tyrkerne tilsvarende koncentrere sig om værdierne i det tyrkiske, pakistanerne om det pakistanske og så videre."
"Det skaber et samfund af kulturelle øer, hvilket er et stort problem, fordi et samfund ikke kan fungere uden, at en betragtelig del af samfundets medlemmer betragter sig som medborgere og tager et ansvar for samfundets sammenhængskraft."
"Derfor vil jeg slå et slag for, at vi får et andet begreb i centrum end kultur og danskhed, nemlig det at være borger i et samfund og betragte sig selv som medborger. Danskhed og dansk kultur rummer jo ikke uden videre forestillingen om borgerskab og medborgerskab. Alle kan og bør være medborgere uanset kulturel baggrund og religion."
- Ser du tegn på, at begrebet om og rollen som medborger bliver svækket?
"Borger- og medborgerbegrebet er blevet svækket i takt med, at vi har bevæget os over i et samfund, hvor vi betragtes og behandles som kunder, klienter og brugere - mindre og mindre som borgere. Og forsøget på at revitalisere danskheden bidrager ikke til at styrke medborgerrollen."
- Hvorfor ikke det - at tage aktivt del i samfundet er vel en væsentlig del af dansk identitet?
"Jo, men den danskhed, som historisk set har været en styrke, er blevet en hæmsko. Interessen for at styrke dansk kultur og finde værdierne i det danske refererer tilbage til det forrige århundredes nationale form for danskhed, som for alvor slog igennem efter 1864. Det år gik vi endeligt fra at være en multietnisk og -sproglig stat til at være en nationalstat med en etnisk befolkningsgruppe. "
"Vi tolker vores historie gennem 1864 som et nåleøje, og opfatter enhedskulturen som dansk kultur - og fører det perspektiv tilbage før 1864 til Gorm og Thyra. Det er såmænd ikke specielt for Danmark, men en fælles europæisk proces - i den nationalromantiske periode blev det en helt besættelse at finde sin egenart, det særlige, det specielle."
"At vi i 1864 bliver næsten et ideal af nationalstat - hvor stat, sprog, kultur og folk er sammenhængende - havde nogle kolossale fordele i det forrige århundrede. Det var med til at udvikle Danmark til et godt samfund gennem landboreformerne, andelsbevægelsen, arbejderbevægelsen og velfærdssamfundet. Det er en glorværdig historie, men det er et problem, hvis man tror, at historien kan gentage sig. At man kan revitalisere den samme form for danskhed. Den enestående succes vi havde efter 1864, begynder at give os problemer."
- Hvorfor?
"Betingelserne for Danmark er helt anderledes end i 1864. Den form for kulturel tænkning, som blev udviklet i det forrige århundrede, har svært ved at håndtere vores snart 30-årige medlemskab af det europæiske fællesskab, og at vi i de samme årtier har fået borgere til landet med en anden kulturel baggrund."
"Hvis vi hele tiden betoner de kulturelle forskelle og den kulurelle egenart får man et samfund af øer i stedet for et samfund, hvor man har fælles opgaver."
- For to år siden ville jeg ikke have forestillet mig, at nogle i fuld alvor ville sige, man ikke må servere halal-slagtet kød i børnehaver, men skal servere dansk mad. Siger du, at med betoningen af det kulturelle bliver det lige så vigtigt, om man spiser grisekød og kan synge et barn er født i Bethlehem, som at man er en god demokrat?
"De eksempler, du nævner, viser, hvad der sker, når man begynder at politisere det kulturelle. Så er der grund til at råbe vagt i gevær. Vi må se at få skilt det kulturelle fra det politisk-demokratiske i højere grad end vi har tradition for - sådan at det bliver folks helt egen sag, om de spiser kød eller ej. Det vedrører ikke vores roller som medborgere. "
- Vi skal kort sagt vænne os til, at man kan være en god dansk demokrat, der spiser halal-slagtet kød og går med tørklæde?
"Selvfølgelig. Vi skal have flyttet fokus fra ... hvordan skal jeg sige det ... fra fødestedskriteriet til virkestedskriteriet. Her kan vi lære noget af de reformivrige godsejere i slutningen af 1700-tallet. De var ikke nationalister, men i høj grad patrioter. Om man talte tysk eller dansk var for dem af underordnet betydning i forhold til, om man virkede til gavn for samfundet."
"Sådan bør man også se på mennesker i vores samfund i dag: Er man med til at løse opgaver for samfundet, skal det værdsættes. En tyrker, der virker godt i samfundet og opfatter sig som medlem af et dansk demokrati - jamen, han udfylder jo sin medborgerrolle på fortrinlig vis uanset om hans kone går med tørklæde eller ej."

Uhensigtsmæssig kultur
- Du sætter næsten vandtætte skotter mellem det kulturelle og politiske?
"Det er der selvfølgelig ikke. Pointen er, at medborgerrollen skal have førsteprioritet - en kultur skal hjælpe med til at løse problemerne, og hvis dele af ens kultur er blevet uhensigtsmæssig, så må man skifte den ud hen ad vejen."
- Nogle steder kommer kulturen og medborgerskabet i karambolage - for eksempel når et muslimsk forældrepar skal ned på kirkekontoret og melde, at man har fået et barn?
"Vores forvaltningssystem er jo vokset op i en enhedskulturel periode og fungerer ikke altid så hensigtsmæssig i en multikulturel sammenhæng. Det er klart, at noget må ændres, og det er lige så klart, at det ikke kan ske fra dag til anden. På de følsomme områder, bliver man nødt til at finde procedurer og systemer, der er neutrale i forhold til religion."
"Det er en svær proces at bevæge sig fra en enhedskultur til en multikultur. Man skal lade være med at lade som om, det er let. Men denne besættelse af det kulturelle må simpelthen afdramatiseres. Hvis politiseringen af det kulturelle fortsætter bliver det virkelig til skade for landet."
- Hvordan det?
"Velfærdsamfundet vil få sværere vilkår. Nogle tror, vi kan redde vores velfærdssystem ved at revitalisere en bestemt form for danskhed. Men tværtimod tror jeg, det indebærer en stor risiko for det danske samfund, hvis ikke vi accepterer, at vi skal være danskere på en anden måde i et multikulturelt samfund."

En demokratisk kamp
"Hvis medborgerrollen smuldrer, så smuldrer samfundet. Fordi borgerrollen er grundlaget for samfundet - ikke kulturen. Men det er selvfølgelig herligt, hvis kulturen bakker borgerrollen op."
"Derudover kan vi meget nemt risikere, at nogle af de bedst begavede og nogle af de bedste virksomheder simpelthen ikke finde det attraktivt at virke her. De vil søge steder hen, hvor man er i stand til at drage fordele af mangfoldigheden."
- Det er altså snarere en demokratisk kamp end en kulturkamp?
"Hall Koch formulerede disse ting meget tydeligt under og efter krigen. Han advarede - og i den forstand er han utrolig aktuel - netop mod dyrkningen af danskhedens dybe kulturelle rødder, og sagde, at kampen ikke stod mellem kulturer, men mellem totalitære tænkemåder og demokrati."
"Opfattelsen af det nationale har fra slutningen af 1700-tallet delt sig i en fransk og tysk udgave - meget groft skitseret. I den franske opfattelse er nationen lig med demos, det vil sige borgere, der er deres egne lovgivere. Det er den politiske opfattelse af nationen som værn af demokratiet. Overfor den kom så den tyske opfattelse af, at nationen først og fremmest skulle værne om kulturen og sproget."
"Disse to opfattelser har spillet sammmen og mod hinanden i de sidste 200 år af Europas historie. Og det er tankevækkende, at totalitære systemer har det med at gøre kultur til det altafgørende."
"Man kan sige, at det, der er sket i de senere år er, at den 'tyske' - husk gåseøjnene! - nationsopfattelse vinder frem på bekostning af det andet synspunkt, som Hall Koch slog til lyd for: Nemlig, at man uanset kultur kan være borger i et demokrati."

De tidligere artikler i serien blev bragt den 17. og 18. februar. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu