Læsetid: 4 min.

En mand uden egenskaber

14. februar 2000

Lokalkoloritten er fremtrædende i Dag Solstads nye bog, der har det eksistentielle vendepunkt som tema

Ekstremrealisme
"Singer er, når denne bok begynner, 34 år og står i ferd med å flytte til Notodden for å begynne en ny fase i sitt liv."
Således står der et par sider inde i Dag Solstads roman, der nylig er udkommet i Norge. T. Singer hedder den, uden at fornavnet på den altdominerende hovedperson nogetsteds røbes. Han ledsages til stadighed af den skrivende forfatter, der også kommenterer nogle tilsyneladende uoverensstemmelser i fremlæggelsen af Singers egne, mislykkede forfatterdrømme: om de var hans egentlige bestemmelse eller bare lejlighedsvise luftkasteller. Men vi overtales til blot at lade uoverensstemmelserne stå. Der er så meget, der ikke stemmer i Singers liv, viser det sig, idet vi med en sjov dobbelt fortællersynsvinkel er meget tæt på ham.
Egentlig nåede Singer ikke ud over en enkelt indledende sætning af fiktion: "En vakker dag sto han øye til øye med et minneverdig syn." Den udsættes for en uendelig refleksion og variation i Solstads egen dialektisk gentagende stil, der styrer hele romanen og gør Singers nærmest indholdsløse tilværelse dramatisk på det semantiske plan.
I alle Dag Solstads romaner er der tale om eksistentielle vendepunkter og behov for engagementer hos mennesker i tomhed eller krise, enten det er politisk vækkelse som i hans 1970'er-romaner eller vilkårlige beslutninger i den seneste række: hos kæmneren i Ellevte roman, lektoren i Genanse og verdighet, professoren i Professor Andersens natt. Og nu Singer, der i 30-års alderen opgiver sit formålsløse liv som ung mand, læser til bibliotekar i tre år og får ansættelse i Notodden. Det er i 1980'ernes begyndelse, da Norsk Hydro netop nedlægger sin virksomhed dér.
Solstad spenderer et stykke industrihistorie og en topografisk detaljeret togrejse til Telemarken, "vugget ind i en stemning af indlandskhed".

Lokalkolorit
Lokalkoloritten er overalt fremtrædende i denne ejendommeligt lysende ekstremrealisme som baggrund for den usynlige mand, der her skaber et intetsigende livsmønster af egne ritualer og rytmer, går betemte ture og støver bøger af i bibliotekets labyrinter.
Selv om han er ligegyldig med enhver objektiv tilknytning til noget uden for ham selv, som det hedder, sker det, at han forelsker sig og gifter sig med en enlig mor, der så efter nogle år en skønne dag bliver dræbt ved en bilulykke, vistnok på gale veje.
"Singer hadde fra det øyeblikk han hadde mottat dødsbudskapet handlet automatisk i henhold til den store sorg han var blitt bærer av."
Det, han egentlig er bærer af, er en bestemt mennneskelig kode af formelle fraser og konventionelle følelser.
Skønt steddatteren har familie nok i byen til at tage sig af hendes opdragelse, insisterer han på sit ansvar og flytter efter sine år i Notodden tilbage til Oslo, til de støvede bøger i Deichmanske biblioteks arkivkælder, hvor han har fået et job. Metaforisk, kalder forfatteren det. Hans indholdsløse samliv med denne Isabella, indtil hun er færdig med gymnasiet, optager resten af romanen, der uden opdeling i kapitler i en stadig refleksionsstrøm slutter åbent med Singer tomt stirrende i lænestolen. Alle forbindelser er afskåret, hans barndomsven, den eneste, ihærdige menneskelige kontakt, har han afskediget.
Man kan undre sig over, at Singer påtager sig denne forældreforpligtelse, når pigebarnet ikke siger ham noget særligt og aldrig kommer til det.
Han er korrekt, gør alt det, han tror, hun forventer, men distant, uden evne til indføling. Singer er uhyre nærtagende over for andres syn på ham, som han digter sig frem til, og her arbejder hans fantasi utrætteligt ved tanken om, hvad de mon mener, om de sladrer om hans ægteskab og motiver, véd noget, han ikke ved.

Særegen skamfølelse
Manden uden egenskaber, den fremmede, bipersonen, er ikke nogen ukendt skikkelse i moderne litteratur. Solstad finder forskellige mulige forklaringer på sin glædesløse norske figurs væsen, f.eks. allerede i bogens indledende sætning: "Singer led af en særegen form for skamfølelse", en erindring fra drengetiden om at blive grebet i en flov situation. En bagatel, som dog puster ekstra liv i senere skyldbetyngede situationer. Men gådefuld er han, i det der strømmer ud fra det sorte hul i hans eksistens: Det er gådefuldt, siger forfatterjeget, at Singer kan være hovedperson i nogen som helst roman, også i "denne fiktionaliserede beskrivelse" af Singers liv, den eneste beskrivelse, der findes. Men tilføjer han, det er det gådefulde, som er romanens emne.
At han hedder Singer, er vel et drilleri. Han ligner ikke ikke den farverige fortæller, nobelpristageren Isaac B. Singer, og nogen sang er der ikke i ham.
Jeg kommer snarere til at tænke på symaskinen. Den svenske konkretist Åke Hodell skrev - eller udgav som ready made - engang, det var 1965, Bruksanvisning för symaskinen Singer Victoria, kaldte den en roman. En sjælløs, pedantisk, illustreret vejledning. Vores mand T. Singer lever livet efter en formel brugsanvisning, uden glæde, uden længsel. Kun tom mekanik.
Men D. Solstad, han syr stoffet sammen efter alle sin egen kunsts regler.

Tomhed
*Dag Solstad: T. Singer. Roman. 234 s. Indb. 298 Nkr. Forlaget Oktober.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu