Læsetid: 2 min.

'Miljøudspil er for svagt'

15. februar 2000

Miljøorganisationer kritiserer EU's nye miljøudspil. Bl.a. er et kontroversielt forslag om omvendt bevisførelse for forureningssyndere taget ud

I den nye miljø-hvidbog fra EU-Kommissionen lægges der op til, at almindelige borgere og miljøgrupper skal have udvidede muligheder for at slæbe miljøsvin i retten. Men i forhold til tidligere forslag bliver det sværere for borgerne.
"EU-Kommissionens miljøudspil rummer en klar forringelse med hensyn til bevisbyrden i forureningssager," påpeger Michael Minter fra Danmarks Naturfredningsforening.
Foreningen hæfter sig ved, at bevisbyrden i et tidligere udkast fra april 1998 - der blev til, mens Ritt Bjerregaard var miljøkommissær - lå hos industrien.
"I det seneste udspil fra Kommissionen er man gået fra omvendt bevisbyrde til almindelig bevisbyrde, hvor det bliver op til den anklagende part at bevise forurenerens skyld," siger Michael Minter.
Problemet er ifølge Danmarks Naturfredningsforening, at det kan være økonomisk uoverkommeligt for de fleste miljøorganisationer at bevise, at en bestemt virksomhed er skyld i en skade på miljøet. Ligesom det kan kræve et omfattende apparat, at indsamle prøvemateriale, som vil kunne holde i en retssag.
Også miljøgruppen Noah er kritisk over for kravet om, at bevisbyrden ligger hos anklageren.
"Ofte er det virksomheden, som ligger inde med de analyser, der skal bruges til at dokumentere forureningen. Og vil virksomheden ikke udlevere dem, kan det være meget svært at dokumentere virksomhedens skyld i forureningen," siger Arne Lund fra Noah.
Ikke kun bevisbyrden volder miljøorganisationerne problemer. Myndighedernes villighed til at bevilge fri proces vil sætte en grænse for, hvor mange sager der vil blive ført, mener Noah.
"Det kræver fri proces at køre sager af denne type. Kun få enkeltpersoner eller miljøgrupper har midlerne til en langvarig retssag, og de fleste må give op over for en virksomhed med dens faste stab af sagførere", siger Arne Lund fra Noah.

Kompliceret sag
Jørn Jespersen, som er formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, medgiver, at EU-Kommissionens udspil juridisk set er en meget kompliceret sag, og han vil hurtigst muligt sætte sagen på udvalgets dagsorden.
Umiddelbart er Jørn Jespersen mest optaget af Kommissionens oplæg til, at virksomheder, der sviner, ikke alene skal rydde op efter sig, men også må punge ud for at få genskabt den natur, de har ødelagt.
"Målet må være, at virksomhederne tvinges til at tænke sig om en ekstra gang, inden de handler og afveje risikoen for at komme til at beskadige naturen. For mig at se vil den helt store effekt være den forebyggende virkning, forslaget vil kunne få," vurderer Jørn Jespersen.
Samtidig lægger han vægt på det vigtige i, at ikke alene offentlige myndigheder, men også almindelige borgere ifølge EU-udspillet skal kunne lægge sag an mod miljøsyndere.
"I dag er der altid en risiko for, at industrien kan slippe for sagsanlæg ved at drive lobbyvirksomhed over for de kontrollerende myndigheder med henvisning til, at miljøkrav kan koste arbejdspladser," siger Jørn Jespersen.
Folketingsudvalget, interesseorganisationer og borgere har mulighed for at gøre indsigelser mod hvidbogen de næste fire måneder. Herefter tager EU's ministerråd stilling til, hvordan anbefalingerne kan føres ud i livet.
Hvidbogen er blot første skridt i en ny og mere håndfast politik over for forurenende virksomheder. Den følges i juni op af et udspil fra EU's transportkommissær, som særligt retter sig mod transporten af olie og andre forurenende stoffer til søs.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her