Læsetid: 1 min.

De mindst ringe

17. februar 2000

*Poodle Aflys de planlagte besøg hos sexologen og tag i stedet på grinetur i Kanonhallen. Her er hverken potens eller pudler det samme efter Kristján Ingimarssons brag af en performance, der har både dramaturgisk tæft og vanvidsoverskud. Kostumedesigneren Tanja Bovin må desuden indstilles til årets Lår-i-skoene-pris.
Neander i Kanonhallen til 26. feb. Tlf. 35 43 20 21

*Drengene i skyggen Lars Noréns erklærede ærinde er at forfægte, at sociopati kan indhente os alle - givet den rette kombination af omstændigheder. Han udstiller dem, der har udstødt sig selv fra det menneskelige fællesskab: mænd, der er fængslet for alt fra barnemord til nazihandlinger. Instruktøren Kim Bjarke følger Noréns strategi: først intellektet, så følelserne. Chokeffekt og afværgereaktioner skaber spørgsmålet: Hvad skal vi med de detaljer? Mens det overordnede spørgsmål fortsat er: Hvorfor involvere teatret?
Betty Nansen Teatret på Edison, til 11. mar. (4 timer), tlf. 33 21 14 90

*Den lyse Edvard Munch Ikke mindre end 110 malerier fra Munchs sene periode fra 1916-1944, hvor Munch boede på Ekely uden for Oslo, bliver nu vist i Arken. Det er den lette og ubekymrede Munch, der dyrker de nære omgivelser og de yppige modeller i sine malerier.
Arken, Ishøj. Ti.-sø. 10-17, on. 10-21. Til 6. jun.

*Eyegoblack Niels Bonde, Marco Evaristti, Erik A. Frandsen, Michael Kvium og Christian Lemmerz viser værker med bl.a. gruopvækkende mareridtsscener. Her er andet end sværddragere at se. Også en del at tænke over.
Trapholt, Kolding. Dgl. 10-17. Til 30. apr.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu