Læsetid: 3 min.

Notater fra Rom

5. februar 2000

Da vi skriver os ind på hotellet, nær Piazza delle Repubblica, bliver vi bedt om identifikation, og min ledsagerske rækker sit kørekort frem. Hun bliver i farten af portieren noteret som frk. Kørekort Mortensen.

Det er 20 år siden, jeg sidst var i Rom. Dengang sad jeg i en uge og skrev på et manuskript sammen med en dengang yngre filminstruktør, på et hotel med udsigt til Fontana di Trevi. Havde han dengang vidst, at hans Dogme-film netop nu, tyve år senere, hænger på plakater rundt om i Rom, ville han have været lykkelig. Eller man kunne sige: Han havde kunnet ånde lettet op. Målet nået.

Rom er en af de hovedstæder i Europa, hvis gamle bydel har ændret sig mindst. Det skyldes en række restriktioner, der har til formål at bevare den unikke atmosfære. Stormagasiner og supermarkeder ses næsten ikke. Ej heller skyskrabere. De små, gode butikker dominerer. Skatterne er lave, endnu en grund til, at de små overlever. Nogle steder er der endog forbud mod facadereklamer.

Bøfferne pÅ banen: I en fin gammel arkade på Piazza delle Repubblica ligger en McDonald's. Nær Den Spanske Trappe endnu en - som tilmed rummer en bardisk med stærke sager. Foran Pantheon endnu en, tilmed med pladsens bedste placering. Men skiltningen er yderst diskret. Vi får at vide, at der var ramaskrig og protester, da McDonalds' gjorde sit indtog, og at koncernen måtte gå delvis væk fra eget koncept og gøre sig romersk helt ind i hjertet: Menuerne, hvor man ligefrem kan finde pastaretter. Men de unge romere har taget burgerne til sig.

Sidder pÅ Pantheon-pladsen med frk. Kørekort i det særlige lys sidst på eftermiddagen. Et lille mærkeligt køretøj, en diminutiv bil, tøffer ind med en stor grab for at fjerne affald. Chaufføren stiger ud, får øje på en kær bambino og indleder straks en pludrende dialog. En nydelig herre står i en vinkel, hvor det ser ud, som om grabben er ved at tage hans hat. En bager passerer pladsen med høj pizzaføring - på plade. Ud fra et vindue lyder en operaarie, osv. Brueghels myldrebilleder på italiensk. Der har været liv på pladsen i snart 2000 år, hvor den fysisk har set ud på samme måde. Altså bortset McDonald's.

Hjemme pÅ hotellet: Ser pludselig Andrea Vagn Jensen i en italiensk reklamespot for et telefonselskab. Globalisering?

En restaurant i Trastevere, hos Augosto, hvor attraktionen er, at værten altid er enormt sur.

Husker Kirsten Rolffes' tale/vits, da hun modtog en Bodil for rollen som fru Drusse i Riget: Hun havde været i Rom med sin mand. De havde undret sig over, at der var så mange små listige steder, men fik forklaringen lidt senere, da de hørte paven tale til den forsamlede mængde på Peterspladsen med ordene: "Spiritus! Spiritus!"

Mussolinis balkon på Piazza della Venezia. Herfra holdt han talerne, der opflammede tilhængerne. Utroligt, at man med ord, ord, ord fra så lille en altan kunne opnå en så stor effekt.

Rent vand af kildevandskvalitet er romernes stolthed. På alle pladser kan man tappe vand i sin medbragte flaske. Logisk at italienernes forsøg på at hvidvaske sig for korruptionens spøgelse hedder Operation Rene Hænder.

Møder det typiske danske turistpar første dag på Peterspladsen, anden dag på Piazza Venezia, tredie dag på Piazza Navone, fjerde og sidste dag på Via Appia. Det bor på samme hotel som os. Trælse?! Vi dukker os, prøver at undgå dem. Men omvendt: Tænk hvis de har det på samme måde! Hvis det, de hvisker til hinanden, er: "Der kommer de to trælse!" Vups, der fik vi den. Eller vi tog den selv på os. Og rejste hjem.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu