Hvordan skal det dog ende? Haider Jugend drager gennem Klagenfurts gader på jagt
efter undermennesker, mens rigsføreren holder brandtaler i den tidligere parlamentssal. Næh, livet i Haider-landet Kärnten er lige så stille og roligt, som det altid har været
Celal's Döner Kebab, står der på facaden. Indenfor serverer den tyrkisk fødte Celal Yiginez kebab-burgere, lammespid og øl, som han har gjort det i 10 år.
Mens alverdens tv-hold halser gennem Klagenfurts gader og gyder for at finde fremmedhad og ondskab, går livet videre i den lille etniske restaurant.
Alt er som det plejer.
Øl-holdet har taget tidligt fri og sat sig ved bardisken.
Snakken går højrøstet om skyttefesten - og om de dramatiske politiske begivenheder, der præger alle aviser og nyhedsudsendelser. I løbet af en uge er Østrig kommet på den internationale observationsliste: Med skepsis og nervøsitet følger omverdenen udviklingen i Wien, hvor en mand med nazi-sympatier har dannet regering med det konservative Folkeparti.
Manden med de i bedste fald tvetydige holdninger til nazismen hedder Jörg Haider, ministerpræsident i delstaten Kärnten og formand for Frihedspartiet. Ved valget sidste år fik han 42 procent af stemmerne i Kärnten, og derfor har den søvnige provinshovedstad Klagenfurt i Kärnten fået ry som nazismens mekka, Haider-land.
"I går aftes så jeg, hvordan tysk tv tog opstilling ude foran et værtshus for at vente på én, der var fuld og dum nok til at heile," fortæller en af de forsamlede mænd i baren.
"Der stod også nogle tv-folk foran det slovenske kulturinstitut det er klart, at de kunne finde nogen kritiske stemmer dér," siger en anden.
Værten Celal Yiginez står blandt sine gæster med et glas fortyndet rødvin. Han siger ikke meget, men han er glad for at være her i Klagenfurt.
"Jeg vil ikke tale om politik," siger han og glider behændig af på alle spørgsmål.
"Din skide tyrk," råber en af stamkunderne.
Det er kærlig ment. Havde de haft noget imod ham, ville de ikke være her.
"Nu er der mange, der må frygte for deres job," belærer en herre i blå cottencoat.
Han er forsvarsadvokat i arbejdsretten og ser udviklingen fra lønmodtagerside.
Den østrigske regering har meddelt, at der skal skæres 10.000 offentlige stilling væk, og samtidig vil især det ene af regeringens to partier, Frihedsparti, gøre op med det del-og-hersk princip, der trivedes under de mange år med socialdemokratisk-konservative regeringer.
"Det var altid 50 procent til Socialdemokratiet og 50 procent til Folkepartiet. Når det ene parti fik en stilling, skulle det andet parti også have noget stillinger blev besat uden skelen til kvalifikationer. En partiløs havde ingen chancer," forklarer en lidt sjusket udseende mand med lidt for langt hår.
Walther Rubenthaler er tidligere præst, men forlod Gud til fordel for en kvinde. Nu ernærer han sig som løst tilknyttet journalist ved den lokale Neue Kärntner Tageszeitung.
"En ny tid begynder," forudser han og bedyrer hurtigt, at han skam ikke er Haider-tilhænger.
"Jeg er rød-rød," forklarer han.
For Walther Rubenthaler er det vigtigste, at der endelig bliver lige muligheder for alle. Med Haider har Østrig fået en chance, som udlandet slet ikke begriber.
"Hvis udlandet trækker sig ud af Østrig, klarer vi os uden. Jeg mener: De kan bare holde sig væk, vi skal nok klare os ligesom Schweiz. Selvfølgelig går jeg ind for internationalt samarbejde, men hvis det ikke går, så må man bryde."
Man skal vist være østriger for at forstå, hvordan man kan være for Haider uden at være enig med ham, men Walther Rubenthal er.
Flertallet i Østrig siger: Heldigvis kom Haider, måske kommer der nu endelig bevægelse i landet.
Ved baren ivrer Celal Yiginez' gæster med historier om, hvor indeklemt, der har været i Østrig de sidste mange år.
"Du må forestille dig, at der er to af alting her, selv automobilejerne har to klubber; én for socialdemokrater og én for konservative... "
Klagenfurt kan næsten ikke blive mere fredelig end denne februardag. De gule, lyseblå og grå huse ligger i solen.
Gågaderne er fulde af kunder på indkøb - det eneste, der truer freden, er de snelaviner, der river sig løs på tagene og drøner ned på gaden.
Men overalt lurer tv-hold for at opfange tegn på fremmedfjendtlighed. De tager opstilling på bøndernes torsdagsmarked for at høre hadet, men meget kan de ikke opfange mellem røgede skinker og nybagt landbrød.
"Klagenfurtere er venlige folk. Hele sidste år var der tre demonstrationer i byen," forklarer Helmut Meyer, der er ansvarlig for politiet og sikkerheden.
"Jeg kan kun sige, at her er roligt. Vi har en stærk social fred med yderst få demonstrationer. Politiet har ikke registreret overfald på fremmede, men jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke er forekommet racistiske tilråb," tilstår Helmut Meyer.
De tre demonstrationer, der alle var små og fredelige, vendte sig mod nedskæringer i en børnehave, nedskæringer på en skole for handicappede samt Kosovo-krigen.
Hvis tv-holdene henvender sig til Klagenfurts turistansvarlige for at høre om hans bekymringer for fremtiden som nazi-forbandet ferieby, bliver de også skuffede.
"Allerførst vil jeg udtrykke min sympati for København," siger Dieter Jandl, der som otte-årig tilbragte seks måneder på dansk rekreation efter krigen.
"Vi kan ikke konstatere nogen tilbagegang i antallet af gæster, og hvorfor skulle vi det? Frihedspartiet har siddet i regeringen her i Kärnten i 26 år, det har der aldrig været problemer med," siger Dieter Jandl.
Byens unge ligner ikke prototyperne på Haider Jugend - de har bumser og tandbøjler som andre unge, og hvis de har råd, surfer de på nettet i net-cafeen Gates.
"Du må endelig skrive, at vi ikke alle er som Haider," siger en ung mand ved skærmen.
De unge i Klagenfurt er så internationaliserede, at de kan holde liv i en butik med udstyr til hash-rygning. I Ganja-Kru kan man få alt i vandpiber og chillumer, bare ikke noget at putte i.
"Hvis man vil have en klump, må man tage til Wien," siger indehaversken, der selv lagde rygningen på hylden for seks år siden.
"Der står ingen pushere ved banegården, det er jo ulovligt," smiler hun.
Spørgsmålet er, om Jörg Haider overhovedet har gjort nogen forskel i Klagenfurt. Hans politiske modstandere hælder til et nej. Hvis han har opnået politiske resultater, har det kun været ved at bremse beslutninger om f.eks. indførelsen af tresprogede børnehaver til indvandrerne.
Det er heller ikke lykkedes ham at gøre op med den politiske bestemte fordeling af offentlige stillinger, men praksis er ændret: Nu får Jörgs venner jobbene.
Haider er folkets mand, over indgangen til hans partihovedkvarter står der ikke FPÖ men Jörgs Treff her kan man møde Jörg, ligesom man kan møde ham på gaden og på værtshus - selv i den tyrkiske restaurant har han været.
Han gør ikke noget," sammenfatter socialdemokraternes generalsekretær, Hermann Riepl.
"Siden han blev valgt sidste år, repræsenterer han kun. Han giver den som ministerpræsident og dirigerer sine folk. Han forsøger at gennemføre alt i konsensus, og vi samarbejder med ham, for vi vil ikke udstøde ham. Vi vedtog finansloven med ham, hans udkast rummede stærke besparelser på det sociale område og kommunerne, og Socialdemokratiet kom gennem med forbedringer. Vi beslutter meget med Frihedspartiet, men det har intet at gøre med Haiders ideologi, det er praktisk politik. Vejforbedringer har ikke noget med ideologi at gøre."
I det konservative Folkeparti, der i Wien har dannet regering med Jörg Haiders Frihedsparti, er stemningen nærmest kølig overfor ministerpræsidenten:
"Der har været perioder, hvor Haider slet ikke var her. Men han er jo ikke noget overmenneske. Han er ministerpræsident og partiformand og skal samtidig undskylde sig overalt i Europa - og også løbe Maraton, så kan man ikke klare det hele. Det største problem er, at jobbet som ministerpræsident ikke glæder ham. Hvis man ligefrem er nødt til offentligt at sige, at man er tilfreds med posten som Kärntens ministerpræsident, er der da noget galt...," siger Reinhold Lexer, Folkepartiets leder.
Socialdemokraten Hermann Riepel må konstatere, at Frihedspartiet står og falder med Jörg Haider:
"Det er et enmandsparti. Når der er samling i Parlamentet uden, at han er der, må Frihedspartiet lige bede om fem minutters pause, så de lige kan ringe til ham. Uden Haider går intet. Og hvis en partiafdeling bliver for selvstændig, får han afsat hele partiledelsen; som det skete i Salzburg. For en demokrat er det umuligt at acceptere. Han vil have magten, men hvad der står bag, tør jeg ikke udtale mig om."
Reinhold Lexer tog konsekvensen af Jörg Haiders nazi-flirt for otte år siden - dengang han roste nazisternes beskæftigelsespolitik. Parlamentet væltede Haider som ministerpræsident, Lexer forlod parlamentet. Med Frihedspartiet optagelse i Østrigs regering har Reinhold Lexer fået noget at tænke over.
"Jeg forstår udlandets reaktion, men den er for voldsom. Det fatale ville være, hvis vi nu tigger om forståelse, så ville det være en dobbelt skam; først vil vi ikke være ved vores fortid, og nu slipper vi for at sige undskyld. Jeg overvejer min politiske fremtid, men har ikke truffet nogen beslutning. Sådan tror jeg, der er mange, der har det."
"Jeg tilhører en generation, hvor historieundervisningen stoppede ved Første Verdenskrig, tiden før den Anden Verdenskrig blev blændet af. Det hævner sig nu. Enhver har lov til at bedømme os, sådan som han ser os. Men vi er forpligtet til at korrigere dette billede, den opgave må Folkepartiet påtage sig nu," siger Reinhold Lexer.q
