Hånden på hjertet - til far og mor i aften foran tv-skærmen: Kunne du tænke dig at se dit barn vokse op i noget andet land? Kunne vi tænke os at se vore forældre blive passet og plejet i noget andet land?
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen i Nytårstalen
Den nationale selvgodhed fik fuld skrue, da statsministeren nytårsdag forsøgte at trænge igennem tømmermændene og helt ind i hjertet på de tusindvis af socialdemokrater, der er flygtet til Dansk Folkeparti. Endnu en gang blev myten om verdens bedste velfærdssamfund trukket ud af skabet med nationalklenodier og klasket på bordet for at minde os allesammen om det socialdemokratiske mesterværk: Smørhullet Danmark.
Myten om social tryghed i absolut verdensklasse er så fasttømret, at det vel kun er en utroværdig statsministers gentagne brug af myten, der kan aflive den.
Og dog.
En ny OECD-undersøgelse, som Information har omtalt de seneste dage, giver myten et velrettet spark.
Undersøgelsen fra de vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation banker en pæl igennem forestillingen om, at det danske velfærdssamfund er enestående. Målt på niveauet for sociale udgifter ligger Danmark kun på en syvendeplads ud af de 11 OECD-lande, der deltager i undersøgelsen. Distanceret af både USA og England.
For selvom Danmark ligger højest, når der måles på udbetalingen af sociale ydelser, rasler Danmark ned på listen, når skatter og afgifter regnes fra. I forhold til de andre OECD-lande, hiver det danske skattevæsen nemlig sin meget store del af pengene tilbage til statskassen.
Men den historie bryder en socialdemokratisk regering sig ikke om. Med en forudsigelig rygmarvsreaktion gik der kun kort tid efter omtalen af OECD-undersøgelsen, før både Finansministeriet og Socialministeriet begyndte at sprøjte tal og pressemeddelelser ud, der skulle dementere OECD-tallene.
"Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark har et af de bedste sikkerhedsnet. Og selv om vi godt kan gøre det bedre, så er jeg overbevist om, at et af de lande, hvor det er mindst ringe at tilhøre de dårligst stillede, er i Danmark," fastslog socialminister Karen Jespersen, som for en sjælden gangs skyld var enig med kollega Lykketoft i Finansministeriet.
"Det er ikke noget mål i sig selv at have høje sociale overførsler, men nærmere et mål at sikre en omfordeling gennem skatteopkrævningen og tildelingen af overførsler," lød det fra Finansministeriet.
PÅPEGNINGEN er fuldstændig korrekt. Økonomisk set er det stadigvæk bedre at være fattig i Herlev end i Harlem. OECD-undersøgelsen tager ikke højde for indkomstfordelingen, ligesom den ikke medregner værdien af de gratisydelser, der kendetegner den danske udgave af velfærdssamfundet. Modtagerne af sociale ydelser i Danmark får faktisk noget for deres skattekroner.
Men forkerte tal eller ej. Selvom OECD-undersøgelsen ikke på decimalen er korrekt, bør dens konklusion tages alvorlig.
Det danske velfærdssamfund er ikke enestående.
Enhver, der har opholdt sig længere tid i andre vestlige lande, ved, at den danske velfærd kun er gennemsnitlig. Andre lande gør det ofte mindst lige så godt - på deres måde.
Akkurat ligesom i Danmark har også de andre landes regeringer svært ved at opfylde borgernes umættelige krav. Og omvendt. Ligesom det er svært for andre landes regeringer at få økonomi og samfund til at hænge sammen, så er det også svært for den danske regering.
Socialdemokratiet lægger derfor gift for sig selv, når parties frontfigurer vedligeholder den nationalromantiske myte om det enestående danske velfærdssamfund.
Tragisk som det er, avler myten blot endnu stærkere krav om en stor offentlig sektor, der tager hånd om os. Anført af Dansk Folkeparti lyder det bastante krav om flere penge til Gamle Danmark: De borgere, der har opbygget verdens bedste velfærdssamfund, har fortjent bedre.
Måske. Men økonomien hænger ikke sammen, hvis vi tømmer statskassen ned i det umættelige hul.
Og netop derfor er det et problem, når vi gang på gang fremmaner velfærdsmyten. Vælgernes forventninger bliver opbygget til et niveau, hvor skuffelsen er uundgåelig. Og endnu værre: Myten blokerer for inspirationen fra andre lande.
Så hånden på hjertet Poul - for din egen skyld: Lad være.ør
