Læsetid: 3 min.

På sporet af stregen

8. februar 2000

En række yngre danske samtidskunstnere viser deres tegninger på en udstilling
i Nikolaj Kirke

Udstilling
Tegningen har fået en tilbagekomst på den københavnske kunstscene de seneste år. Flere og flere udstillingssteder er begyndt at lave særskilte udstillinger kun med tegninger som On Paper på Stalke Galleri sidste forår. Men ikke mindst har den nye generation af halvfemserkunstnere taget tegningen til sig som et tidssvarende og selvstændig medie.
I tegningens enkle og uhøjtidelige (anti)æstetik synes disse kunstnere at have fundet en udtryksform som er i overensstemmelse med deres ønske om at lave kunst ud fra den konkrete hverdagslige verden.
I forhold til firsernes hyper-æstetiserede og teoretiserende maleri som denne nye interesse i tegningen indirekte er en reaktion på, kommunikerer tegningen sine budskaber på en mere ligefrem og autentisk måde. Ikke som monumental, selvhævdende kunst, men som en stille, personlige måde at afsøge et realistisk erfaringsrum, hvor størrelser som identitet, køn og det sociale fællesskab er problematiske og til diskussion.

Spørgsmålstegninger
Det er ofte det skitse-lignende, hurtigt udførte og ukunstlede som karakteriserer disse kunstneres brug af tegningen og i dette ufærdige udtryk rummer tegningen en fundamental åbenhed over for og spørgen til verden.
Således også på Nikolajs nyåbnede udstilling På sporet af..., der samler en række af de kunstnere som har været med til at fremme denne fornyede interesse for tegningen. Og udstillingens titel er da også ment som en indikation af den undersøgende og spørgende tone som ligger til grund for denne interesse. Hvad de fjorten kunstnere i udstillingen er på sporet af er imidlertid vidt forskelligt.
I Dorte Jelstrups reklame-inspirerede tegninger af kvinder og mænd er det massemediernes og især modebladenes fremstilling af kønnet og deres påvirkning på vores selvopfattelse og idealer som der stilles spørgsmål til, mens Jakob Koldings stilrene arkitektur-tegninger af sin barndoms rækkehuse omhandler (mis)forholdet mellem bygherrernes forestillinger om forskønnelse og beboernes reelle behov.
Og Lars Bent Petersen blyantstegninger bruger et syret, sarkastisk spil mellem ord og billeder til at fokusere på det hykleriske og plebejiske i den danske nationalfølelse eller kulturarv som en af hans tegninger af to øldrikkende badeturister hedder.

Tegningen på tavlen
Som sådan markerer udstillingen nogle væsentlige og symptomatiske positioner inden for den københavnske samtidskunst, og viser derigennem hvorfor tegningen er blevet en relevant udtryksform for flere kunstnere.
Til forskel fra maleriet er tegningen ikke tynget af en formel genstandsmæssighed og historisk bevidsthed, men kan fungere som et frit, personligt udsagn, og henvende sig mere direkte til beskueren. En fornemmelse der forstærkes ved at flere af tegningerne er hængt op med knappenåle og tegnestifter som på en opslagstavle, så det næsten er som om, man kan tage en af dem med hjem eller selv sætte en op.
På sporet af... viser således en flygtig og let tilgængelig kunst som ikke forpligter, nogle glemmer man helst ved udgangen, men til gengæld har den også en vis fascinerende umiddelbarhed netop i dens simple, let naive omgang med spørgsmål om værdier, erindring og identitet.

Computerstreger
Udstillingen er heller ikke så meget seværdig for de enkelte værker, som for det kunstneriske felt de som en mangetydig helhed aftegner, både formelt i forhold til tegningen og indholdsmæssigt i forhold til de temaer, der behandles.
Et par værker skal dog fremhæves. Computermediet har givet tegningen et væld af nye muligheder og det benytter Christian Schmidt-Rasmussen sig på skarpsindig vis af. Hans tegneserie om at holde af og være bange for bestående af en dialog mellem to computergrafiske hoveder om at være bange for mørket, at være god til det at slå en hamster ihjel og så alligevel ikke gøre det og om at åbne og lukke øjnene. Som dialogen udvikler sig bliver både ord og billede og forholdet mellem dem mere og mere abstrakt eller måske snarere virtuelt og tager form som en absurd humoristisk og filosofisk refleksion over en usikkerhed over for omgivelserne, hvad enten det er en anden person eller vejret.
Kaspar Bonnéns installation af tegninger er et andet af udstillingens mere vedkommende værker. Med sine enkle figurer og ord udtrykker Bonnén en både poetisk, nostalgisk omgang med det intime rum og følelsen af ikke at kunne række ud af det.
Den collage-agtige ophængning af tegningerne er endvidere et godt billede af den ensomt, fragmenterede bevidsthed som bevæger sig mellem flygtige tanker, følelser og møder. Bonnén gør tegningens formelle karaktertræk til en indholdsmæssig pointe om en spørgen til et aldrig fuldendt nærvær, og det er en brug af tegningen som synes motiveret og perspektivrig.

*'På sporet af... kan ses i Nikolaj på Nikolaj Plads indtil 19. mar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her