Læsetid: 4 min.

Pakistan - en besværlig allieret

29. februar 2000

Præsident Clinton stiller betingelser for at besøge Pakistan på sin forestående Asien-tur. Men Pakistans nye militærregime gør ikke meget for at imødekomme USA

Pakistanerne venter i disse dage på, at Bill Clinton beslutter sig for, om han vil besøge Islamabad, når hans rejse til Sydasien begynder den 20. marts. Det er et omstridt spørgsmål i Washington, og lederen af Pakistans militærregime, general Pervez Musharraf, gør det ikke lettere for Clinton at aflægge besøg i den pakistanske hovedstad.
Forholdet mellem Pakistan og USA har været anspændt siden militærkuppet i oktober sidste år, og Washington forlanger, at det pakistanske militær skal give indrømmelser på vigtige områder, hvis Clintons besøg skal føres ud i virkeligheden.
Der skal slås ned på de terroristgrupper, der opererer fra pakistansk område, og støtten til den afghanske Taliban-bevægelse skal reduceres. Desuden skal spændingerne mellem Indien og Pakistan mindskes, og landet skal underskrive forbudet mod atomprøvesprægninger.

Køligt forhold til Indien
Men Musharraf, som også er tynget af hjemlige problemer og af stadigt mere fjendtlige erklæringer fra Indien, der prøver at sabotere et eventuelt amerikansk præsidentbesøg i Islamabad, har indtil videre ikke været i stand til at leve op til den dagsorden.
Relationerne mellem Indien og Pakistan er blevet stadigt køligere efter militærkuppet. Inderne nægter at samarbejde med Musharraf, som de anklager for at stå bag det angreb, som pakistanske styrker sidste år foretog ind i Kargil i den indiske del af Kashmir. Kapringen af et Indian Airlines-fly, der blev tvunget ned i Afghanistan, har også bidraget til at øge spændigerne.
Musharraf frygter, at forstærke vreden blandt Pakistans islamiske fundamentalister, og har for nylig givet efter for nogle af deres krav, hvilket har ophidset amerikanerne stærkt.
I en række taler og interviews tidligt i februar forsvarede Musharraf Kashmir- militsers ret til at føre hellig krig mod Indien, og han har givet yderligere økonomisk støtte til Taliban, samt nægtet at underskrive forbudet mod atomprøvesprægninger.
Den 8. februar testede hæren 'Hatf-1', en kortrækkende jord-til-jord-raket, og brød dermed sidste års løfte om at indføre begrænsninger på våbenforsøg.
"Vi ønsker pakistansk samarbejdsvilje, hvilket vil gøre et præsidentbesøg muligt, uden at Kongressen anklager os for at støtte et militærdiktatur," siger en kilde i Washington.
"Men der er ikke mange tegn på, at det kan lykkes," tilføjer han.
I bedste fald vil Washington tilbyde, at Clinton kan aflægge en kort visit på et par timer i Islamabads lufthavn på vej tilbage fra Indien, hvor han skal være i fem dage. Men det vil formentlig være ensbetydende med at bede om flere problemer: "Medmindre Clinton bruger mindst én dag i Pakistan, vil det være uacceptabelt at besøge landet," siger en pakistansk diplomat. Det Hvide Hus vil meddele sin beslutning i sidste øjeblik.
Amerikanerne er ikke de eneste, der er utilfredse med situationen i Pakistan. Rusland og landene i Centralasien er rasende over, at hæren tillader, at islamiske partier optræder som værter ved et besøg af højtstående tjetjenske oprørsledere.

Reformer trækker ud
Imens vokser befolkningens frustration over, at hærens planer om økonomiske og sociale reformer trækker ud.
Et hårdt tiltrængt lån fra Den Internationale Valutafond (IMF) på 1,56 mia. dollar (ca. 12 mia. kr.), der skulle have været udbetalt sidste år, er fortsat udskudt, fordi regeringen ikke har iværksat stærkt påkrævede skattereformer.
"Medmindre Pakistan øger sit indkomstgrundlag ved at indføre en ny generel omsætningsafgift og en ny indkomstskat for landbruget, kan IMF ikke overveje at give et nyt lån," siger en embedsmand i IMF fra Washington.
Indfrielsen af Musharrafs løfte om at opretholde almene borgerrettigheder og en fri retspraksis lader også vente på sig. Af frygt for ugunstige domsafsigelser i sager, der stiller spørgsmålstegn ved legitimiteten af militærets magtovertagelse den 12. oktober, beordrede Musharraf den 26. januar alle dommere til at sværge en ny loyalitetsed over for militærregeringen. Juristerne reagerede skarpt, og højesteretsformand, Saeeduzzam Siddiqui, trådte tilbage sammen med fem andre dommere fra højesteret.

Trodsig holdning
Men krisens kerne er Musharrafs manglende vilje til at sætte sin indflydelse igennem over for de islamiske partier, som kræver et islamisk regeringssystem og går stærkt imod enhver form for indrømmelser til liberale kræfter i Pakistan og Vesten.
I oktober lovede Musharraf at dæmme op for den truende polarisering af det islamiske samfund. I stedet har han - med sin trodsige holdning til Vesten og støtte til hellig krig - uddybet kløften mellem fundamentalisterne og de liberale. Det gør Clintons besøg meget vanskeligt at gennemføre.
De amerikanske embedsmænd er imidlertid også klar over, at hvis Clinton vil forsøge at lægge en dæmper på de stadigt stærkere spændinger mellem Indien og Pakistan, er et besøg i Islamabad stærk påkrævet.
Desuden mener amerikanske embedsmænd, at et præsidentbesøg vil gøre det muligt for Clinton at sende et klart signal om, hvad amerikanerne forventer af den nye regering.
Med kun 20 dage til Clintons besøg i det sydlige Asien, haster det for USA med at afgøre spørgsmålet om Clintons besøg i Islamabad.

*Ahmed Rashid er forfatter og skriver som journalist i Pakistan bl.a. i Le Monde Diplomatique, Foreign Affairs og Current History. Rashid har netop udgivet bogen 'Taliban: Islam, Oil and the new Great Game in Central Asia' og vil for fremtiden levere bidrag til Information.

Oversat af P.C. Mollerup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu