Læsetid: 2 min.

Det perfekte måltid

26. februar 2000

Til næsen
Det er ikke første gang, vi i denne spalte besøger bedestedet for vinentusiaster Le Sommelier
i Københavns Bredgade.
Men der er kommet en ekstra grund til at kigge forbi - den franske køkkenchef Francis Cardineau, som på Kommandanten fik to af de sjældne Michelinstjerner, er blevet medindehaver og er rykket ind i køkkenet i Bredgade. Det var godt før - lad det være sagt med det samme: Nu er det forrygende godt.
Cardineau har taget talentet og kreativiteten med, men heldigvis ikke prisniveauet. Med fare for at blive skældt ud vil jeg endda sige, at det er billigt at spise på Le Sommelier, niveauet taget i betragtning.
Le Sommelier har et enestående bredt og dybt vinkort, men udmærker sig derudover ved, at man kan købe en række vine glasvis.
Stedets navn kommer af, at de to andre indehavere er sommelier'er, altså vintjenere. En sådans fornemste opgave er at finde den rette vin til gæstens madvalg.

Det var Vinredaktørens fødselsdag, og han besluttede sammen med den medbragte Snakkesalige at sætte sommelier Jesper Boelskifte på en enkel opgave: Han fik frie hænder til at sætte vin til vores mad fra glaskortet.
Så bliver jeg nødt til at opregne, hvad vi valgte at spise. Den Snakkesalige tog dagens menu til 285 kroner: Bagt torskeryg gratineret med sennep/persille i en fond på hjertemuslinger, derefter smørmørt krondyr med pebersauce og rodfrugter, og som dessert rom-vanillebagt ananas med indbagt babybanan, pecannødder og citronsorbet. Selv gik jeg á la carte: først en champignontærte med braisseret kalvebrissel, persillereduktion og portvinssauce, så en lille pighvar med piment-kompot, syltet fennikel og olivensky, og endelig pære-feuilleté med honningsyltet abrikos, pecannødder og pæresorbet med grappa.

Vi startede med et glas Champagne, Pol Roger Rosé Vintage 1990, og jeg skal indskrænke mig til at referere Boelskiftes vinvalg med den ene tilføjelse, at det var opfindsomt, smagfuldt og pletfrit: Til fruens forret en 1997 Riesling Smaragd fra Nikolaihof i Wachau, Østrig (måske politisk ukorrekt pt.?) og til min noget så relativt eksotisk som en Vouvray Moelleux 1995 fra superproducenten S.A. Huet.
Den Snakkesaliges krondyr med pebersauce kaldte på det helt tunge skyts, og det fik det så sandelig også i form af den ekstremt koncentrerede australske kultvin fra McLaren Vale med det pudsige navn d'Arenberg 'The Dead Arm' Shiraz 1997.
Min pighvar krævede ligeledes modstand på grund af tilbehør og tilberedning, og fik det også med en hvid Châteuneuf-du-Pape 1998 fra Châteuneuf-tophuset Beaucastel.
Desserterne var umanerligt lækre med den nuance, at fruens nok krævede en sødere vin end min pærefeuilleté. Det var der skam også taget højde for, hun fik en 1995 Trockenbeerenauslese fra Weingut Höpler, igen Østrig, mens Boelskifte til min dessert valgte den mere underfundige Pacherenc du Vic Bilh Doux, Novembre, fra Alain Brumont.

Det blev dyrt, men kunne sagtens have været gjort billigere med et mere beskedent vinvalg. Men uddelte jeg kokkehuer og vinglas, var der fem klokkeklare af slagsen her. Bestil bord i god tid.

*Le Sommelier, Bredgade 63 & 65, 1260 København K. Telf. 33 11 45 15

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her