Læsetid: 4 min.

I prionet lurer galskaben

29. februar 2000

Smitten bag kogalskaben er et skævt protein, så simpelt at det ikke kan bremses

ANALYSE
Da den britiske kogalskabs-skandale eksploderede i 1996, gik den halve oksekødsspisende verden i panik. Flere end 20 lande lukkede grænserne for oksekødsprodukter fra Storbritannien, og forbrugere verden over så skævt til suppeterninger, marmelade, vingummi, flødeboller og småkager, fordi de måske - måske ikke - kunne indeholde gelatine eller fedt fra køer, der måske - måske ikke - var britiske, og som måske - måske ikke - var smittede med det skævvredne protein, prionet, der er årsagen til kogalskab.
Faktum er, at den enkelte forbrugers risiko for at blive ramt af den dødbringende, menneskelige sygdom Creutzfeldt-Jacob-syge, der hidrører fra smittede køer, er uhyre ringe. I Storbritannien er omkring 180.000 stykker kvæg døde af kogalskab, langt de fleste frem til 1996, hvor man satte radikalt ind over for smittekilderne ved bl.a. at nødslagte og brænde flere millioner stykker kvæg.
Briternes indtag af produkter fra den inficerede kvægbestand i årene frem til 1996 har foreløbig ført til omkring 50 dødsfald af den uhyggelige sygdom. 50 for mange, men ikke noget stort talt i betragtning af, hvor mange der gennem årene må have været i berøring med produkter fra de smittede køer.
Tilsvarende må risikoen for at danske forbrugere pådrager sig Creutzfeldt-Jacob-syge som konsekvens af smitte i den danske kvægbestand anses for at være mikroskopisk. Én smittet ko - hvis kød aldrig vil nå kølediskene - gør ingen sundhedsepidemi.

Langsom dræber
Problemet med at sætte sikre tal på risikoen og dermed få greb om problemets størrelse er, at prionet er en overordentlig langsom dræber. Den treårige, gale danske ko, som mandag blev slået ned på en gård ved Rebild i Himmerland, er ikke blevet smittet i går. Det er sandsynligvis år siden. Eller det kan være en smitte, som er overført fra moderen, før kalven blev født.
Hverken for kvæg eller mennesker er inkubationstiden sikker. Varigheden fra smitte til udbrud af den dødelige sygdom kan være fra to år og måske helt op til 20, når det gælder mennesker. Derfor kan der gå endnu et tiår, før risikobilledet fra Storbritannien kan bedømmes.
Selve smitten er noget så primitivt, at det ikke kan kaldes en levende organisme. Prionet er hverken en bakterie eller et virus - hvorfor det heller ikke kan bekæmpes med medicin, der ellers bider på disse sygdomsorganismer. Ikke engang ultraviolet eller radioaktiv bestråling, endsige opvarmning synes at kunne slå prionet ud.
Prionet er et protein, som findes helt normalt i hjernens nerveceller hos køer, mennesker og andre arter. Hos syge dyr er der sket en forkert foldning af proteinmolekylet og dét hindrer den naturlige nedbrydning af proteinet. Derfor ophobes det i hjernevævet, som gradvist bliver svampet og sygt, og det giver sig udslag i de galskabs-symptomer, som nådesløst ender med døden.
Den menneskelige variant af kogalskab, Creutzfeldt-Jacob-sygen, slår især igennem hos yngre mennesker, der er blevet inficeret. Sygdomsforløbet kan ligne en hurtigt forløbende demens, der allerede i løbet af et års tid resulterer i døden.

Ender i hjernen
Prionet overføres, når et dyr eller et menneske spiser f.eks. hjernevæv eller marv fra et smittet dyr. I kvægbestanden i Storbritannien spredte smitten sig, fordi køer blev fodret med kød- og benmel fra smittede artsfæller.
Når det forvredne prion på den måde kommer ind i organismen, vil noget af det før eller siden blive ført til hjernevævet, hvor det ved en slags kædereaktion begynder at forvride de naturlige prionproteiner i den pågældende hjerne. Når en vis mængde forvredet prion er ophobet - og det kan som sagt tage et til to årtier i mennesker - begynder de uhyggelige symptomer.
Britiske forskere har påvist, at prionet også kan overføres fra moder til ufødt afkom via blod. En ung ko som den himmerlandske kan altså i princippet have fået smitten fra sin mor, før den blev født.
Det første forvredne hjerneprotein må i en ukendt fortid være opstået ved en tilfældig mutation i et dyr et sted i verden. Det gen, som laver proteinet, har ved et af naturens luner fået en fejl, som førte til skævvridningen af proteinet, og dét har startet kædereaktionen og smittespredningen. Som for længst har vist sig at foregå på tværs af artsbarrierne.
Ikke kun mennesker kan smittes af køer - formentlig er de britiske køer i sin tid blevet smittet ved at blive fodret med benmel fra får, der har deres egen variant af sygdommen, kaldet scrapie. Og man kender eksempler på forekomst af forvredne prioner hos mus, katte, antiloper m.m.
Det forhold, at forvredne prioner kan opstå naturligt - ved en sjælden mutation - indebærer, at en naturlig årsag til kogalskaben i Himmerland ikke fuldstændig kan udelukkes. Det er en forklaringsmulighed, som dansk landbrugs topfolk mandag klamrede sig til.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu