Læsetid: 4 min.

Raketter i politisk tjeneste

10. februar 2000

Clinton beslutning om at opstille 100 luftværnsraketter skal tages midt i USA's valgkamp. En udsættelse vil gøre Gore sårbar overfor republikansk kritik

Stjernekrig
BOSTON - Få dage før den republikanske partikongres i Philadelphia i slutningen af juli skal præsident Bill Clinton efter planen tage én af de mest skelsættende beslutninger i sine otte år i Det Hvide Hus.
Afgørelsen, hvis følger for kontrol med kernevåben vil kunne mærkes i årtier frem, falder med andre ord midt i præsidentvalgkampen.
Helt konkret skal præsidenten tage stilling til, om USA er i stand til at bygge et effektivt værn mod 25 atommissiler affyret på ét og samme tidspunkt af fjendtlige stater som Nordkorea, Iran og Irak.
Hvis Clinton giver grønt lys, vil 100 luftværnsraketter, også kaldt interceptors, blive opstillet på en base i Alaska. Samtidig vil fem tidligt-varsels systemer i USA, Grønland og Storbritannien blive moderniseret.
Men inden afgørelsen i juli skal den amerikanske regering have opnået tilladelse fra Rusland til at revidere ABM-traktaten fra 1972, der forbyder opstilling af denne type raketværn. Hvis det som forventet mislykkes at overtale russerne, agter USA at opsige traktaten, hvilket kræver seks måneders varsel.
Byggearbejdet vil altså tidligst kunne begynde i foråret 2001. En senere start betyder forsinkelse, hvilket er i strid med en lov vedtaget af Kongressen i juli 1999, som påbyder opstilling af den første rudimentære version af raketværnet i senest 2005.
Men efterhånden som tiden går tyder mere og mere på, at Clinton vil udsætte beslutningen og overlade ansvaret til sin efterfølger i Det Hvide Hus, uagtet denne er demokrat eller republikaner.
"For et år siden var jeg sikker på, at han ville sige ja i juli 2000. Nu hører vi om specialister i forsvaret, der frygter, at teknologien ikke er moden. Der en en chance for, at det bliver udsat," mener professor George Lewis fra Massachusetts Institute of Technology.

Mislykkede forsøg
En tidligere amerikansk diplomat med speciale i våbenkontrol føler sig endnu mere sikker.
"Med mindre et teknologisk mirakel hænder, bliver Clinton nødt til at udsætte beslutningen," siger han med henvisning til kilder i Pentagon-afdelingen ansvarlig for projektet Ballistic Missile Defense Organization (BMDO).
I uafhængige ekspertkredse udtrykkes der stærk kritik af det hastværk, Clinton-regeringen og Kongressen lægger for dagen i et så kompliceret våbenprojekt. Forsvarsministeriet har kun planlagt tre prøveaffyringer af systemet.
Det første forsøg lykkedes kun halvt, idet missilet blev ramt af en luftværnsraket mere ved et tilfælde end ved planlægning. Det andet forsøg gik helt i vasken, men Pentagon hævdede bagefter, at fejlen var mekanisk, og at den derfor kan blive udbedret, inden en tredje og sidste prøveaffyring gennemføres i maj.
"Dette her går alt for stærkt. Præsidenten bør ikke begrunde sin beslutning med så få og primitive forsøg. Der er tale om et enormt kompliceret våbensystem. I tidligere tilfælde har hastværk med opstilling af mindre komplekse våben kostet os enorme summer," siger Joseph Cirincione fra Carnegie Endowment for International Peace.
Hertil kommer, at beslutningsprocessen i Washington har været af en opportunistisk politisk karakter. Tilhængere af raketværnet i den demokratiske og republikanske lejr synes ikke at være ovenud overbeviste om den trussel, som interkontinentale atomraketter fra Nordkorea, Iran og Irak skulle kunne udgøre mod USA's sikkerhed en gang i fremtiden.

Politiske raketter
Raketværnet er snarere blevet anvendt i politisk øjemed. I 1993 nedlagde præsident Clinton veto mod en resolution vedtaget af det republikanske parti, som ville have forpligtet ham til at opstille systemet. Under midtvejsvalget i 1994 kritiserede republikanerne præsidenten for at være blødsøden i sin forsvarspolitik og vandt af denne og andre grunde et flertal i begge Kongressens kamre.
To år senere stod Clinton til genvalg.
"Så han stjal en udgave af republikanernes idé, ifølge hvilken raketværnet skulle udvikles i 2000 og opstilles inden 2003. Clinton sagde blot: I får, hvad I vil have, men det er op til mig at tage den endelige beslutning," husker professor Lewis.
På den måde kunne Clinton isolere sig mod kritik fra den republikanske præsidentkandidat Bob Dole ved præsidentvalget i 1996. Men nettet snøredes nu om Clintons hals. Republikanerne tvang ham til at øge store bevillinger til projektet i 1997-99.

Ville beskytte Gore
Sidste år vedtog Kongressen en lov, som påbyder opstilling. Denne gang undlod Clinton at nedlægge veto, antageligt for at beskytte vicepræsident Al Gore mod republikansk kritik i den aktuelle præsidentvalgkamp.
Blandt de fire ledende præsidentkandidater er demokraten Bill Bradley den eneste, som forholder sig skeptisk til et raketværn. Han vil højst bevilge flere midler til forskning og frygter de diplomatiske konsekvenser af en opstilling. Rivalen Al Gore ser helst tiden an og gør det til sin betingelse, at flere forsøg bliver gennemført, og at Rusland går med til en ændring af ABM-traktaten.
De to republikanske præsidentkandidater George W. Bush og John McCain er rede til at opstille et raketforsvar trods modstand fra Rusland.
Forskning og udvikling har indtil videre kostet den amerikanske forbundsstat 60 mia. dollar.
Mellem indeværende år og opstilling i 2005 skal Kongressen bevilge yderligere 12 mia. dollar.

*Dette er den fjerde artikel i en serie om USA's raketforsvarsplaner. De første blev bragt den 5.-6., 7. og 8. februar. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her