EU-flertal skal vedtage grønne afgifter og skat på virksomheder, foreslår regeringen
i oplæg til forhandlinger om ny EU traktat
Danmark er nu klar til, at EU-landene kan vedtage grønne afgifter med flertal. Det foreslår de to regeringspartier i et grundlag for forhandlingerne om en ny EU-traktat, som regeringen forelagde for Folketingets partier i går.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen mener, at det nuværende krav om, at alle EU-lande skal være enige om fælles mindstesatser for grønne afgifter, forhindrer, at de nogen sinde bliver til noget.
"Vi kan godt forestille os, at EU-landene vedtog nogle mindstesatser for CO2-afgifter. Flertalsafgørelser her er mere et spørgsmål om noget, der kan fremme et politisk samarbejde på områder i Danmarks interesse," sagde Nyrup, da han fremlagde regeringens grundlag for forhandlingerne.
Statsministeren mener også, at EU-landene med flertal skal kunne vedtage mindstesatser for selskabsskatter. Ellers frygter Nyrup, at EU-landene, ved hele tiden at sænke skatten, fortsætter konkurrencen for at tiltrække nye virksomheder .
Beslutningskraft
Målet er, at EU's institutioner som Kommission, Råd og Parlament bliver i stand til at træffe beslutninger i et EU, der bliver udvidet med lande fra Øst- og Centraleuropa. Dermed skal i alt 27 lande deltage i de fælles beslutninger.
Lige præcis de emner får Folketingets EU-modstandere op af starthullerne. Enhedslistens Keld Albrechtsen kan kun få øje "dårlige sager for Danmark" i regeringens forslag. Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl mener, regeringen nu medvirker aktivt til "at skabe mere union og overføre mere magt til Europa". SF's Holger K. Nielsen er utilfreds med, at Europa-Parlamentet skal have medindflydelse på flere områder og frygter, at store lande får for meget magt i EU's ministerråd, hvis stemmereglerne ændres.
Skarpskydning
"Europa er ikke og bliver ikke en parallel til USA, Europa er ikke Europas forenede stater," sagde Nyrup.
Selv om der bliver skudt med skarpt, så lægger regeringen ikke op til nogen omfattende revision af EU's traktater.
Både EU-Kommissionen og det portugisiske formandskab ser gerne, at en ny EU-traktat tillader en mindre gruppe EU-lande at forstærke samarbejdet inden for det nuværende EU. Et forslag, der hurtigt vil opdele EU i kernelande og mere perifert placerede lande.
Et flertal i Folketinget, V, K og CD, bakker op bag regeringens forhandlingsudspil.
"Vi skal have så få emner som muligt på dagsordenen for forhandlingerne," siger Venstre's Anders Fogh Rasmussen og mener regeringens forhandligsgrundlag giver en "stærk forhandlingsposition i EU".
Nyrup Rasmussen forventer ikke, den endelige traktat skal sendes til folkeafstemning.
Han støttes af Venstre.
"Det kan jeg ikke forestille mig. Det kan i hvert fald kun blive aktuelt i den næsten helt utænkelige situation, at der skulle komme nye emner op, som vil kræve, at vi i henhold til grundloven skal holde folkeafstemning," siger Fogh til Ritzaus Bureau.
FAKTA
Dansk oplæg til ny EU-traktat
Regeringen kan nu fremlægge et dansk oplæg med bred støtte fra Folketingets partier, det er Venstre, konservative og Centrumdemokraterne, i forhandlingerne om en ny EU-traktat.
Forhandlingerne begynder i form af en regeringskonference mandag den 14. februar i Bruxelles.
Regeringen foreslår
*at ændre stemmereglerne i EU-s ministerråd. Fremover kan forslag kun vedtages, hvis de støttes af et flertal af medlemslandene og disse medlemslande repræsenterer et flertal af EU's borgere.
*at EU-landene kan vedtage flere love og regler med flertal. Et eksempel er her grønne afgifter
*at hvert EU-land fortsat har en kommissær
* at Europa-Parlamentet fremover skal kunne afsætte en enkelt kommissær og ikke som nu, kun kan afsætte hele kommissionen som kollektiv.
* at Europa-Parlamentet kan få mere medindflydelse på beslutningerne
*at der fortsat bør være en dommer fra hvert medlemsland i EF-Domstolen
Regeringen fastslår samtidig
*at de enkelte eU-lande fortsat skal kunne føre sin egen fordelingspolitik og fortsat have mulighed for at forbedre sin sociale standard.
Under forhandlingerne kan alle EU-lande løbende bringe nye emner på dagsordenen. Regeringen nævner selv muligheden for, at andre lande vil foreslå, at traktatforhandlingerne kommer til at omfatte forsvarspolitiske emner.jr
