Læsetid: 4 min.

Det retsløse Kosovo

16. februar 2000

På trods af de 50.000 FN-soldaters tilstedeværelse, er Kosovo blevet et retsløst område
Analyse
Tabene i forbindelse med træfningen søndag i Mitrovica taler for sig selv: En albansk snigskytte blev dræbt, og fem andre blev såret og fanget. Af de 40 urostiftere, som er tilbageholdt, er 39 albanere. De fleste af dem er næsten helt sikkert tidligere UCK-soldater.
Denne nordlige del af Mitrovica var blandet før krigen, men i dag næsten udelukkende beboet af serbere, der er blevet jaget ud af andre byer i Kosovo.
De er en torn i øjet på de albanske separatister, der er overbeviste om, at så længe der er serbere i Kosovo, vil Beograd fortsat have hensigter med dette område, som i dag er under FNs administration.
I fredags sagde den britiske ekspert Jonathan Eyal til nyhedsbureauet Reuters, at den aktuelle blindgyde ikke kan fortsætte, og at "UCK har en klar interesse i at så splid i et forsøg på at få de sidste serbere smidt ud og tvinge Vesten til at acceptere Kosovos uafhængighed".
Den sidste bølge af vold begyndte den 2. februar ikke langt fra Mitrovica, da en bus fra UNHCR (FNs Flygtningehøjkommisariat) blev udsat for et raketangreb.
Svaret på dette angreb, der krævede to serbiske dødsfald, har begrænset sig til en mundtlig fordømmelse og en aflysning af flere busser, som er den eneste forbindelse til omverdnen i et samfund, der er lukket inde i enklaver.
Mordene i den nordlige del af Mitrovica på to tyrkere og seks albanere, de første drab udført af serbere siden NATOs indmarch, har affødt en uvilje mod den internationale fredsstyrke KFOR's franske soldater i den albanske opinion.

Magt på papiret
- Hvad er det, der blokerer for FNs administrative praksis i Kosovo?
Sikkerhedsrådets resolution 1244 fra juni 1999, da KFOR gik ind i Kosovo, gjorde denne provins til et internationalt protektorat. På papiret har FNs repræsentant, Bernard Kouchner, udstrakte beføjelser for en sådan operation og repræsenterer provinsens eneste legitime autoritet.
Siden den 31. januar er en samlet administration blevet etableret efter tre måneders forhandlinger med fire repræsentanter for UNMIK, FN's organisation i Kosovo, og fire repræsentanter for kosovarerne (tre albanske pladser og en serbisk står endnu tomme).
14 administrative forvaltningsområder (uddannelse, retsvæsen, økonomi etc.) er blevet oprettet, hver især ledet af en FN repræsentant og en kosovar. I tilfælde af uenighed har den særlige repræsentant det sidste ord.
I praksis er tingene anderledes komplicerede. De lovede kreditter udbetales kun i små bidder, og den internationale politistyrke er ikke stærk nok. Et høj-prioritetsområde som det juridiske lider under tragisk forsinkelse.
FN har endeligt besluttet at pålægge Kosovo den straffelov, som var gældende før undertrykkelsen af landets selvstændighed i 1989. Siden december er 380 dommere blevet udnævnt, og bliver nu støttet af internationale dommere.
Men folk klager ikke. Lang tids undertrykkelse i forbindelse med et samfund med klanstruktur har sat sine spor. Vidner og dommere er bange, hvad enten det drejer sig om terrorisme eller anliggender for den almene retspraksis. De fleste anholdte bliver løsladt uden at være blevet sigtet. På trods af de 50.000 FN-soldaters tilstedeværelse, er Kosovo blevet et retsløst område, hvor en meget velorganiseret albansk mafia i årevis har kontrolleret heroinhandlen og/eller prostitutionen.
Disse klaner har tætte forbindelser til UCK, som teoretisk set er afvæbnet og hvis ledere er slået ind på den politiske løsnings vej.
I sin sidste menneskerettighedsrapport fra Kosovo, understregede OSCE imidlertid, at der var "tydelige tegn på planlægning af volden", som siden afslutningen af krigen systematisk er blevet rettet mod serberne, men også mod andre ikke-albanske minoriteter som sigøjnerne, goranerne (islamiske slaver)eller tyrkerne.

Et nyt Somalia?
- Hvad kan det internationale samfund gøre?
Resolution 1244 har undladt at berøre spørgsmålet om Kosovos endelige status. Indtrykket er, at det internationale samfund har set bort fra spørgsmålet, og forlader sig på Milosevic' snarlige fald samt på en demokratiseringsproces og altså på en fornyet fastlæggelse af landets forbindelser med Kosovo.
Uafhængighed er fortsat albanernes eneste ønske, men det er uacceptabelt for serberne. Vesten, som officielt har interveneret for at bremse volden og ikke for at en ny etnisk udrensning skal finde sted, støtter heller ikke uafhængighed.
Kosovos løsrivelse implicerer ændringer af grænsedragningen, som på ny kan give uro. Fremtiden er dyster, og status quo er så at sige uopnåelig.
Beograd nyder godt af denne ustabile situation i en kaotisk situation, bundet af store udgifter. Regeringen forlanger, at små serbiske enheder vender tilbage til Kosovo og minder om, at FN's mandat i Kosovo er 'midlertidigt'.
Den ekstremistiske del af albanerne ved på deres side udmærket godt, at de helst skal tvinge en uafhængighed igennem inden Milosevic' fald.
Derved er KFOR blevet en hindring på vejen, og en udvikling à la Somalia er i dag ikke længere kun
science fiction.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu