Læsetid: 3 min.

Revolutionens død

22. februar 2000

Valget i Iran blev et opgør med ayatollah Khomeinis islamiske revolution

Analyse
Selv om det endelige resultat af fredagens parlamentsvalg i Iran først er klar sidst på ugen, og det endelige parlament først kan være fuldtalligt i april, ligger en ting allerede fast: Det er nu umuligt at fastholde de gamle revolutionære klicheer, og dermed kan man erklære ayatollah Khomeinis revolution for død . Valget er således ikke en enkeltstående begivenhed i Iran. Det følger en tendens, der kan spores tilbage fra den tidligere præsident Rafsanjanis periode fra 1989 til '97.
Iran baserer sin politiske tidsregning på antallet af parlamenter, der har været sammensat siden en begivenhed. Det nye parlament er således det sjette siden revolutionen. Tidsregningen skyldes, at parlamentet - i folkets forståelse - har det afgørende ord for, hvor Iran er på vej hen. Den tradition stammer fra den konstitutionelle revolution i 1905, da det parlamentariske demokrati formelt blev indført. Poetisk set tæller man antallet af forsøg på at opnå et ideal.

Reformfløj vinder frem
De tre forrige parlamenter har givet plads til stadigt flere reformkræfter, som nu ser ud til for første gang at blive en majoritet - eller i hvert fald en meget stor minoritet.
Selv om den islamiske grundlov giver den absolutte magt til landets åndelige leder, er parlamentet det organ, hvor de politiske forskelligheder kan komme til syne.
I mangel på egentlige partier i Iran (de er forbudte), er det de koalitioner, der dannes i parlamentet, der kommer tættest på partipolitiske enheder. Men disse koalitioner er meget løse, da deres medlemmer meget nemt kan vælge en anden koalition (et eksempel er tidligere præsident Rafsanjani, der i fredags opstillede for såvel en moderat som en konservativ fraktion).
Modsat almindelig vestlig opfattelse om, at der kun findes to fløje i Iran, findes der mange fraktioner: En går ind for markedsøkonomi men er imod politisk åbenhed; en anden går ind for politisk åbenhed og støtter en statskontrolleret økonomi; en tredje går ind for at fortsætte Khomeinis linje, mens en fjerde vil have bedre kontakt med Vesten dog uden markedsøkonomien eller politisk frihed; en femte gruppe går ind for, at religionen skal adskilles fra politik, men stadigvæk i en islamisk kontekst.
De er dog alle enige i en ting: Det grundlæggende princip i staten er islam. Debatten handler om, hvordan dette skal forstås og udmøntes.

Veteraner i nye klæder
Præsident Khatami er blevet frontfigur for en af koalitionerne, den tidligere parlamentsformand Nategh-Nouri og Rafsanjani for to andre. Alle tre er revolutionsveteraner og har bevist deres tro på islam og de grundlæggende ideer bag den islamiske republik. Det, der har gjort Khatami populær, er, at han har formået at holde sig uden for den magtsyge og uduelige elite, samtidig med at han taler de unges sprog. Det gør de to andre ikke. Rafsanjani beskyldes for at være uduelig grundet sine manglende resultater efter otte år som præsident. Og Nategh-Nouri havde som parlamentsformand blokeret for en del reformlove.

De unges håb
Khatami har læst på lektien. Han ved, at halvdelen af befolkningen er under 25 år, og at ca. 30 procent af dem står uden arbejde. For dem er revolutionen forbi. De vil have stabilitet, orden, bedre levestandard og mere personlig frihed. Det har Khatami lovet dem. Og foreløbig er han deres eneste håb.
Alene det store fremmøde ved fredagens valg viser, at han har vundet folkets tillid. Hidtil har han ikke kunnet gøre ret meget, da parlamentet var domineret af de andre fløje. Men hvis hans koalition får flertal i parlamentet, vil han have nemmere ved at komme igennem med reformer. Det kræver dog, at han kan holde på sin koalition og kan overbevise den åndelige leder Ali Khamenei om, at hans politik er den rigtige for islam og Iran - i nævnte rækkefølge. Næste store styrkeprøve er præsidentvalget til næste år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her