I Rumænien anvendes talrige miner som den, der nu har forårsaget giftkatastrofe i Donau. Danmark bør være med til at forhindre lignende udslip i området, siger Miljøstyrelsen
Cyanid-udslippet fra en guldmine i det nordvestlige Rumænien sidst i januar er i alvorlig risiko for at blive fulgt af nye uheld.
I dag findes der - i blot ét enkelt af Rumæniens 42 amter - 21 laguner med affald. Laguner, der er lig den fra minen ved Baia Mare, som lækkede 100.000 kubikmeter cyanid-slam med omfattende fiskedød i de østeuropæiske flodsystemer som resultat.
Seks af disse affaldslaguner indeholder cyanid, og tre af dem er knyttet til guldminer.
"Vi har ikke før vidst, at der var så mange af den slags miner. Omfanget af det bagvedliggende problem må derfor siges at være meget betydeligt," siger Steen Gade, direktør for Miljøstyrelsen.
Han mener, at Danmark nu bør være en del af den internationale indsats i Rumænien, der skal forhindre eventuelle fremtidige giftudslip.
Ens i hele landet
Koordinator Morten Pedersen fra Miljøstyrelsen har opholdt sig i et af landets 42 amter, hvor 21 affaldslaguner fungerer. Amtet er præget af minedrift og som sådan ikke fuldt repræsentativt for hele landet, men arbejdsmetoderne er "nogenlunde de samme over hele landet," rapporterer Morten Pedersen.
Han bliver suppleret af Karsten Skov, underdirektør i Miljøstyrelsen og tidligere chef for styrelsens Østeuropa- kontor:
"At en sådan lagune kan smutte, er en indikator på, at vi ikke rigtig har fået fat på Rumænien endnu."
Miljøstyrelsen har været til stede i Rumænien via omkring 25 projekter siden 1993. I 1996 valgte styrelsen at arbejde mere lokalt ude i amterne i erkendelse af, at de centrale myndigheder i hovedstaden Bukarest ikke er helt oppe i omdrejninger.
"Rumæniens miljøministerium fungerer ikke. Det er et meget svagt ministerium, også i forhold til andre østeuropæiske lande. Man kan drøfte noget med dem, men de er ikke rigtigt seriøse," siger Karsten Skov.
Både han og Steen Gade mener imidlertid, at Danmark har gode forudsætninger for at hjælpe til i forbindelse med giftudslippet i Rumænien.
"Er der dele af projekter, hvor en relevant viden og kapacitet findes i Danmark, er vi meget rede til at deltage. Vi kan være med til at forebygge, at en sådan ulykke sker igen."
Steen Gade nævner selv muligheden for at Danmark kan undersøge sikkerheden - eller manglen på samme - ved de fungerende affaldslaguner. Danmark gav sidste år 50 mio. kroner i miljøstøtte til Rumænien, som derved er blandt de fire-fem største modtagere.
I torsdags besøgte EU's miljøkommissær, svenskeren Margot Wallström, området omkring den hårdt ramte flod Tisa i Ungarn. Hun lovede at ville arbejde for en plan, der forhindrer lignende ulykker i fremtiden og på at lukke huller i lovgivningen.
Som opfølger på besøget vil EU holde et møde inden for de næste fjorten dage med giftudslippet på dagsordenen. Her har Miljøstyrelsen skrevet sig på deltagerlisten.
Det australske firma Esmeralda Explorations, der ejer 50 procent af den ulykkesramte mine i Rumænien har nu sendt egne eksperter til området. Om godt to uger vil deres konklusion foreligge.
Cyaniden er drevet gennem Rumænien, Ungarn, Serbien og senest Bulgarien. Flere eksperter har vurderet, at det vil tage 10-15 år, før miljøet er fuldstændigt rehabiliteret.
