Læsetid: 3 min.

Ritt vil ikke løbe nogen risiko

29. februar 2000

Udbrud af dødelig kvægsygdom i Danmark medfører skærpet kontrol med fødevareproduktion

Kogalskab skal ikke have et ben til jorden i Danmark. Og hverken danske forbrugere eller udenlandske importører af dansk oksekød skal kunne nære mistanke til kødets kvalitet.
Sådan synes Ritt Bjerregaard, nyudnævnt fødevareminister, at have tænkt, efter offentliggørelsen af et udbrud af kvægsydommen BSE - også kaldet kogalskab - blandt en besætning på 74 malkekøer i Nordjylland.
Med en række skarpe tiltag, der iværksættes straks, vil ministeren gå forrest i rækken af europæiske lande, der aktivt bekæmper spredningen af den dødelige kvægsygdom, som er under særdeles stærk mistanke for at kunne udvikle sig til den dødelige sygdom Creutzfeldt-Jacob hos mennesker.
En række kødprodukter, der rummer risiko for at smitte mennesker med kogalskab, trækkes derfor omgående tilbage fra det danske marked.
Det drejer sig om T-bone-steaks, højreb, tyksteg, koteletter og entrecote, der kan indeholde dele af kvægets kranium, hjerne, øjne, rygmarv og mandler. Også hoveder af får og geder vil blive trukket tilbage.
Både Landbrugsraadet og slagterierne mener imidlertid, at ministeriets indgriben er for voldsom.
"Jeg er bekymret for, at det vil gøre forbrugerne usikre. At fjerne kød fra markedet, der stammer fra sunde besætninger, der er godkendt af de veterinære myndigheder, er at gå for vidt," siger Peter Gæmelke, Landbrugsraadets præsident.
Han frygter, at den voldsomme indsats vil skræmme modtagere af dansk oksekødseksport.
Fra udlandet var reaktionerne i går imidlertid ganske afdæmpede, og ingen trusler om sanktioner var at høre fra andre EU-lande.
Anderledes i Danmark, hvor Forbrugerrådet nu råder de danske kødspisere til slet ikke at røre oksekød, så længe så meget er ubesvaret i den aktuelle sag.
Rådet inkluderer også en af de populæreste danske spiser, hakket oksekød.

Første i Danmark
Udbruddet af kogalskab blandt dansk kvæg er det første registrerede af sin slags i Danmark. I 1992 blev en ko ganske vist ramt af sygdommen, men den var importeret fra Skotland.
På den baggrund søgte de danske myndigheder allerede i 1997 EU om at blive anerkendt som kogalskabsfrit område.
Helt så godt ser det ikke ud mere, og fødevareminister Ritt Bjerregaard kaldte da også på et velbesøgt pressemøde i går indgrebet for en "alvorlig reaktion på en alvorlig situation."
Det er endnu ikke afklaret om flere køer fra den nordjyske besætning nåede at blive smittet, men resten af besætningen vil nu blive slået ned og destrueret.
En del dyr fra besætningen er tidligere leveret til slagtning, men ifølge Fødevareministeriet er det "ikke sandsynligt, at de pågældende dyr har været smittet med kogalskab, da de ikke har udvist symptomer på smitte."
Med til den historie hører imidlertid, at der kan gå alt fra to til otte år, før en smittet ko reelt udviser tegn på kogalskab - helt afhængig af, hvor stærk en koncentration af smitte, koen har været udsat for.
Ifølge veterinærdirektør Preben Willeberg har det ikke været muligt med sikkerhed at spore smittekilden, men erfaringer fra andre lande indikerer, at foder med kød og benmel med stor sandsynlighed er gerningsmanden.
Den syge ko blev tilsyneladende bespist med kraftfoder fra før 1997, hvor det endnu var tilladt at blande kød og benmel fra svin og fjerkræ i foderet.
Af samme grund vil myndighederne nu gennemse den ramte landejendoms foderbilag mindst fem år tilbage i tiden for at spore eventuelt inficeret foder.
Der er i Danmark godt to mio. stykker kvæg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her