Læsetid: 3 min.

Roser til de øde vange

16. februar 2000

Århundredgammelt og godt fynsk blomstermaleri

Udstilling
Blomster har man malet til alle tider. Pragtfulde blomster, syndige blomster eller uskyldige, forfinede eller vulgære, og vidt forskelligt alt efter tidsalder og disposition. Det var franskmanden Grandville som 1844 opfandt de følende blomster, en tanke som H.C. Andersen tog op i "Lille Idas Blomster", og i 1933 hævdede P.H., at man kunne se på en tulipan om den var malet for eller imod Hitler.
Intet andet motiv rummer så ambivalent en symbolik og så mange koloristiske og kompositionelle muligheder som potteplanter og afskårne blomster i en vase.

For Fruentimmere
I 1782 udgav J.J. Rousseau en Botanik for Fruentimmere, og i tidens løb har mange talentløse damer malet blomster.
Når kvinder maler blomster ses det som et udtryk for, at de mellem mand og børnefødsler kun havde korte pauser til egen brug, hilket er et faktum, men ikke noget, som nødvendigvis måtte gøre dem til blomstermalere. Nature morter, interiører, børneportrætter er lige så meget 'ved hånden', men når valget primært falder på blomster, er det fordi kvinder har et særligt, men ikke nødvendigvis romantisk, forhold til blomster.
Hjemmets blomster er en del af den kvindelige omsorgssfære. De er en del af familien, har krav på pasning, opmærksomhed, samtale og medicinering, når de skranter.
Selv holder jeg liv i dem længe efter at de er holdt op med at være en pryd for hjemmet, og hvis jeg endelig giver op og stiller potten med de sørgelige rester i kælderen. Hvad sker så? Det bliver spiringstid og den tørre stængel producerer livsbekræftende lysegrønne skud. Den insisterer på at være med; den hentes op og plejes, den er blevet et symbol.

Fynske blomster
På Sophienholm vises i disse våde februardage og til og med påsken blomsterbilleder hentet i Faaborg Museum. Kunstnerne er en gruppe mennesker, de fleste kvinder, fra det fynske kunstnermiljø, som var født og giftet ind i nogle usædvanligt frodige, kunstneriske udfoldelsesmuligheder baseret på gensidighed mellem malende søstre, brødre og ægtepar: Syberg, Larsen, Hansen, Schou og Swane.
Billederne foreviger haven og husets blomsterflor i al dets naturlighed - uden derfor at blive ens. Når Johs. Larsen maler er det et motiv, som analyseres for at blive til et maleri, og forbilleder anes: fra symbolisten Odilon Redon til impressionisten Claude Monet. Men når Anna Syberg 1909 maler en akvarel af de gammelrosa Provinsroser, er det i dyb koncentration om at sanse rosens idé, dens duft, dens flygtighed. Farven bliver skyggefigurer i den lyse form, som frit folder sig ud mod et gennemlyst, blafrende gardin.
Ifølge katalogets glimrende botaniske kommentarer ved Jane Schul kan det ikke afgøres om disse gamle sorter stammer fra byen Provins eller fra Provence.
Alhed Larsen er mere kontant og afbilder med stolthed vindueskarmens mange fremdrevne forårsbebudere, mens Christine Swane efter mødet med fransk kunst skaber en til tider næsten fauvistisk dialog mellem farven og det hvide lærred. I hendes senere, tyndt malede, grønne billeder vinder hendes tendens til at se blomsterne som ornamenter.
Familierne har været dygtige gartnere og haverne har bugnet af gammeldags, duftende blomster: syrener, levkøjer, georginer, kejserkrone og krysantemum. Karl Schou maler forårsblomsterne langs husmuren i skælvende forårslys, Fritz Syberg præsenterer med humor en parade af individualistiske krokus og Johs.Larsen maler botaniske studier af tulipaners individualisme. Alt i alt et stimulerende og livsbekræftende gensyn med pragtfulde og naturlige blomster dyrket i komøg og hestepærer.

*Fynboernes Blomster. Sophienholm, Nybrovej 401. Ti.-sø. 11-17, to. 11-20. Til 24. apr.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her