Læsetid: 3 min.

Samfundsvidenskabens Dr. Hook

17. februar 2000

Et spirende, aktivt og interessant samfundsviden-
skabeligt forskningsmiljø i Danmark omkring filosofferne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe, er blevet samlet i en ny antologi

Diskursanalyse
Af en eller anden grund kaster danskerne til tider deres kærlighed på helt uopdagede fænomener.
Popgruppen Dr. Hook havde for eksempel gode grunde til at udsende sin Our Danish Collection, der er at finde i enhver velassorteret jukebox, da de var ukendte i resten af verden. På samme måde har de danske samfundsvidenskaber kastet sig over den argentinske filosof Ernesto Laclau, der udover et center på University of Essex i Østlondon, er ganske ukendt på de samfundsvidenskabelige fakulteter og forskningscentre verden over. Men i Danmark går Ernesto Laclau sin sejrsgang på universiteterne. Ganske mange nye studerende i samfundsvidenskab bliver allerede på rusåret tæsket igennem den politiske filosof, der er blevet kendt for at være nærmest hysterisk svær at læse.
Sammen med den belgiske filosof Chantal Mouffe har Ernesto Laclau udviklet en særlig form for diskursanalyse, der kan bruges til at analysere politiske strømninger og kampe i samfundet. Problemet er blot, at Laclau og
Mouffe ikke rigtigt selv kommer med bud på, hvorledes man skal udføre en sådan analyse af samfundets diskurser.

På arbejde
Det forsøger man at råde bod på i Danmark. Netop praktisk diskursanalyse er, hvad en lang række forskere er ude på i den nye antologi Diskursteorien på arbejde, der er udkommet på Roskilde Universitets Forlag. Redaktørerne af bogen har samlet alle de mange forskere, der sidder rundt omkring i landet og beskæftiger sig med netop denne nye forskningstradition.
For teorien kan bruges til meget.
Lektor Jacob Torfing viser i sin artikel, hvorledes velfærdsstaten er blevet til et kernebegreb i dansk politisk liv - nærmere af tilfælde end af nødvendighed. Udtrykket velfærdsstat fik styrke i den ideologiske krise i 1960'erne og formåede så at sige at fiksere hele den politiske debat. Begrebet betyder ikke noget i sig selv, men får mening gennem den løbende politiske kamp. Den politiske kamp i Danmark i løbet af de sidste 40 år har ifølge Jacob Torfing været kampen om at give det tomme begreb 'velfærdsstat' indhold.
Begreberne er ligeledes i fokus hos Lektor Johannes Andersen, der med diskursteorien viser, hvorfor rockfænomenet Marilyn Manson er så urimeligt provokerende for størstedelen af den vestlige verden. Marilyn Manson nedbryder ifølge Johannes Andersen alle de begrebspar, som vi ordner vores verden efter. Alene navnet Marilyn Manson (der skulle være en kobling af skuespilleren Marilyn Monroe og Massemorderen Charles Manson) nedbryder modstillingerne mand/kvinde mildhed/brutalitet og skønhed/ uskønhed. Marilyn Manson kaster sig hærgende ind i vores etablerede opfattelse af verden.
Diskursanalysen bruges også til at vise, hvorledes Europas udenrigspolitiske spil foregår mellem Frankrig og Tysklands ideer om stat, nation og begrebet 'Europa'. Og til at vise, hvorledes lokale politiske fællesskaber bliver konstrueret i Danmark og Nordnorge.
Bogen dokumenterer, at indflydelsen fra blandt andre Ernesto Laclau og Chantal Mouffe har skabt et dynamisk og bredtfavnende forskningsmiljø i Danmark, der kan analysere sig frem til noget, der er langt mere interessant og farligt end den valgforskning, der har præget samfundsvidenskaben i årtier. At redaktørerne så har kaldt deres samling af en myriade af forsøg på at arbejde med diskursteorier for 'Diskursteorien på arbejde', er mindre vigtigt.

*Torben Bech Dyrberg, Allan Dreyer Hansen og Jacob Torfing (red.): Diskursteorien på arbejde. Roskilde Universitetsforlag. 342 sider. 298 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her