Læsetid: 2 min.

Med alle sanser

5. februar 2000

Til næsen

Stærke drikke fremmer lysten, men hæmmer evnen, skrev William Shakespeare. Og ja, han mente lysten og evnen til det, som man kan finde sat i historisk sammenhæng på Museum Erotica i Københavns Købmagergade.
Hertil havde oldermanden (som i øvrigt er en kvinde) henlagt den seneste smagning blandt Laugsmagistrene, en sammenslutning af vinskribenter, som blandt 'brødrene' også tæller Deres vinredaktør.
Mødet var velbesøgt, og det var første gang (A'mar!), at jeg befandt mig i disse omgivelser. Hvordan det forholdt sig med de øvrige brødre, afholdt jeg mig med vanlig finfølelse fra at spørge til.
Dansk pornografis Grand Old Man, Ole Ege, fortalte lidt om samlingerne, mens vi nød et glas af luksuschampagnen Salon, og derpå gik vi i gang med at smage og diskutere os gennem de medbragte flasker.
Jeg bør måske berette, at vi var bænkede midt i museets Marilyn Monroe-rum med udsigt til en tv-skærm, hvor der under hele seancen blev vist uartige film fra den gang, da bedstefar var ung, og da enhver form for medvirken til sligt kunne straffes med tugt- og forbedringshus og ikke belønnes med eksklusive interviews i ugebladene og optagelse på Zentropas lønningsliste.
Både de forbidefilerende museumsgæster og de levende billeder var ærlig talt så forstyrrende, at jeg bliver nødt til ud fra et professionelt synspunkt at give seancen et par kraftige minuspoints som seriøs smagning betragtet. Til gengæld var der en vis underholdningsværdi i, at vi, just som vi skulle til at drøfte en flaske Barbaresco, på skærmen blev vidne til en barberingsscene, som ikke just koncentrerede sig om modellens ansigt.
Men nu både var og er det jo vin, det drejer sig om i denne sammenhæng, og jeg skal derfor henvise læsere, som f.eks. er interesserede i at se film om nervelægen Clio Clitoris og hendes utraditionelle metoder til behandling af impotens, til selv at besøge museet i åbningstiden.
Det var sjældne og spændende flasker, brødrene havde medbragt. Lad mig fremhæve en 1. Cru Gevrey-Chambertin 1972 fra Leroy, som vi på Den Store Smagers foranledning blindsmagte ("med forhuden på"). En stram lugt af roekule dækkede over en moden Bourgogne i topform, stadig med liv og syre.
En anden broder havde gode minder, der knyttede sig til en medbragt 1979 Riserva Colares, denne ekstremt sjældne portugiser, som kommer fra et landskab så ugæstmildt, at selv vinlusen aldrig har været der, og som stadig var skarp og utilnærmelig efter 21 år.
Vor nestor var kommet med en lige så stor sjældenhed, nemlig en flaske Vin Jaune 1983 fra Jura i Frankrig. Denne hvid-gule vin er lavet efter en proces, som minder meget om Amontillado-sherry, og den siges uden problemer at holde sig i et halvt
hundrede år eller mere. Den har en ædel, rådden, oxideret næse og smag, som næppe
vil begejstre begyndere. Til gengæld er den uhyre kostbar.
Seancen sluttede med et par bedagede portvine fra Ramos Pinto, som er kendt for at benytte elegant-erotiske motiver i markedsføringen. Og således gik to former for sanselighed på det smukkeste op i en helhed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her