Santanas 'Supernatural' er nomineret til 10 Grammyer. Prisuddelingen kan blive en
understregning af multikulturel styrke
Nominering
Meget tyder på, at årets uddeling af Grammy musikpriserne i morgen vil blive et tilløbsstykke, der viser, hvilken styrke der ligger i udvekslingen og sammenblandingen af kulturerne. Det er den 52-årige guitarist, Carlos Santana, der leverer beviset i form af foreløbigt syv millioner solgte eksemplarer af latin-rock cd'en Supernatural.
Santana er nomineret til ikke færre end 10 Grammy priser, bl.a. for bedste album, bedste single og to gange bedste collaboration, dvs. samarbejde med musikere fra andre grupper.
Cd'en blev sidste måned stemt ind som American Music Awards Album of the Year. Derudover har den været 35 uger på Billboards Music Charts, ligesom den har ligget nummer et i seks uger på singlelisten med nummeret Smooth, skabt af Santana i samarbejde med sangeren Rob Thomas fra Matchbox 20.
Halvtredserskrog
Santanas lyrisk overlegne, letflydende og svingende blues-rock guitar med tydelige latinrødder satte sig første gang på den indre nethinde ved Woodstockfestivalen i '69. Siden fik han succes med lp'erne Abraxis, Santana 3 og Caravanserai, og hans navn er kendt, som han selv siger, i enhver flække i Japan, og folk fortæller ham stolt, hvordan de blev gravide til hans sensuelle udgave af Tito Puentes' "Oye Como Va".
Et eller andet skete der imidlertid, og Santana-fans, inklusive undertegnede, har siden midten af 70'erne oplevet en kedelig ørkenvandring, så de for det meste kun har haft gamle fraser og lidt for unuancerede rytmer at holde sig til. Derfor kan denne cd opleves som en smuk genopblomstring af en gammel kærlighed, der viser, hvor levende hjertet og fingrene stadigvæk kan være i et alligevel ikke så gammelt halvtredserskrog.
Santana er en musiker, der synes at give hver node, han spiller, en særlig opmærksomhed.
Hemmeligheden bag Supernaturals succes og Santanas comeback handler ikke kun om hans anerkendte og enestående musikalitet, men tilsyneladende også om temmelig megen taktik og politik og en god portion intuitivt og kreativt samarbejde samt ægte følelser.
Historien synes i korthed at være stærkt forbundet med en ny alliance med hans gamle producer, Clive Davis, nu chef for pladeselskabet Arista. Det var, siges det, Clive Davis, der pressede på for at få, ikke bare Eric Clapton med, men navnlig også et mærkbart antal af den yngre generations musikere.
Sømløst mixed
Historien forklarer således, hvorfor rap- og hip hopfolkene er med på en pæn del af numrene - med et par enkelte kiksere imellem, især de to skæringer med Wycliff
Jean, og Lauren Hill og Cee-Lo. Men så nemt kan pladens velintegrerede 75 minutters helhedsindtryk ikke forklares væk, og andre, som den hvide rapper Everlast, Dave Matthews, Rob Thomas og det mexikanske rockband Mana, er mixet sømløst og smukt ind i en perle af en ægte verdensmusikalsk plade.
, til fornøjelse og glæde for enhver smag, og navnlig til fremme for mellemmenneskelig forståelse og påskønnelsen af det 'fremmede' i vores allesammens liv.
